Etiopien: Uafhængig vagthund for menneskerettigheder rejser sig i Etiopien

I årevis blev Etiopiens Menneskerettighedskommission primært opfattet som en instans, der var i lommen på landets regering. 

“Etiopiens Menneskerettighedskommission var en institution, der først og fremmest retfærdiggjorde regeringsstyrkernes brutalitet,” mener lederen af den etiopiske civilsamfundsorganisation, Center for Advancement of Rights and Democracy, Befeqadu Z. Hailu.

Chefredaktør for den etiopiske avis, Ethiopia Insider, Tesfalem Waldyes, er enig.

”Tidligere når kommissionen foretog undersøgelser af menneskeretlige overgreb, placerede de altid skylden hos demonstranterne eller ofrene fremfor hos regeringsstyrkerne,” siger han.

Styrke og mandat til at fremme menneskerettigheder

Men inden for de seneste år har Etiopiens regering igangsat en række politiske reformer, som har banet vejen for konkrete indsatser, der blandt andet har styrket kommissionens uafhængighed og gjort det muligt for dem at arbejde for en øget  beskyttelse af menneskerettighederne. I sommeren 2020 blev kommissionen tildelt fuld uafhængighed fra regeringsmagten, idet Etiopiens parlament vedtog en forbedring af den lov, der ligger til grund for oprettelsen af kommissionen. 

I dag udtaler kommissionen sig ofte om de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted på tværs af landet og holder sig ikke tilbage fra at kritisere regeringen. Og kommissionen offentliggør jævnligt undersøgelsesrapporter, der kortlægger nogle af de mange menneskerettighedskrænkelser, som udspiller sig på tværs af landet på grund af politiske og etniske konflikter.

”Den menneskeretslige udvikling i Etiopien er bekymrende, og vi er vidne til alarmerende og alvorlige krænkelser i et meget stort omfang. Kommissionen og andre menneskerettighedsaktivister kæmper for at bringe retfærdighed for ofrene og til at holde regeringen og andre krænkere ansvarlige. Det er altafgørende, hvis Etiopien ønsker at udvikle sig i retning af et demokrati styret af retssikkerhed og overholdelse af de menneskeretlige forpligtigelser,” siger chefkommissær ved Etiopiens Menneskerettighedskommission, Daniel Bekele.

Holder regeringen og andre krænkere ansvarlige

Efter at have undersøgt de uroligheder og brutale drab på civile, som fulgte i kølvandet på mordet på den etiopiske musiker Hachalu Hundessa i juni 2020, offentliggjorde Menneskerettighedskommissionen en rapport, der dokumenterer, at regeringens sikkerhedsstyrker stod bag 76 af drabene og var skyld i, at 190 mennesker blev såret.  

I december 2020 offentliggjorde kommissionen en anden rapport, der kaster lys over massakren på mere end 600 civile i byen Maikadra i Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Ifølge Kommissionen kan de grusomheder, som fandt sted, betegnes som forbrydelser mod menneskeheden og som krigsforbrydelser.

”Rapporterne illustrerer, at den Etiopiens Menneskerettighedskommission i stigende grad er klædt på til at leve op til mandatet som en uafhængig national menneskerettighedsinstitution. Og de viser også den vigtige rolle, som en national menneskerettighedsinstitution kan og bør spille i at fremme respekten for og beskyttelsen af menneskerettigheder,” siger Institut for Menneskerettigheders internationale direktør, Eva Grambye.

Uafhængig udnævnelse af kommissærer

Et andet afgørende resultat af den lovændring, som parlamentet vedtog i sommeren 2020, er den politisk uafhængige udnævnelse af kommissærer: Inden længe udnævner Etiopiens parlament en række kommissærer, der kommer til at lede kommissionens arbejde med at overvåge og beskytte bestemte gruppers rettigheder, herunder kvinders rettigheder, børns rettigheder, flygtninge og internt fordrevnes rettigheder og rettigheder for personer med handikap. For første gang i kommissionens historie udnævnes kommissærerne ud fra deres kvalifikationer og på baggrund af en transparent og politisk uafhængig udvælgelsesproces, hvor civilsamfundet også er blevet hørt.

Tidligere var udnævnelse af kommissærer sårbar overfor politisk indflydelse. Nogle kommissærer var medlemmer af politiske partier, hvilket udfordrede institutionens troværdighed. Den nye lov dikterer, at kommissionens ansatte ikke kan være medlemmer af et politisk parti, og den garanterer desuden, at regeringen ikke længere har mulighed for at blande sig hverken direkte eller indirekte i kommissionens administration. Derudover har den nye lov givet kommissionen tilladelse til uden varsel at foretage inspektioner af landets fængsler og af tilbageholdte i politiets varetægt.