reelly
Hvordan kan man sikre et større engagement i udviklingssamarbejdet fra en bredere del af befolkningen? – Dette var spørgsmålet, som blev stillet i 2020, da udenrigsministeriet satte gang i en gennemtænkning af støtteordninger og kommunikation omkring udviklingssamarbejdet. Journalistbureauet TANK i samarbejde med PlanBørnefonden vandt i 2021 Udenrigsministeriets idekonkurrence om at skabe et nyt globalt medie. Vindermediet blev ’Tingenes Verden’, der siden er blevet relanceret under navnet ’reelly’.
Reelly er et uafhængigt journalistisk medie, der producerer og udgiver journalistik om verdens udvikling og menneskers livsvilkår. Reelly henvender sig til de 13-29-årige, som normalt ikke interesserer sig for globale forhold. En målgruppe, som mediet vil nå ved udelukkende at bringe historier og indhold på SoMe-platformene instagram og TikTok.
Målet med Reellys arbejde er at gøre danske unge mere vidende om og engageret i verdens udvikling og udviklingsproblematikker ved at nedbryde stereotyper og udfordre fordomme gennem overraskende historier, der bygger bro til danske unges livsverden.