Dan Jørgensen svarer 18 ngo'er: Fonden for klimatab er banebrydende

En række organisationer kritiserer i Altinget, at arbejdet med Fonden for klimarelaterede tab og skader ikke leverer nok finansiering og går for langsomt. Jeg deler til fulde deres utålmodigheden. Samtidigt vil jeg dog minde om, at det langt fra var givet på forhånd, at Fonden overhovedet ville blive skabt, og den er faktisk er kommet bedre for start, end mange havde turde håbe. Det er et kæmpe fremskridt, som Danmark har presset på for i årevis.

Af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

I denne måned afholdtes for første gang bestyrelsesmøde i den nye Fond for klimarelaterede tab og skader. Fonden var en af de banebrydende beslutninger, der blev taget på COP28 i Dubai og en idé, som Danmark presset på for noget tid. Og som vi var det første land i verden, der lovede at indbetale penge til. Noget, der gav positiv genlyd i de internationale klimaforhandlinger

Når nogle af verdens fattigste udviklingslande bliver ramt af klimarelaterede naturkatastrofer, er der brug for, at det internationale samfund i fællesskab tager ansvar for at hjælpe dem med at adressere de tab og skader, der følger. Mange af de hårdest ramte lande er udviklingslande med få midler, som næsten intet ansvar har for skabelsen af klimaforandringerne. De skal have hjælp. 

Vi så det i Pakistan for to år siden, hvor omfattende oversvømmelser gjorde mere end 2 millioner mennesker hjemløse og tog livet af mere end 1.400 mennesker. I forrige uge så vi store oversvømmelser i Brasilien. I sidste uge var det Kenya, som blev ramt af meget kraftigt regn, som har gjort flere hundredetusinder midlertidigt hjemløse. 

Oversvømmelser og ekstremt vejr er desværre blevet hverdag mange steder i verden, og konsekvenserne af det skal vi kunne tage fælles ansvar for internatonalt. 
 
En god start
Nu har Fonden for klimatabte tab og skader så afholdt første bestyrelsesmøde, hvor Danmark deltog som medlem af bestyrelsen. I den sammenhæng var 18 danske NGO’er ude i en kronik i Altinget og kritisere fonden for ikke at gøre nok fremskridt og det første bestyrelsesmøde for at have ”begrænsede resultater”. 

Når det kommer til klimaforandringerne, er det forståeligt, at utålmodigheden er stor. Vi har ingen tid at spilde. Desværre viser alle erfaringer, at opbygning af nye institutioner tager lang tid – også alt for lang tid. Her skal vi lære af fortidens fejl og sikre, at Tab og Skader-fonden kommer i gang så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre. 

For vi kan heller ikke gå på kompromis med håndteringen af de mange milliarder af kroner, som Fonden skal varetage. Danmark har en nultollerance over for svindel og korruption med udviklingsbistand. Vi accepterer ikke, at penge, der skulle gå til at hjælpe nogle af verdens mest sårbare, når klimakatastrofen indtræffer, i stedet forsvinder i korruption og ender i svindleres lommer. Det kræver, at vi skaber de rigtige procedurer og arbejdsgange helt fra begyndelsen. 

Vi har også brug for, at fonden prioriterer støtte til dem, som har mest brug for det, herunder marginaliserede grupper som børn, kvinder, mennesker på flugt og oprindelige folk, som de 18 organisationer også efterspørger i kronikken. Og det skal samtidigt ske på en måde, så fonden ikke bliver kvalt i papirarbejde, så små og fattige lande ikke har kapacitet til at manøvrere i den. Derfor er det en kompliceret opgave at stable en så stor fond på benene, hvis vi vel at mærke skal gøre det ordentligt.

Bestyrelsesmødet i Abu Dhabi blev faktisk en bedre start end mange af os havde turde håbe på. Bestyrelsen fik blandt andet lagt sporene til det første og vigtige arbejde med at få fonden oprettet under verdensbanken, og vi igangsatte arbejdet med at få etableret et sekretariat for fonden. Det er det arbejde, der skal til, for at den helt lavpraktisk kan udbetale penge til de lande og organisationer, som skal bruge dem. Og det er langtfra givet, at den slags processer kører gnidningsfrit i FN-fora, hvor repræsentanter for alle verdens lande skal mødes og samarbejde. Vores mål er, at Fonden for klimarelaterede tab og skader kan være operationel i slutningen af i år. Og forhåbentlig vil kunne udbetale den første støtte i det nye år. Danmark presser på for, at det indledende arbejde bliver gjort så hurtigt og effektivt som muligt, så fonden kan komme i gang med sit vigtige arbejde.

Et kæmpe fremskridt
Arbejdet med en fond for klimarelaterede tab og skader har været en stor prioritet for Danmark. Vi har sammen med en række udviklingslande været med til at presse på for en fond, og det var en kæmpe sejr, at det lykkedes på COP28 sidste år. 

Danmark var blandt de første i verden til at give penge til klimaskabte tab og skader, da vi i 2022 afsatte 100 millioner kroner til klimatilpasning og tab og skader i nogen af verdens fattigste lande. Og vi er et af de lande i verden, som har givet allerflest penge pr. capita til den nye fond med vores første tilsagn om at skyde 175 millioner kroner i fonden. 

Der er allerede givet tilsagn om samlet set 5 milliarder kroner til den nye fond, og så snart fondens grundlæggende strukturer er etableret, skal vi sikre, at der kommer langt flere penge til. 

Danmark og andre industriøkonomier kommer til at give endnu mere, og samtidig skal vi have udvidet kredsen af bidragsydere. Alle store udleder-lande, der har ressourcerne til det, bør bidrage. Det er positivt, at et land som De Forenede Arabiske Emirater har bidraget med hele 100 millioner dollars, selvom de traditionelt ikke har været et donorlande. Nu må vi håbe, nogle af deres olieproducerende nabolande og de store vækstøkonomier følger trop.

Men vi må også være ærlige og erkende, at alverdens offentlige kasser ikke kan dække det behov, vi ser ind i. Derfor skal der arbejdes videre med nye og innovative finansieringsformer, herunder filantropiske fonde og indtægter fra globale afgifter på CO2-udledninger. 

I den sammenhæng er det også vigtigt at bemærke, at Fonden for klimatabte tab og skader også skal være en katalysator for indsatser andre steder uden for fonden. Det er ikke meningen, at alle penge i verden skal samles under én fond. Det ville være en uhensigtsmæssig og lidt planøkonomisk tilgang. Derimod kan fonden være med til at akkumulere endnu flere penge under andre institutioner og humanistære beredskaber, som allerede findes til den slags formål. For eksempel ved bidrage til tab og skader-programmer under andre fonde, som kan bruge støtten til selv at gå ud og rejse endnu flere private midler til deres programmer. Eller ved at gå ind og støtte regionale klimaforsikringsordninger, der allerede eksisterer. Fonden skal være med til at styrke hele det globale netværk af eksisterende institutioner. På den måde kan Fonden for klimaskabte tab og skader være en katalysator, som tager andre institutioner og programmer til et nyt niveau.

Med andre ord er vi kun lige begyndt. Det er meningen, at fonden skal akkumulere langt, langt flere penge i de kommende år – både under sig selv og i andre institutioner. Det kommer Danmark til at presse på for.

Det skal gå hurtigt
Jeg kan forsikre de 18 NGO’er om, at jeg er lige så optaget af at få fonden i gang så hurtigt som overhovedet muligt, som de er. Nogle af verdens fattigste og mest sårbare mennesker har brug for vores hjælp, og de kan ikke vente. 

Heldigvis går det hurtigere end forventet med etableringen af fonden. Og når den forhåbentlig er oppe og køre allerede mod slutningen af året, skal vi i endnu højere grad sætte ind for at få fyldt endnu flere penge i den og sørge for den gør mest mulig gavn for ofrene for klimaforandringerne.