Ukraine kan lære af det danske arbejdsmarked

Det bliver en enorm opgave at genopbygge Ukraine. Det vil ikke kun kræve rigtig mange penge, men også kvalificeret ukrainsk arbejdskraft og et velfungerende arbejdsmarked. Det vil kræve dygtige murere, elektrikere, tømrere og andre faggrupper, der sørger for blandt andet transport, produktion og etablering af infrastruktur. Og det vil kræve, at ukrainske arbejdere har sikre job på basis af ordnede forhold, og at reglerne på arbejdsmarkedet og den faglærte arbejdsstyrke lever op til EU’s standarder. Begge dele ser vi frem til at kunne hjælpe med på baggrund af danske erfaringer.

Havnebyen Mykolaiv er et trist eksempel på invasionens omfattende ødelæggelser. Mere end 1.200 boligblokke, 5.000 huse og 2.000 rørledninger til vand, varme og el er blevet helt eller delvist ødelagt af russiske bombardementer. I hele Ukraine er op imod 2,4 millioner job forsvundet som følge af invasionen. Næsten halvdelen af landets små og mellemstore virksomheder er eller har været lukket det seneste år, og landets bruttonationalprodukt vurderes at være faldet med 35 procent i 2022.

Vi ser det som vores pligt at bidrage til genopbygningen, når der er krig på det europæiske kontinent. Og Danmark udvider nu sin støtte til Ukraine og Mykolaiv. Det sker gennem et nyt projekt til 10 mio. kr. finansieret af Udenrigsministeriets udviklingsmidler under det østlige Naboskabsprogram. Bag projektet står Dansk Industri, 3F og FH (herunder Ulandssekretariatet som er fagbevægelsens bistands- og udviklingsorganisation), og målet er at styrke lønmodtagere og arbejdsgivere i Ukraine.

I Mykolaiv skal arbejdsmarkedets parter - både danske og ukrainske - være med til at uddanne og omskole blandt andet krigsveteraner og andre ukrainere, der er blevet fordrevet til Mykolaiv fra deres hjem i det østlige Ukraine. Det kan for eksempel ske ved at lære veteraner at udføre mureropgaver og samtidig sikre, at der tages hensyn til deres mulige fysiske og psykiske skader. Formålet er, at veteranerne skal kunne forsørge sig selv og samtidig bidrage til byens genopbygning og økonomiske udvikling generelt.

På nationalt plan skal projektet hjælpe fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer til at samarbejde om, at Ukraine efter krigen får et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der tilbyder anstændige jobs under ordnede forhold. Parterne skal blandt andet bidrage til, at der uddannes flere faglærte med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger for at kunne bygge et grønnere og bedre Ukraine. I Danmark sikrer vi det blandt andet gennem stærkt trepartssamarbejde om erhvervsuddannelserne, de tekniske skoler, og det er disse erfaringer, vores ukrainske partnere ønsker inspiration fra.

Ukraine har fået kandidatstatus af EU, men landet lever endnu ikke op til betingelserne for at blive medlem af EU. På arbejdsmarkedsområdet gælder blandt andet standarder for social dialog, arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, hvoraf nogle af arbejdstagerrettighederne er sat ud af kraft på grund af krigen. Her kan vi bidrage. For at hjælpe Ukraine med at leve op til EU’s krav, ønsker vi at støtte lønmodtagere og arbejdsgivere i at spille en stærkere rolle gennem deres organisationers dialog med regeringen og påtage sig større ansvar for forhandling af rette løn- og arbejdsvilkår. Det vil ikke blot lette adgangen til EU, men vil også hjælpe ukrainske virksomheder med at tiltrække arbejdskraft med de rette kvalifikationer og dermed øge landets konkurrenceevne.

Genopbygningen af Ukraine bliver en generationsopgave. En opgave som regeringen selv sagt ikke kan løfte alene, men som kræver engagement fra mange forskellige danske aktører. Regeringen har derfor nedsat en følgegruppe for Ukrainefonden bestående af danske civilsamfundsorganisationer, interesseorganisationer, virksomheder og filantropiske fonde som på forskellig vis allerede har givet eller deltaget i støtten til Ukraine.