Dan Jørgensen: Vi kan redde natur, klima og menneskeliv med en overset indsats

Madlavning med urene brændsler er et kæmpe problem i verdens udviklingslande, ikke mindst i Afrika. 4 ud af 5 afrikanere laver stadig mad enten over åben ild eller på forurenende komfurer. Det samme gør 2,6 milliarder mennesker på verdensplan – hver tredje borger i verden. Det er ekstremt skadeligt for klimaet, naturen og milliarder af især kvinder og børns sundhed. Regeringen lægger derfor nu op til at investere 500 millioner kroner i såkaldte ’clean cooking’-initiativer.

For de fleste af os danskere er det ikke noget stort problem at lave mad på en sundhedsforsvarlig måde. Vi tænder for komfuret eller ovnen. Vi tænder emhætten. Og så tilbereder vi et godt måltid. Hvis det rigtig damper til, åbner vi måske et vindue. 

Desværre er det ikke helt så nemt for mange mennesker i udviklingslande, særligt i Afrika. Mange kvinder står hver dag i timevis i små, tilrøgede køkkener og tilbereder mad over åben ild eller på gammeldags komfurer. Røgen fra ilden er ekstremt sundhedsskadelig og koster ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO 3,8 millioner mennesker livet hvert eneste år. Tilbereder du tre måltider om dagen over åben ild, svarer det i nogle tilfælde til at ryge to pakker cigaretter – dagligt. Det rammer også de små børn, som ofte er med deres mor i køkkenet. Røgen fra madlavningen øger risikoen for sygdomme som blodpropper, hjertesygdomme, KOL, lungekræft og lungebetændelse og står for 60 % af for tidlige dødsfald i Afrika. Luftforureningen er mere dødelig end store sygdomme som malaria og hiv/aids eller kendte dræbere som rygning, alkohol, stoffer og urent drikkevand.

Konsekvenserne rammer særligt børn og kvinder, som oftest er dem, der står for madlavningen. Det har været et overset problem i mange år, og symptomatisk for ligestillingsudfordringerne er det først rigtig kommet på dagsordenen efter corona-krisen, hvor mænd var tvunget til at opholde sig i hjemmet og selv blev udsat for den giftige røg. Politik er i mange afrikanske lande stadig domineret af mænd.

Madlavning med urene brændsler er ikke kun et problem for sundheden. Det er også en ekstremt tidskrævende måde at lave mad på. Forud for selve madlavning går flere timer med at finde brænde, gødning, kokasser, affald fra marken eller kul, som man kan lave ild med. En gennemsnitlig afrikansk husstand syd for Sahara bruger to timer om dagen på at samle brændsel ind til madlavning. Det er ofte kvinder og børn, der står for det, og det er tid, som kunne bruges på at tage en uddannelse eller tjene lidt ekstra penge.

Klimaet og lokalmiljøet lider også stor skade, når måltiderne tilberedes på helt primitive vilkår. Madlavning over åben ild udleder enormt meget CO2 og er ikke en særlig energieffektiv måde at skabe varme på. Beregninger viser, at udbredelsen af renere madlavningsmetoder på verdensplan ville kunne spare kloden for udledning af 1,5 milliarder ton CO2 om året. Det svarer til udledningerne fra hele verdens fly- og skibstransport i 2022. At styrke indsatsen for renere madlavning batter altså også i kampen for det globale klima. Samtidig undgår man den skovrydning, der finder sted, når folk skal finde brænde til madlavningen. Brugen af brændsel og trækul verden over rydder årligt et skovareal på størrelse med Irland.

At investere i renere madlavning leverer med andre ord på tre virkelige vigtige udviklingsparametre på samme tid: Grønne fremskridt, bedre sundhed og mere ligestilling. Hver især er de grund nok til, at vi skal sætte ind og sikre langt mere clean cooking. Og samlet er det endnu et stærkt eksempel på, hvor tæt klima og udvikling hænger sammen.

Det er på denne baggrund, at regeringen nu lægger op til at investere 500 millioner kroner i clean cooking over de kommende år. Udmeldingen sker i denne uge på et stort topmøde i Paris, som for alvor skal bidrage til at få røgen ud af de afrikanske køkkener. Den første del af den danske støtte sker gennem en ny, stor bevilling til en fond under Verdensbanken, som skal give tilskud til nogle af verdens fattigste til at købe grønnere og renere komfurer og brændsler. Nu skal vi bare have nogle flere lande med.

Investeringer i renere madlavning er nemlig en rigtig god investering. Med samlede investeringer for 28 mia. kroner ville man kunne løse problemet for alle afrikanske borgere én gang for alle. Selvom det kan lyde af mange penge, så er det bestemt ikke umuligt, hvis det lykkes at samle bred opbakning til indsatsen. Det ville faktisk også rent samfundsøkonomisk være en klog investering. Beregninger viser nemlig, at madlavning med urene brændsler hvert år koster omkring 10 gange så meget i miljøskader, ødelagt sundhed og tabt arbejdsfortjeneste.

Det er altså på høje tide, at verden får løst problemet med klima- og sundhedsskadelig madlavning. Vi kender løsningerne, der skal til, og udgifterne er overkommelige. Der er kun brug for politisk vilje og for, at flere forpligter sig med penge og ikke kun ord. Det kan nemlig ikke være rigtigt, at det i 2024 stadig er sundhedsskadeligt for milliarder af mennesker at lave mad til familien. Køkkenet og spisebordet bør være et sted for gode samtaler og hyggelige familiestunder. Ikke for giftig røg og sygdom. Det går vi i gang med at ændre på nu.