Uenighed i FN må ikke forsinke hjælp til mennesker efter klimakatastrofer

Bragt i Sjællandske Medier 15.06.2022

Af Flemming Møller Mortensen, udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S) og Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær Folkekirkens Nødhjælp

Millioner af mennesker risikerer at lide enorme tab som konsekvens af klimaforandringerne. De vil måske opleve, at deres boliger eller marker forsvinde for øjnene af dem. Udgifter til at genopbygge samfund efter fx oversvømmelser og storme vil kunne stige til et sted mellem ubegribelige 2.000 og 4.000 milliarder kroner om året fra 2030. Dertil kommer de konsekvenser, der ikke kan opgøres direkte i kroner og ører. Hele regioner kan blive ubeboelige, og mennesker vil derfor blive tvunget til at flygte. De vil i en sådan en situation ikke kun miste deres hjemegne og livsgrundlag, men også få meget svært ved at holde fast i deres historie, kultur og identitet.

Uretfærdigt nok rammer det særligt mennesker i de fattigste lande, der ellers har bidraget mindst til klimaforandringer. Dele af Bangladesh er fx så plaget af oversvømmelser og tropiske storme, at mennesker flytter til slumområder i storbyernes udkanter. Familier har ikke råd til igen og igen at genopbygge deres hjem og livsgrundlag, når voldsomme oversvømmelser bryder diger, ødelægger huse, oversvømmer marker med saltvand, der slår afgrøder ihjel og forurener drikkevandet. En rapport fra Folkekirkens Nødhjælp viser, at mange familier i regionen heller ikke har mulighed for at få hjælp, og derfor bliver nødt til at optage lån for at genopbygge huse og samfund efter katastroferne. 

I årevis er det i FN’s klimaforhandlinger blevet diskuteret, hvordan verdens lande skal forholde sig til de sårbare landes klimarelaterede tab og skader. Hvem skal tage ansvaret? Hvor skal hjælpen komme fra, og hvordan skal den kanaliseres? Diskussionerne er polariserede, og det skaber øget splid i et internationalt samfund, der for alt i verden har brug for at stå sammen i kampen mod klimaforandringerne.

Vi mener, at situationen er så alvorlig, at regeringer, civilsamfundsorganisationer og andre sektorer i fællesskab må arbejde for en mere konstruktiv international dialog. Danmark gør meget for at bygge bro. Vi var i maj værter for et stort internationalt topmøde, hvor bl.a. tab og skader var på dagsordenen, og et FN-møde om at få søsat det såkaldte Santiago Netværk om tab og skader, som Danmark var det første land at love økonomisk støtte til. Folkekirkens Nødhjælp deltog også i mødet. Verdens lande mødes lige nu til klimaforhandlinger igen. Denne gang i Bonn, og spørgsmålet om tab og skader bliver igen et af de vigtige punkter på dagsordenen.

Vi håber, at det kan lykkes at skabe et bedre fundament for at tale om tab og skader frem mod COP27. For kun gennem dialog, samarbejde og videndeling kan vi gennemføre de forandringer, der kan hjælpe mennesker, lokalsamfund og hele nationer. Vi vil være brobyggeren, der får vendt ufrugtbare diskussioner til solidt samarbejde, der kan hjælpe os alle med at håndtere de tab og skader, som klimaforandringer forårsager.