Norden skal være det positive alternativ til Putins vej

Bragt i Jyllands-Posten 16.06.2022

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S) og Lars Barfoed, formand for Foreningen Norden

Ruslands ulovlige invasion i Ukraine og dens ulykkelige konsekvenser har mindet os i Norden om, hvem vi er, og hvad vi står for. For vores lande er bygget på alt det, som Putin forsøger at undertrykke:  dialog, menneskerettigheder, ligestilling, frie medier, ytringsfrihed og kunstnerisk frihed.

Derfor er samarbejdet i Norden – som den demokratiske foregangsregion, vi er – også om muligt blevet endnu vigtigere siden 24. februar i år. For der påhviler os et ansvar for at vise verden, hvordan antitesen til autokratiske tendenser ser ud. Med andre ord skal vi med vores åbne og demokratiske samfund i Norden være det positive og inspirerende alternativ Putins vej.

Folkemødet på Bornholm er et godt eksempel. Det er en god demokratisk tradition med nordiske rødder, som aldrig vil kunne lade sig gøre i Putins Rusland. Netop den demokratiske samtale og civilsamfundet er et vigtigt fundament for det nordiske samarbejde. Vi skal have det inddraget endnu mere i det konkrete samarbejde. Ikke mindst skal vi have Nordens ungdom mere på banen.

På Folkemødet ser vi frem til at debattere, hvordan vi styrker det nordiske samarbejde yderligere i den forandrede geopolitiske situation med krig i Europa. Og til at tale om mulighederne for et styrket nordisk samarbejde i internationale organisationer.

Det klare danske ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet og derved deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar styrker den nordiske stemme i EU. Samtidig vil Nordens stemme i NATO få en større vægt som konsekvens af Sveriges og Finlands ansøgning om medlemskab. Hertil kommer en lang og god tradition for nordisk samarbejde i FN. Det vil alt sammen bringe os endnu tættere sammen i Norden. Det vil styrke vores samarbejde, og det skal vi bygge videre på.

De fleste mennesker har formentligt ikke Norden på nethinden i hverdagen. Men COVID-19 satte fornyet fokus på nordisk koordination og samarbejde. Pandemien betød, at mange pludselig blev udfordret på den frie bevægelighed, og der blev akut behov for konkret samarbejde mellem landene om at finde løsninger, der begrænsede konsekvenserne for pendlere og andre. Det havde vi stort udbytte af. Landene er enige om at lære af kriserne og arbejder på en konkret opfølgning, så vi kan stå stærkere, næste gang en krise måtte ramme.

Statsministrene besluttede allerede sidste år, at samarbejdet om beredskab og forsyningssikkerhed skal styrkes. Og på det kommende nordiske samarbejdsministermøde senere i juni vil Danmark presse på for, at vi vedtager en erklæring om, hvordan vi som samarbejdsministre i krisesituationer kan løfte det nordiske perspektiv i det interne arbejde i Norden. Allerede før kriserne ramte os, vedtog de nordiske statsministre i 2019 en ny vision om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. De seneste års kriser har kun gjort visionen mere relevant.

Vi skal arbejde målrettet på at styrke Norden. Vi skal understøtte vores velfærdsmodeller og gøre det lettere at være borger og virksomhed i Norden. Og vi skal agere modvægt til Putins antidemokratiske ambitioner ved at inspirere verden som en demokratiske foregangsregion.