Ugandas anti-LGBT+ lov er dybt bekymrende, men det giver ikke mening at trække Danmarks støtte 

Det er dybt bekymrende, at Uganda har indført en ny, ekstrem lov mod homoseksualitet. Men det kommer kun til at ramme LGBT+-personer og lokalbefolkningen hårdest, hvis Danmark reagerer ved at skære i sit samarbejde i landet. Derfor bør vi blive

Det var gruopvækkende, da Ugandas præsident Yoweri Museveni i slutningen af maj valgte at underskrive en ny anti-homoseksualitetslov. Den nye lov forbyder ikke kun homoseksuelle ’handlinger’, som i visse tilfælde kan medføre dødsstraf, men også ’promovering af homoseksualitet’.

Blandt de mere end 30 afrikanske lande, som har lovgivning imod homoseksualitet, udmærker Ugandas lov sig alligevel som en af de mest ekstreme. ’Homoseksuelle gerninger’ var i forvejen ulovlige i Uganda med risiko for livstidstraf, om end ingen nogensinde er dømt efter bestemmelsen. Men den nye lov gør det altså også ulovligt at ’promovere homoseksualitet’ – hvilket for eksempel kan ramme organisationer, der arbejder for at fremme LGBT+-personers menneskerettigheder. Derudover indføres der dødsstraf i såkaldt ”grovere tilfælde”, for eksempel hvor en af personerne er under 18 år eller ved gentagne overtrædelser af loven.

Vi ser desværre lignende tendenser i flere andre afrikanske lande, hvor der de seneste år har været en stigning i hadtale og forsøg på at indskrænke LGBT+-personers rettigheder.

Det hjælper ikke at trække Danmarks støtte – tværtimod
Udviklingen i Uganda er dybt bekymrende, og med Danmarks talrige udviklingsprojekter i Uganda og en samlet støtte de seneste fem år på ca. en milliard kroner stiller den nye lov os over for nogle overvejelser om vores engagement og udviklingssamarbejde i Uganda.

Nogle mener, at man bør trække alt støtte og samarbejde i landet, når de vedtager lovgivning, som så åbenlyst har til formål at undertrykke minoriteter. Det er legitimt at indtage det standpunkt. Men spørgsmålet er langt mere kompliceret end som så.

Først og fremmest er det en udbredt misforståelse, at dansk udviklingsbistand altid går til eller gennem myndighederne i de lande, hvor vi er engageret. Det er ikke tilfældet. Langt de fleste midler går via civilsamfundsorganisationer og er med til at støtte flygtninge, klimaindsatser for småbønder og kampen for demokrati og rettigheder – blandt andet for LGBT+-personer.

Midlerne går altså ikke til den regering, der har godkendt antihomoseksualitetloven. Derfor ville en beslutning om at trække støtten heller ikke ramme beslutningstagerne, men kun gå ud over de i forvejen svageste i det ugandiske samfund. Både lokale og internationale LGBT+-organisationer fraråder os da også at skære i udviklingssamarbejdet, da det netop kun vil ramme de mest udsatte grupper.

Faktisk har Danmark i skrivende stund kun ét aktivt samarbejde med myndighederne. Det handler om at støtte Ugandas anti-korruptionsenhed. Det vil hverken komme LGBT+-personer eller den bredere ugandiske befolkning til gode, hvis vi trak støtten til det projekt. Særligt nu, hvor institutionen aktivt efterforsker en række af de personer, der har drevet anti-homoseksualitetsloven frem (og som måske bruger loven som et røgslør for deres egne korruptionssager).

Danmark ser ikke passivt til
Selvom det ikke giver mening at trække Danmarks støtte til Uganda, betyder det ikke, at vi bare ser passivt til, mens den nye lov rulles ud i samfundet. Danmark gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe det ugandiske LGBT+-miljø. Vi har stillet den danske ambassade til rådighed for LGBT+ aktivister, som afholder strategimøder. Vi støtter civilsamfund og andre aktører, der arbejder for beskyttelse af LGBT+ personer i Uganda. For eksempel Claim Your Space-initiativet, som yder akut beskyttelse til rettighedskæmpere i nød, blandt andet med juridisk bistand og midler til at rejse væk en periode. I EU-regi deltager vi aktivt i drøftelser om EU’s engagement i Uganda, og vi bruger også dialogen med den ugandiske regering til klart at lade dem vide, hvor bekymrede vi er over loven. Dertil støtter vi lokale aktører, som har indbragt loven for forfatningsdomstolen.

Mange håber og tror nemlig, at loven vil blive omstødt ved Ugandas forfatningsdomstol. Men selv hvis det sker, kan vi ikke komme udenom, at en del af skaden allerede er sket. Det signal, som regeringen og parlamentet har sendt med loven, har sat sig i folkestemningen. Der er talrige forlydender om tiltagende selvtægt mod LGBT+-personer, diskrimination og organisationer, der bliver opsagt fra deres lejemål på grund af lovens forbud mod udlejning til ”homoseksuelle aktiviteter”. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt og noget, den danske regering ser på med stor alvor.

Derfor bliver vi i Uganda
Det er vigtigt, at Danmark støtter op om sårbare befolkningsgrupper, når deres rettigheder trædes under fode. Men vi skyder os selv i foden og gør de selvsamme lokalbefolkninger en bjørnetjeneste, hvis vi i ren protest trækker os fra lande som Uganda. Balancen handler om både at sikre kritisk dialog og støtte til minoriteter. Hverken at se blindt til, mens LGBT+-personer undertrykkes, eller trække os helt fra indflydelse. Derfor bliver vi i Uganda.