Unge kaster sig hands-on ind i kampen for en bedre verden på ungdommens folkemøde
Den 7-8. september 2022 afholder Ungdomsbureauet for sjette gang Ungdommens Folkemøde og forvandler Valbyparken til Europas største demokratifestival for unge.
Her mødes 25.000 unge for at udforske demokratiets mangfoldighed. Og i år indtager unge fra erhvervsskoler og den forberedende grunduddannelse folkemødets helt nye område Makerzone med projektet Verdensmål i Hænderne. Med lige dele stolthed og nervøsitet vil de vise, hvordan de gennem deres fag bidrager til at opnå FNs Verdensmål og en mere bæredygtig og retfærdig verden.
Eleverne lærer bl.a. de unge folkemødedeltagere at bygge en hånddrevet vaskemaskine, der er udviklet til at forbedre livs- og vandkvaliteten for verdens fattigste familier. Eller de sætter fokus på, hvordan vi kan genbruge eller upcycle affald ved at sy nøgleringe af kasserede cykelslanger eller udnytte kaffegrums og appelsinskræller til biomaterialer, der kan anvendes til nedbrydelige tallerkner og service.
Deltagerne kan også komme et smut til Kenya som mekaniker, SOSU eller elektriker - med et par VR-briller - og selv lære, hvordan man lapper et bildæk med en kapsel og en gammel klipklap.
Endelig kan de opleve en smagsprøve på livet i klimakrisens frontlinje, hvor man ikke har adgang til vand og dyste om, hvem der er Folkemødets hurtigste vandbærer.
Unge bidrager til en bæredygtig verden gennem deres fag
Verdensmål i Hænderne vil engagere unge på erhvervsuddannelser og FGU-skoler i FN’s verdensmål og i arbejdet for at skabe en bedre fremtid – i Danmark og i verdens fattigste lande.
Gennem hands-on undervisnings- og workshopforløb lærer eleverne om Danmarks udviklingssamarbejdet og om verdensmålene, og hvordan de kan bruge deres egen faglighed til at bidrage til dem. Målet er, at eleverne oplever meningsfuld og motiverende læring om deres rolle i verden og sammenhæng med unge i det globale Syd, og via deres fag og interesser giver dem kreative muligheder for at handle på det. Forløbet kulminerer på Ungdommens Folkemøde, hvor de skal dele deres viden, indsigter, engagement og ideer til forandring med andre unge fra hele landet - og herefter på DM i Skills, Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival.
Direktør i Ungdomsbureauet, Anna Asghari udtaler: ” Verdensmål i Hænderne har vist os at have en kæmpe værdi både for eleverne og for samfundet: For eleverne er det motiverende at bruge sin faglighed i et konkret projekt, der kommer andre til gode. Det giver demokratisk selvtillid at opleve, at ens fag kan gøre en forskel i verden. For samfundet er det værdifuldt at se eksempler på, hvor vigtig en faglighed erhvervseleverne har - især for et fremtidigt, bæredygtigt samfund”.
Projektet er støttet af Udenrigsministeriet, Danida
Der er en guidet rundvisning af elevernes bidrag til verdensmålene onsdag den 7. sep. og torsdag den 8. sep. kl. 10.30-11.00. Efterfølgende er der rig muligheder selv at prøve kræfter med de forskellige aktiviteter i Makerzone og stadepladsen for Udenrigsministeriet, Danida.
For mere info kontakt Sia Seidler Berro, projektleder hos Ungdomsbureauet, på [email protected] eller tlf. 30470542.