Dansk vinterhjælp til ukraine
Bragt i Nordjyske Stiftstidende og Sjællandske Medier 24.12.22 og Avisen Danmark 29.12.22.
Af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik
Rusland har systematisk bombet den civile infrastruktur i Ukraine, for at skabe størst mulig nød og knække den ukrainske modstandskraft. Det sidste må ikke ske. Derfor er der stor brug for vores hjælp og brug for, at vi viser, at vi står last og brast med ukrainerne i deres modstandskamp. Det må ingen være i tvivl om.
Krigen i Ukraine er fortsat voldsom. Mange ukrainere må leve uden varme, rent vand og elektricitet. 17,7 millioner ukrainere har akut brug for nødhjælp. Koldt vintervejr vil snart gøre dagligdagen endnu mere uudholdelig for ukrainerne. Samtidig er de humanitære behov er enorme. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu kan øge støtten til Ukraine med endnu en akutpakke for at hjælpe ukrainerne igennem vinteren. Pakken er på 265,6 mio. kr.
Den nye akutpakke vil hjælpe den ukrainske befolkning til at få adgang til basale ydelser og nødhjælp i form af adgang til vand, varme og elektricitet, tæpper, varmt tøj og husly. Den er målrettet de mest sårbare, hvoraf mange er placeret i svært tilgængelige områder tæt på frontlinjerne. Danmark har taget et særligt ansvar for at støtte byen Mykolaiv. En del af akutpakken vil derfor også gå til at genoprette vand- og varmeforsyning i Mykolaiv.
Vi arbejder sammen med FN, Dansk Flygtningehjælp og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling for at få hjælpen hurtigt frem til de rigtige steder. Denne akutpakke bygger videre på den omfattende danske indsats siden Rusland indledte sin invasion af Ukraine den 24. februar 2022. Danmark har indtil videre givet over en milliard kroner til civile og humanitære indsatser.