Gå til indhold

trosbaserede organisationer spiller en nøglerolle i dansk udviklingssamarbejde

Bragt i Kristeligt Dagblad d. 29.09.22

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S) og Daniel Toft Jakobsen, udviklingsordfører (S)

 

Verden er religiøs. Det er en virkelighed, som man hurtigt kan blive blind for, når man lever i et relativt sekulært samfund som det danske. Men mere end 80 procent af jordens befolkning er troende. Og det er vigtigt at holde sig for øje, hvis vi gerne vil nå bredt ud med det danske udviklingssamarbejde og hjælpe dem, der har det sværest.

Langt størstedelen af mennesker i de lande, vi arbejder i, handler med afsæt i religiøse værdier. Og de orienterer sig mod religiøse autoriteter. Derfor er samarbejdet med trosbaserede organisationer og lokale religiøse aktører vigtigt for vores danske udviklingssamarbejde.

Erkendelsen er ikke ny.

Udenrigsministeriet har i mange år arbejdet tæt sammen med organisationer med et religiøst værdigrundlag om både langsigtede udviklingsindsatser og nødhjælp. Blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, ADRA, Caritas, Danmission og Mission Øst. Organisationer, der tilsammen har fået en forhøjet ramme på 76 mio. kr. i de seneste 4-årige strategiske partnerskabsaftaler. Derudover støtter Udenrigsministeriet danske kirker og kirkenetværks arbejde i verdens udviklingslande gennem en puljeordning hos Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU).

Med den nye udviklingspolitiske strategi fra sidste år gik vi skridtet videre.

Her slog et bredt flertal i Folketinget fast, at menneskerettigheder og demokratiske værdier er selve fundamentet for udvikling. Og her fremhæver strategien samarbejdet med trosbaserede aktører - blandt andet om retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed for alle, herunder religiøse mindretal.

Retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en vigtig menneskerettighed på linje med f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. En rettighed, som ikke handler om at beskytte religion som sådan, men derimod om det enkelte menneskes ret til selv at vælge religion både til og fra uden af den grund at blive udsat for diskrimination, forfølgelse eller det, der er værre.

I slutningen af 2021 fulgte regeringen op med en ekstraordinær bevilling på 5 mio. kr. til CKU. Og nu følger vi op med endnu en ekstraordinær bevilling på 5 mio. kr. målrettet CKU’s særlige vindue til aktiviteter, der fremmer religions- og trosfrihed og beskyttelse af trosbaserede mindretal. Støtten viser, at regeringen vægter samarbejdet med trosbaserede organisationer og ikke mindst arbejdet med tros-, tanke- og religionsfrihed. Støtten er ligeledes en saltvandsindsprøjtning og et skulderklap til det vigtige udviklingsarbejde, som CKU støtter.

Støtten gennem CKU har allerede skabt øget synlighed omkring og opbakning til danske organisationers arbejde med tros-, tanke- og religionsfrihed. Et godt eksempel er noget af det arbejde, som Danmission laver i Libanon, hvor lokale partnere bygger bro mellem landets forskellige religiøse grupper ved at bringe dem sammen i samtale om kvinders juridiske status.

Fælles for mange af de trosbaserede udviklingsorganisationer er deres tætte samarbejde med lokale religiøse aktører. Deres tilstedeværelse både før, under og efter en krise gør, at de er bekendte med lokale udfordringer og forstår, hvordan man løser dem på en holdbar måde. Et godt eksempel er Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med lokale religiøse ledere i Malawi, et land med ca. 75 pct. kristne og 20 pct. muslimer. Da Corona-krisen var på sit højeste, modtog religiøse ledere træning i at oplyse om den hurtigt spredende virus. Det var med til at begrænse smitten i små lokalsamfund, hvor myndighederne er sparsomt til stede. De religiøse ledere var desuden med til at bekæmpe diskrimination og stigmatisering af smittede familier.

En ligeså vigtig styrke er den forandringskraft, som religiøse aktører besidder. I Niger – et på mange måder mandsdomineret og konservativt land – engagerer Caritas religiøse ledere i kampen for kvinders rettigheder. Lederne indgår bl.a. i offentlige møder og debatter, hvor de promoverer kvinders rettigheder med afsæt i hellige skrifter. Ifølge deltagerne har projektet vist gode resultater, fordi budskabet præsenteres og støttes af de autoriteter, som de lokale har størst tillid til. 

Eksemplerne fra Libanon, Malawi og Niger er blot tre blandt mange indsatser, som modtager støtte fra Udenrigsministeriet. Danmark anerkender den store rolle, som trosbaserede og religiøse aktører spiller for samfundsudviklingen verden over. Samtidig bidrager Danmark til at fremme respekten for tros-, tanke- og religionsfrihed og beskyttelse af trosbaserede mindretal. Og vi fortsætter samarbejdet med trosbaserede organisationer i Danmark og internationalt for at styrke vores fælles indsats om at nå Verdensmålene i 2030.