FN - De Forenede Nationer

Danmark er blandt de 51 lande, som var en del af FN allerede fra FN-pagtens ikrafttrædelse den 24. oktober 1945. Danmark deltager stadig aktivt i FN's arbejde. Vi er med til at sikre, at danske synspunkter, værdier og interesser varetages – både omkring forhandlingsbordet og i FN’s daglige arbejde verden rundt.

Danmark ønsker et FN, der har midlerne til og mulighederne for at håndtere verdens problemer effektivt. Det er derfor også en dansk prioritet at støtte reformer i FN, der kan sikre den rette prioritering af indsatser og ressourcer med fokus på de områder, hvor FN kan gøre en forskel. Dette gælder særligt indsatsen for opretholdelse af fred og sikkerhed; støtte til genopbygning i kølvandet på konfliktsituationer; sammentænkning af humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet; styrkelse af samarbejde mellem offentlige og private for realisering af 2030-Dagsordenen; samt fortsat fremme af kønnenes lige muligheder som en grundlæggende menneskerettighed.

Kendetegnende for den danske FN-politik er en stærk tiltro til forpligtende internationalt samarbejde og investering i langsigtede multilaterale aftaler karakteriseret af høj legitimitet og bæredygtighed. Kollektiv handling er nødvendig for at bekæmpe globale udfordringer som fattigdom, fred og stabilitet, samt klimaændringer. FN-systemet er uerstattelig i denne sammenhæng med dets unikke autoritet og legitimitet.

En mere detaljeret gennemgang af Danmarks prioriteter fremgår af prioritetspapiret for FN’s 76. Generalforsamling.

Danmarks mission ved FN i New York

Danmarks mission ved FN i Geneve

FN’s 76. Generalforsamling - Danmarks prioriteter

Ansvaret for den økonomiske og sociale dagsorden påhviler ifølge FN-pagten Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

ECOSOC udgøres af 54 medlemslande, som vælges af Generalforsamlingen for perioder af 3 år. Som i Generalforsamlingen gælder princippet om, at hvert land har én stemme uanset størrelse. Danmark var i 2005-2007 medlem af ECOSOC for ottende gang.

ECOSOCs mandat optager ca. 70 pct. af de menneskelige og økonomiske ressourcer i hele FN-systemet. Med henblik på at bistå med det meget omfattende arbejde, er der under ECOSOC nedsat 10 funktionelle og 5 geografiske kommissioner samt en række underkommissioner og stående komiteer.

ECOSOCs væsentligste funktion er at koordinere FN-systemets mange aktiviteter på det økonomiske, udviklingsmæssige og sociale område, herunder i FNs særorganisationer, fonde og programmer samt i ECOSOCs underorganer. En anden væsentlig funktion er at fastlægge etiske standarder og anbefalinger om ”god politik” i FN-systemet og medlemslandene.

I det koordinerende og politikformulerende arbejde konsulterer ECOSOC ligeledes med forskere, repræsentanter fra erhvervslivet og mere en 2400 registrerede NGOer.

Et af FNs hovedformål er at opretholde international fred og sikkerhed. FN har med sin globale medlemskreds en særlig legitimitet, der er central i forbindelse med krisestyring og fredsbevarende indsatser.

Sikkerhedsrådet har hovedansvaret i FN for opretholdelse af international fred og sikkerhed.

FN er i dag den største multilaterale fredsbevarende aktør med en række store fredsoperationer. Læs mere om FN’s fredsbevarende operation her.

Danmark har en lang tradition for et aktivt engagement på det fredsbevarende område. Danmark sendte således militære observatører til den første FN-mission i Mellemøsten i 1948. Igangværende FN-missioner med dansk militær deltagelse pr. januar 2017: United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC), United Nations Truce Supervision Organization - Mellemøsten (UNTSO), United Nations Mission in the Republic of South Sudan (UNMISS), United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali (MINUSMA).

FN omfatter en lang række organisationer, fonde og programmer, som administrerer en bred vifte af indsatser verden over. En reformproces indledt af FN's generalsekretær skal effektivisere FN’s udviklingsindsatser yderligere.

FN-systemet omfatter en række udviklingsrelaterede organisationer, fonde og programmer, herunder FN's Udviklingsprogram (UNDP), FN's Børnefond (UNICEF), FN's Befolkningsfond (UNFPA) og Verdensfødevareprogrammet (WFP). Disse organisationer finansieres gennem frivillige bidrag fra medlemslandene.

Hertil kommer en række særorganisationer, som bl.a. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Særorganisationernes hovedformål er at varetage faglige opgaver og ikke mindst fremme udviklingen i u-landene inden for deres respektive ansvarsområder. Særorganisationerne finansieres af bidrag, som pålignes medlemslandene. En række donorlande - herunder Danmark - betaler desuden betydelige, frivillige bidrag til særorganisationerne.

De største modtagere af dansk multilateral bistand inden for FN-systemet er UNDP, UNFPA, UNICEF og WFP samt Verdensbankens Udviklingsfond (IDA) og EU. Gennem årlige bidrag til en række andre FN-organisationer er Danmark endvidere med til at fremme sine målsætninger i forhold til  sammentænkning af humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet, styrkelse af samarbejdet med den private sektor, konfliktforebyggelse og fredsbevaring.  

Klik her for flere oplysninger om FN’s organisationer, fonde og programmer i Danmark

Social og økonomisk udvikling til gavn for alle er en forudsætning for varig fred i verden. Denne sammenhæng er en integreret del af FN-pagten.

Pagten pålægger bl.a. FN at fremme højere levestandard, fuld beskæftigelse og økonomiske og sociale fremskridt. Derfor anvender FN også en meget stor del af sine samlede resurser på at skabe bedre levevilkår for alle mennesker i verden.

Ansvaret for FN's aktiviteter inden for udviklingsområdet påhviler Generalforsamlingen, og under dennes myndighed, Det Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

Under FN's Generalforsamling arbejder en lang række fonde og programmer med den praktiske gennemførelse af FN's mandat på udviklingsområdet. FN's udviklingsprogram (UNDP) er FN's største organisation, når det gælder ydelse af teknisk bistand og har desuden en ledende koordinerende rolle i udviklingssamarbejdet inden for FN-systemet.

Der har i FN-regi, navnlig op gennem 1990erne, været afholdt en række store internationale konferencer med henblik på løsning af de globale problemer på udviklingsområdet, f.eks. om miljø og udvikling (1992), befolkning og udvikling (1994), kvinders stilling (1995), social udvikling (1995) og bolig- og bebyggelsesmiljøer (1996). 

På FN's Årtusindetopmøde i 2000 vedtog stats- og regeringsledere fra hele verden Årtusindeerklæringen om bekæmpelse af verdens fattigdom, ufred og uretfærdighed. Et af formålene med topmødet var at samle og fokusere dagsordenen fra de forudgående store FN-konferencer.

Med årtusindeerklæringen forpligtede de fattige og de rige lande sig til at arbejde sammen for en bedre fremtid. Samarbejdet skal omfatte fred, udvikling og fattigdomsbekæmpelse, sikkerhed og nedrustning, menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, beskyttelse af de svageste, Afrikas særlige behov, og endelig en styrkelse af FN-systemet.

2015 Målene blev opstillet på grundlag af årtusindeerklæringen og gav udtryk for en fokusering af den internationale udviklingsdagsorden. Målene blev de nye fælles pejlemærker for samarbejdet om at fremme en bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande.

I 2016 blev 2015 Målene erstattet af FN's 17 verdensmål for bæredygtigudvikling. De 17 verdensmål blev indgået af verdens ledere ved FN's Generalforsamling i New York i september 2015. Fremmod 2030 vil de nye verdensmål mobilisere indsatser for at ende alle former for fattigdom, bekæmpe ulighed og takle klimaforandringer, samtidig med at målene sikrer at ingen bliver ladt i stikken.  

Klik her for mere information om FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling