Gå til indhold

Kaare Dybvad og Dan Jørgensen: Danmark vil bruge 1 milliard på at forebygge irregulær migration

Bragt i Politiken 07.05.24

Af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik og Kaare Dybvad, udlændinge- og integrationsminister

Det nuværende asylsystem favoriserer de stærkeste, koster en formue og resulterer i tusinder af druknede på Middelhavet. Det er ikke holdbart. I dag tager regeringen næste skridt i kampen for at sikre et mere humant og retfærdigt asylsystem.

Når snakken falder på migration, mindes mange krisen i 2015. Da alle danskere på tv kunne følge en lang strøm af flygtninge og migranter, som bevægede sig op langs de danske motorveje på vej mod Sverige. Det europæiske asylsystem var brudt sammen. Ingen ønsker en gentagelse.

Men presset mod Europas grænser har været støt stigende de sidste år, og i 2023 nåede vi op på mere end 1,1 million asylansøgere i EU. Det er det højeste tal siden flygtningekrisen i 2015 og 2016 og en stigning på næsten 74 procent på kun to år. Hvis ikke vi gør noget, bevæger vi os måske mod en situation, der kan ligne den i 2015.

Af den grund er det meget positivt, at EU nu er nået til enighed om en ny migrations- og asylpagt. Det er et rigtig godt og vigtigt skridt, men der er behov for at gøre langt mere.

FN’s flygtningeorganisation estimerer, at mindst 4.000 personer døde eller forsvandt i havet på vej mod Europa i 2023

Derfor inviterede vi mandag centrale beslutningstagere og repræsentanter fra europæiske, afrikanske og mellemøstlige lande, EU, FN, eksperter og ngo’er til en international migrationskonference i København. Her skal det drøftes, hvordan vi skaber et mere humant og retfærdigt asylsystem. Formålet er bl.a. at skabe brede partnerskaber mellem europæiske lande og de lande, der huser langt de fleste flygtninge, og som ligger langs de centrale migrationsruter.

For der er brug for en helt ny tilgang.

Selv om over en million mennesker søgte asyl i EU i 2023, nåede langt de fleste flygtninge og migranter slet ikke så langt. FN’s flygtningeorganisation estimerer, at mindst 4.000 personer døde eller forsvandt i havet på vej mod Europa i 2023, og siden 2014 estimeres det, at næsten 60.000 mennesker har mistet livet som følge af menneskesmugling. Det er en kæmpe menneskelig katastrofe.

Samtidig opholder langt størstedelen af verdens flygtninge sig i nærområderne til kriser og konflikt. Det er de mest sårbare flygtninge, der hverken har råd til at betale menneskesmuglere eller kræfter til at tage rejsen mod nord.

Sådan er systemet skruet sammen i dag.

Vi ønsker et nyt asylsystem, hvor vi kan gøre langt mere gavn for de samme penge

Det bliver kun mere trist af, at omkring halvdelen af dem, der faktisk når til Europa og søger asyl, slet ikke har behov for beskyttelse. Det er med andre ord irregulære migranter. De europæiske lande har utrolig svært ved at sende disse afviste asylansøgere hjem. Og vi bruger enormt mange penge på asylbehandling og indkvartering. I Danmark koster det årligt omkring 350.000 kr. at huse blot én afvist asylansøger. De penge kunne bruges bedre.

Med andre ord: Det nuværende system holder simpelthen ikke.

Vi ønsker et nyt asylsystem, hvor vi kan gøre langt mere gavn for de samme penge. For de 350.000 kroner, som det årligt koster at huse én afvist asylansøger, kan 532 børn i Burkina Faso blive tilbudt undervisning i et helt år. Eller 735 afghanske flygtningefamilier i Pakistan modtage nødhjælpspakker med varme tæpper, liggeunderlag, spande og køkkenudstyr.

Danmark lancerer i den sammenhæng tre nye programmer, som skal hjælpe med at forebygge irregulær migration. I 2024 er der afsat 400 millioner til indsatserne, mens det er regeringens intention at afsætte 1,1 mia. kr. til disse indsatser i perioden 2024-2029. De skal bl.a. hjælpe lande i Nordafrika med at styrke kapaciteten af deres immigrations- og grænsemyndigheder samt bekæmpe menneskesmugling.

Det er ikke nemme fingerknipsløsninger. Men det er begyndelsen på at løse problemerne ved et system, der år efter år koster tusinder af menneskeliv.