Gå til indhold

Journalister og frie medier er under angreb

Bragt i Nordjyske Stiftstidende den 02.05.2022

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S) og Jesper Højberg, direktør IMS (International Media Support)


 

En krig starter ikke med et skud eller en bombe, men længe før det første skud udløses, ved at opildne til had og splittelse. Og der er ikke noget, som kan manipulere befolkningers tanker og had som propaganda og desinformation, mangel på adgang til faktuelle oplysninger og begrænsning af ytringsfriheden. En stor del af modsvaret er uafhængige medier - journalister, som arbejder professionelt, tjekker fakta, udfordrer magthavere og leverer ikke bare ’news-you-can-use’, men ’news-you-can-trust’.


I dag den 3. maj er det FNs Verdenspressefrihedsdag, som vi gennem 80’erne, 90’erne og ind i 00’erne ofte har kunnet fejre, da det generelt gik fremad for pressefriheden i mange lande. Men frie medier får fortsat sværere kår – 85 procent af verdens befolkning har de seneste fem år oplevet, at pressefriheden er blevet begrænset, og alene i år er 24 journalister blevet dræbt, heraf mindst seks i Ukraine.


Mens verdens øjne er rettet mod øst, agerer magthavere andre steder i verden i den skygge, krigen i Ukraine kaster: Få dage efter Ruslands angreb gennemførte Taliban i Afghanistan en lang række besøg hos medier og hos organisationer, som arbejder for ytringsfrihed eller menneskerettigheder. Den slags besøg skaber angst i et land, hvor en stor del af medier er lukket siden Kabuls fald sidste år, og journalister løbende bliver fængslet eller tilbageholdt. Ubelejlige nyheder censureres, og TV-værter – også de få kvindelige, som stadig tør arbejde – bliver intimideret, ligesom en række internationale medier er blevet bedt om at forlade landet og internationale nyhedskanalers programmer på lokale sprog blokkeres.


Internationale medier er også blevet lukket ned af magthaverne i Mali. Og Mali er langt fra det eneste land på det afrikanske kontinent, hvor befolkningens adgang til troværdige nyheder begrænses, og pressefriheden er i frit fald. Det seneste år har vi blandt andet set en bekymrende udvikling i Uganda. Og efter flere års fremskridt inden for pressefrihed, har også et land som Tunesien bevæget sig mod mindre frihed.


I alle de ovenstående lande er Danmark engageret i at støtte uafhængige medier og journalister. Det er et kerneområde for dansk udviklingssamarbejde at fremme demokrati og menneskerettigheder i de lande, vi arbejder i, og her spiller pressefrihed en afgørende rolle. Vi har fra dansk side en tro på, at god journalistik, som når store dele af befolkningen, ikke bare er oplysende, men ofte – som vi ser det under en pandemi, og når der er krig – også livsnødvendig. I tillæg kan professionelle journalister give et modspil til den massive desinformation, der trives, særligt på sociale medier.


Men støtte til enkelte, lokale medier er ikke i sig selv nok. Vi ser en stigning i antallet af lande, som lukker for internettet eller sociale medier for at forhindre borgere i at modtage eller dele information. Det sker f.eks. i et land som Myanmar. Så teknologi-virksomheder og de store sociale medie-platforme spiller en afgørende rolle, når det gælder om at sikre befolkningers adgang til fakta og bekæmpe hadtale. Derfor skal vi også være stærkt engageret i dialogen med de globale private aktører, der har magten til at sætte foden ned og begrænse desinformation.

Vi har en forpligtigelse til at beskytte de uafhængige medier. Det gælder i Ukraine, og det gælder i andre lande. På denne Pressefrihedsdag må det være åbenlyst for enhver, at kampen om sandheden og nødvendigheden af journalister og uafhængig journalistik ikke er abstrakte fænomener, men en afgørende del af det forsvar for menneskerettigheder, demokrati og fred, vi i Danmark står for.