Danmark og Tanzania

1.1 INTRODUKTION, RESULTATER OG FREMTIDSVISIONEN

Danmarks samarbejde med Tanzania er gammelt, stærkt og hele tiden under udvikling. Tanzania blev i 1963 Danmarks første afrikanske partner i udviklingssamarbejdet. Det var allerede året efter, at Folketinget vedtog den første danske lov om internationalt udviklingssamarbejde, og kort efter, at det tanzaniske fastland, det daværende Tanganyika, blev uafhængigt.

I løbet af de 50 år, der er gået siden, er Tanzania uden diskussion det land, der har modtaget mest udviklingsbistand fra Danmark, i alt mere end 14 milliarder kroner. Tanzania er også i dag en af de vigtigste partnere i dansk udviklingssamarbejde, og det vil landet fortsat være på mellemlangt sigt. Gennem alle de 50 år har Danmarks hovedmålsætning været at bidrage til Tanzanias egne bestræbelser på at opbygge og udvikle den tanzaniske nation samt at bidrage til kampen mod den massive fattigdom.

Med støtte fra Danmark og andre udviklingspartnere er der skabt mange gode resultater i Tanzania. For at nævne nogle få, er Tanzania i dag et af de mest stabile og fredelige demokratier i Afrika, og den succes, landet har opnået i opbygningen af den nationale stat, overgås intet andet sted i Afrika. Der er sket store forbedringer i de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer for at fremme god regeringsførelse, og oppositionspartierne, medierne og civilsamfundet har i dag større frihed end på noget andet tidspunkt i Tanzanias historie. Landet har også oplevet imponerende og stabile økonomiske vækstrater gennem de seneste årtier blandt andet på grund af effektiv makroøkonomisk styring og bistand fra udviklingspartnere. Tanzania er i dag en af verdens 20 hurtigst voksende økonomier.

Danmark har spillet en rolle som katalysator blandt andet i opbygningen af en stærk finansiel sektor. Tanzanias allerede stærke økonomiske vækst forventes i de kommende år at blive endnu stærkere på grund af landets rige naturressourcer, og det giver landet bedre forudsætninger end tidligere for at mindske den økonomiske fattigdom, og det er der stadig et voldsomt behov for. De mest imponerende resultater i det langvarige samarbejde findes på de områder, der har modtaget mest bistand, og ses i væksten i befolkningens adgang til offentlige ydelser. Betydelig støtte fra Danmark og andre samarbejdspartnere har været med til at sikre en hurtig og omfattende udvidelse af befolkningens adgang til sociale ydelser som sundhed, uddannelse og adgangen til vand. Det er en udvikling, der også har ført til markante resultater i kampen mod fattigdom forstået i bred forstand. Fattigdommen er nemlig ikke kun økonomisk men omfatter også manglende adgang til offentlige ydelser som sundhed og uddannelse. Samlet set er erfaringerne fra 50 års samarbejde gode, og der er et solidt grundlag for det fremtidige samarbejde.

Behovet for fortsat samarbejde og udviklingsstøtte er åbenbart. Tanzania er fortsat et af verdens fattigste lande. Næsten en tredjedel af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, og uligheden vokser hurtigt både målt i indkomster og i adgangen til og kvaliteten af de sociale ydelser. Det vil kræve meget stærke og nyskabende indsatser, at nå den tanzaniske regerings vision om, at Tanzania skal være et mellemindkomst-land i 2025. Tanzania er i dag ved en skillevej, og de næste 10 år bliver afgørende for landets fremtid. De valg, der tages, vil afgøre indkomst-og formuefordelingen blandt fremtidens generationer. Og hvis de rette valg ikke træffes, vil det udfordre landets mangeårige tradition for fredelig sameksistens mellem mange og meget forskellige etniske og religiøse grupper.