Gå til indhold

Dan Jørgensen og tre store fonde i ny flygtningeindsats: Vi er nødt til at skabe holdbare løsninger

Bragt i Altinget 16.12.23 

Af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik 

Da Kakuma-flygtningelejren i det nordvestlige Kenya blev etableret i 1992, var den tænkt som en midlertidig foranstaltning.

Den blev oprettet for at tage imod de såkaldte 'Lost boys of Sudan', som var en gruppe af unge, uledsagede drenge, der var blevet fordrevet under den anden sudanesiske borgerkrig.

Dengang talte lejren kun et par tusinde indbyggere. Men selvom lejren var tænkt som en midlertidig foranstaltning, står den der stadig i dag, 31 år senere. I dag huser den næsten 200.000 flygtninge fra over 20 lande i Øst- og Centralafrika og udgør en helt samfund i sig selv. Der er markeder, hoteller, skoler og sundhedsklinikker.

Kakuma-lejren er et typisk eksempel på, hvordan mange flygtningelejre udvikler sig: De starter som midlertidige foranstaltninger, men ender som mere eller mindre permanente midlertidigheder.

Det skaber nogle enorme udfordringer, fordi alting er indrettet til at være midlertidigt. Alt fra sundhed og uddannelse til rent drikkevand og infrastruktur bliver aldrig etableret med en langsigtet plan for øje. Det bliver opbygget mere eller mindre interimistisk og ender som parallelle systemer til værtslandenes institutioner.

Bistand kan ikke stå alene

I denne uge mødtes verdens ledere i Geneve for at diskutere den globale flygtningesituation. Det sker på et bagtæppe af historisk store og stadigt mere komplekse udfordringer.

Verdens flygtningesituation kræver, at vi nytænker vores løsninger og indsatser for bedre at være i stand til at hjælpe både flygtningene og de værtssamfund, der huser dem.

I dag er mere end 100 millioner mennesker på flugt fra konflikter, krig og klimaforandringer. FN vurderer, at over 40 procent af dem er børn. Det er et historisk højt antal.

To ud af tre flygtninge befinder sig i langvarige humanitære kriser, som strækker sig over flere år – nogle gange årtier. Samtidigt befinder tre ud af fire flygtninge sig i nærområderne til de kriser, de er flygtet fra. I nabolande, som får stadig vanskeligere ved at håndtere presset.

Løsningen har hidtil i vidt omfang været at støtte med humanitær bistand. Og den humanitære bistand er også et uvurderligt værktøj til at hjælpe og beskytte mennesker og samfund, der er ramt af akutte kriser.

Men hvis den akutte humanitære indsats ikke bliver suppleret af noget mere, når kriserne trækker ud, kan det resultere i parallelle systemer for flygtninge uden for de lokale og nationale samfund: Parallelle uddannelsessystemer, parallelle sundhedssystemer og aflukkede lejre, som de ikke får lov at forlade.

Det er både en katastrofe for de enkelte flygtninge og for værtssamfundene.

Flygtningene kommer til at leve i en uafklaret midlertidighed, mens værtssamfundene går glip af indtægter, arbejdskraft og kompetencer, som flygtninge kan bidrage med. Samtidig bliver mange strukturelle udfordringer som rent drikkevand, uddannelse og sundhed aldrig løst ordentligt.

Behov for ny tilgang

I en tid med omfattende og langstrakte kriser, flere flygtninge end nogensinde før og et historisk stort pres på de humanitære budgetter står det klart, at vi har brug for at tænke nyt.

Det er på den baggrund, at Danmark har indgået et nyt og innovativt samarbejde med Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Grundfos Fonden.

Samarbejdet tager udgangspunkt i en filosofi om, at vi i langt højere grad skal forene vores ressourcer og ekspertise på tværs af staten og de private fonde for at løse udfordringerne. Ved at kombinere vores styrker kan vi komme meget længere.

Pilotprojektet for denne partnerskabsfilosofi bliver at hjælpe Kenya med flygtningesituationen i landet. Kenyas regering har de sidste par år lagt en ny, progressiv kurs på flygtningeområdet, og vores nye partnerskab skal støtte regeringen i at føre den ud i livet.

Kenyas nye kurs kommer til at have stor betydning for blandt andet flygtningene i Kakuma-lejren. De får nemlig flere rettigheder og større bevægelsesfrihed.

Det nye samarbejde skal bidrage til, at vi bevæger os væk fra store lejre, som er afgrænset fra det omgivende samfund.

I stedet skal flygtningene integreres i samfundet. Det skal blandt andet ske ved, at flere serviceydelser som uddannelse, sundhed og drikkevand til flygtninge i fremtiden skal leveres af de kenyanske myndigheder.

Helt anden gennemslagskraft  

Styrken ved partnerskabsalliancen er, at vi kan kombinere vores styrker og knowhow. Lego Fondens store erfaring med uddannelse, Novo Nordisk Fondens ekspertise inden for sundhed og Grundfos Fondens erfaring med vandprogrammer.

Udenrigsministeriet kan blandt andet bidrage med sin årelange erfaring med FN og andre strategiske partnere i svære situationer, der skaber flygtninge, og mere specifikt med den danske tilstedeværelse og erfaring i Kenya.

Hertil kan vi pulje vores økonomiske midler og nå en helt anden gennemslagskraft.

I de kommende årtier vil konflikter, krig og klimaforandringer sandsynligvis betyde, at der kommer flere flygtninge.

Der er derfor ingen tvivl om, at vi har brug for nye måder at håndtere presset på. Vi får brug for at kombinere alle vores styrker, hvis vi skal skabe holdbare løsninger for fremtiden.

Det er nødvendigt for at sikre den globale stabilitet, for at afhjælpe værtslandene, som modtager flygtningene, og for at hjælpe de over 100 millioner mennesker, som lige nu er på flugt fra konflikter, krig og klimaforandringer.