Danmark kæmper for at bevare 20 års fremskridt i Afghanistan

Bragt i Politiken d. 15. 08. 22

Af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S) og Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S)

I dag er det ét år siden, at Taliban tvang sig tilbage til magten i Afghanistan og dermed satte den udvikling, som Danmark og allierede og partnere har arbejdet for i 20 år på pause. Det har sat dybe aftryk på det internationale samfund, og har desværre indfriet vores værste bekymringer, når det handler om beskyttelsen af befolkningens fundamentale rettigheder.

Putins angreb på Ukraine har med god grund fået verdens øjne til at rette sig mod krigens rædsler. Men det er vigtigt, vi ikke glemmer vores engagement og den indsats, der stadig er behov for i Afghanistan. Danmark ønsker at fortsætte med at hjælpe det afghanske folk, så alle de frø, der er blevet sået i de seneste 20 år kan komme til at blomstre Landet må ikke igen blive en terrorrede. Derfor var det vigtigt at få dræbt al-Qaedas mangeårige leder, Ayman al-Zawahri, i Kabul den sidste dag i juli.

Afghanistan er efter Talibans voldelige overtagelse af magten blev kastet ud i tre parallelle kriser: En humanitær, en sikkerhedsmæssig og en rettighedsmæssig krise, hvor især kvinder og piger er hårdt ramt. Samtidig gennemlever landet alvorlige økonomiske vanskeligheder med en nødlidende finansiel sektor og et sammenbrud af centrale statslige ydelser. Der mangler fx lønninger til skolelærere, og i sundhedssystemet mangler læger og sygeplejesker, fordi de enten er taget til udlandet eller ikke er på arbejde for kvindernes vedkommende. Taliban har desværre levet op til vores værste bekymringer og går imod de værdier, vi kæmper for. De indfører restriktioner, som er i modstrid med demokratiske rettigheder, undertrykker kvinder og Afghanistans mange etniske og religiøse minoriteter og har ikke formået at levere helt basale serviceydelser til befolkningen.

Den danske regering har fra begyndelsen taget afstand til Talibans ideologi og klart meldt ud, at vi ikke anerkender regeringen. Vi har fastholdt en restriktiv og skeptisk tilgang og følger nøje og med stor bekymring udviklingen i menneskerettighedssituationen. Danmark presser på i FN’s menneskerettighedsråd og i EU for at sætte fokus på det afghanske folks rettigheder. Vi fortsætter hårdnakket med at undersøge, hvor og hvordan det internationale samfund kan støtte befolkningen, særligt kvinder og piger og andre sårbare grupper som fx etniske, religiøse og seksuelle minoriteter.

Danmark var blandt andet medvirkende til, at Menneskerettighedsrådet udnævnte en specialrapportør, som skal monitorere og rapportere om menneskerettighedssituationen i landet. Taliban skal vide, at deres overgreb ikke går uset hen. Samtidig støtter vi også, at vores partnere i EU og FN fortsat engagerer sig med regimet i Kabul. Det internationale samfund skal aktivt arbejde for at presse Taliban i en positiv retning. Især på kritiske områder såsom menneskerettigheder, men også for at sikre, at befolkningen har adgang til basale serviceydelser og humanitær hjælp.  

Danmarks prioritet er først og fremmest at hjælpe det Afghanske folk. Vi har et ansvar for at hjælpe dem, og vi har også selv en interesse i at modarbejde et kollaps af både økonomi og sociale strukturer i Afghanistan. Et sådant kollaps vil ikke bare skade uskyldige mennesker, men også styrke ekstremistiske grupper og føre til store flygtningestrømme, der kan komme til Europa og Danmark.

Hvad gør Danmark så for at støtte det afghanske folk? Ved FN’s donorkonference for Afghanistan i marts 2022 tilkendegav Danmark det 10. største bidrag med en samlet støtte på 350 mio. kr. til at imødegå den svære krise, Afghanistan befinder sig i. Det drejer sig om bl.a. sundhed, landbrug og adgang til rent drikkevand. Det hele administreres af vores partnere uden om Taliban.

Kvinder og pigers rettigheder har i årevis været et kerneelement i den danske indsats i Afghanistan. Vi fortsætter vores langvarige støtte til kvinders rettigheder. Gennem den danske støtte forsøger vi at forbedre deres muligheder for at kunne arbejde og få egen indtjening samt målrettet hjælpe ofrene for kønsbaseret vold – et antal, der desværre er steget markant, siden Taliban kom til magten.

Vi har også et stort fokus på uddannelse, ikke mindst pigers muligheder for at komme i skole på trods af Talibans urimelige forbud. Det sker med støtte til uformelle skoler, der bliver drevet af lokalsamfund, som har mange piger i skoleklasser. De danske indsatser medvirker til at bygge bro mellem på den ene side ren humanitær støtte og på den anden side udvikling med længerevarende perspektiv, som er nødvendigt for at få Afghanistan på fode.

Udviklingen i Afghanistan er desværre gået i den forkerte retning det sidste år. Dog er det vigtigt at huske på, at Afghanistans historie ikke er skrevet færdig. Den indsats, Danmark og vores ligesindede lande har ydet i Afghanistan igennem de seneste 20 år, har sået frø over alt i landet, især hos den enorme unge generation. Det håb, vi skal finde i Afghanistan, skal findes netop hos de unge, hos de afghanske kvinder, menneskerettighedsaktivister, journalister og de stærke kræfter, der fortsat arbejder utrætteligt for et fredeligt og ligeværdigt Afghanistan.

De giver ikke op, og de skal vide, at de har Danmarks støtte.