Tale ved arrangement hos det udenrigspolitiske selskab

Afholdt d. 05.04.2022

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister (S)

 

* Det talte ord gælder *

 

Tak til Det Udenrigspolitiske Selskab for igen i år, at stå for konkurrence og arrangement.

I år må dog siges at være et særligt år. Et meget særligt år.

Putins uprovokerede angrebskrig har bragt Europa i en situation, som vi ikke har set i samme skala siden afslutningen på 2. Verdenskrig.

Vi står med det, der ellers længe har været helt utænkeligt: en krig i Europa. En invasion af et frit og selvstændigt land.

Og vi står med en forfærdelig humanitær katastrofe. Mange er dræbt. Flere er blevet sårede.

Og indtil videre er over fire millioner mennesker flygtet ud af Ukraine. Dertil er næsten syv millioner er på flugt internt i Ukraine.

Samlet svarer det til hele Sveriges befolkning.

Vi står med et Europa, der er under stærk forandring.

***

Ingen må være i tvivl om, at ukrainernes modige kamp i høj grad også er vores kamp.

For Danmark er tryggere, og danskernes muligheder flere og bedre, i en demokratisk verden.

Hvor menneskerettighederne, folkeretten og hele det fundamentale sæt af internationale spilleregler bliver respekteret og overholdt, og hvor man bliver stillet til ansvar for sine handlinger.

Og ukrainerne viser os, at også vi fremover selv må tage større ansvar for vores egen tryghed og sikkerhed. Og om nødvendigt kæmpe for den.

Vores egen tryghed og sikkerhed er også – det må vi ikke glemme – præmissen for, at vi kan føre den udviklingspolitik, som vi gør.

Det er derfor, at vi hvert år kan give ca. 17. mia. kroner i den samlede udviklingsbistand, blandet andet til flygtningemodtagelse og migrationsindsatser.

***

Derfor har regeringen også allerede handlet.

Regeringen og partierne bag det Nationale Kompromis er enige om et markant, historisk løft af vores forsvar.

En generel reserve på 3,5 mia. kr. afsættes årligt i 2022 og 2023 til blandt andet forhøjet beredskab, aktuelle økonomiske ubalancer i forsvaret, styrket diplomati og humanitær indsats, så vi kan håndtere den aktuelle krise.

Og inden udgangen af 2033 skal Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed være løftet varigt til 2% af BNP.

Ved at styrke det danske forsvar styrker vi også NATO-alliancen. Og der er heldigvis en lang række allierede, der i disse dage tager lignende skridt, så vi sammen kan varetage vores fælles sikkerhed.

Og så skal vi af med forsvarsforbeholdet. Alle i Europa skal tage et større ansvar for egen sikkerhed. Og Danmark skal være med.

Tiden kalder på sammenhold – ikke forbehold. Samarbejde, ikke enegang.

***

Tak til alle jer studerende, der har skrevet og indsendt artikler.

I har skrevet om flygtninge og migration. Det gjorde nogle af jer før de forfærdelige begivenheder i Ukraine.

Desværre har de mange flygtninge fra Putins angrebskrig kun gjort temaet endnu mere aktuelt.

Vi har i regeringen længe talt om, at flygtninge skal hjælpes bedre i deres nærområder. Det er en af hovedprioriteterne i den udviklingspolitiske strategi, som otte af Folketingets partier står bag.

Nu har vi fået syn for sagen. Pludselig er vi selv nærområde. Nu er det os, der skal hjælpe vores naboer. Det forpligter.

Det bliver en enorm opgave. Det bliver en svær opgave. Men jeg er sikker på, at vi vil løfte den.

***

Men vi skal også fortsat hjælpe med at løfte verden. Der er brug for det.

Demokratiske værdier har længe været på retur. Fattigdom, flugt og fundamentalisme vokser igen

Og verdens uligheder er jo ikke blevet mindre af, at Rusland har invaderet Ukraine. Tværtimod.

 

Vi ser stigende fødevarepriser som følge af krigen i Ukraine.

 

Samtidig ser vi, hvordan der også på det afrikanske kontinent foregår en værdikamp mellem demokratier og autokratier med Rusland som vores direkte modstander.

 

I Mali spreder russerne misinformation om Vesten. Og de påvirker sikkerhedssituationen med deres lejesoldater.

 

Hvad enten vi kan lide det eller ej, må det være tydeligt for enhver, at geopolitikken er tilbage.

 

Det har også betydning for den måde, vi bruger udviklingssamarbejdet på.

Vi skal stå ved, at vi også bruger udviklingssamarbejdet til at bekæmpe påvirkning fra kræfter, som ikke deler vores demokratiske værdier og syn på menneskerettigheder.

 

Vi må gå på to ben.

 

Vi vinder nemlig ikke den globale værdikamp med militærmagt alene. Der er også meget brug for det, som udviklingssamarbejdet kan.

 

Nemlig skabe civil udvikling. Højne uddannelsesniveauet.

 

Give piger og kvinder samme uddannelses- og jobmuligheder som drenge og mænd.

 

Fremme demokrati, menneskerettigheder og de kræfter, der står på de samme værdier som os.

 

Kun på den måde får vi skabt samfund, som mennesker kan og vil leve i – og ikke migrere fra.

 

Det bliver netop mit arbejde som udviklingsminister de kommende år at finde den balance.

***

Så selvfølgelig skal Danmark fortsat have et stærkt udviklingssamarbejde.

Vi skal fortsat bidrage til at skabe fremtidsudsigter og bæredygtige liv for verdens fattige.

Vi skal bruge udviklingssamarbejdet til at vise vejen som grøn frontløber gennem klima-, natur- og miljøindsatser.

Og vi skal forebygge fattigdom og ulighed, skrøbelighed, konflikt og vold, som leder til tvungen fordrivelse og irregulær migration.

 

Danmark er et af de meget få lande, der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Det har vi gjort i mere end 40 år, og det bliver vi ved med.

***

Jeg vil gerne endnu engang sige mange tak for jeres artikler.

De bidrager til at løse netop den grundlæggende udfordring, som vi i Europa skal blive bedre til at håndtere.

Det er opløftende og inspirerende at se jeres store udenrigspolitiske engagement og lyst til at debattere.

Der er brug for det – vi lever i meget særlige tider.

Tak for ordet.