Europa må ikke vakle i støtten til Ukraine

I Danmark støtter vi urokkeligt Ukraine i deres frihedskamp, og det samme gør mange andre europæiske lande. Det gør vi, fordi ukrainernes frihedskamp også er vores kamp.

Det er helt afgørende for Europas sikkerhed og styrke både indadtil og i verdenen, at Rusland ikke får held med at blive en endnu større destabiliserende faktor ind i Europa. En tendens, vi desværre allerede har set i både Moldova og Georgien, hvor alt tyder på, at russerne har haft held til at påvirke valg.

Af de samme grunde har jeg behov for at slå et slag for, at Europa ikke må vakle i vores støtte til Ukraine. Tværtimod er der behov for at støtte endnu mere.

Derfor bliver jeg alvorligt bekymret, når jeg ser europæiske politikere ryste på hånden, og endda også danske. Senest Morten Messerschmidt, der i sidste uge slog til lyd for, at Ukraine skal opgive territorium for fred, og hellere vil bruge penge på dansk velfærd end støtte til Ukraine. Putin kunne dårligt ønske sig en større gave end sådan en udmelding.

Men det er en ekstremt kortsigtet tankegang. Vi kan og skal ikke prisgive vores sikkerhed og frihed for velfærd. For i sidste ende vil regningen ende med at blive meget dyrere, hvis Rusland destabiliserer de europæiske lande, eller hvis vi skal kæmpe med russiske krigsskibe og ubåde i Østersøen. Messerschmidts groteske udmelding ramte mig ekstra hårdt, fordi jeg netop som europaminister er kommet hjem fra en rejse til Ukraine sammen med fem af vores EU-parlamentarikere.

Det er svært helt at begribe, hvad et europæisk land i krig betyder, før man ser det med egne øjne. Sønderbombede bygninger midt i en moderne europæisk storby som Kyiv. Stabler af sandsække i regeringskontorerne, der er gjort klar til at blive forsvaret i ildkamp fra kontor til kontor. Tusindvis af flag på Majdan-pladsen til minde for de faldne soldater.

Hver en ukrainsk familie har fædre, brødre, døtre eller venner, som har været ved fronten – og mange af dem er desværre faldet i kamp for fædrelandet.

Da jeg talte med en gruppe civilsamfundsorganisationer i Kyiv, var noget af det, de frygtede allermest, netop den slags budskaber, som Messerschmidt er kommet med – vaklen fra Vestens side. De frygter, at den russiske desinformation lykkes med at sætte ukrainerne i en dårligere position, når de engang skal sætte sig ved forhandlingsbordet med russerne. Det må ikke ske. For en fred i Ukraine på Ruslands præmisser vil svække Europa. Og vi har brug for et stærkt Europa, hvor vi står samlet og ikke finder os i russisk krig, ødelæggelser og aggressioner.

Vinteren står for døren, og Rusland har allerede ødelagt store dele af den ukrainske energiforsyning.

Også derfor er det netop nu, vi ikke må ryste på hånden.

Vi skal fortsat give massiv støtte til vores ukrainske naboer. Det er blevet til mange milliarder kroner i humanitær, civil og militær støtte til ukrainerne allerede – og flere penge vil følge. Men det er ingenting i sammenligning med de ofre, ukrainerne selv gør sig på slagmarken hver eneste dag for os alle sammen. De tapre ukrainske mænd og kvinder har brug for ubetinget støtte fra deres europæiske naboer. Det er det mindste, vi kan give dem.