Demokratikampen er blevet digital

Det står skidt til med den globale demokratikamp. Ikke siden 1989 har den gennemsnitlige verdensborger haft så få demokratiske rettigheder som i dag. En del af kampen for mere demokrati og respekt for menneskerettighederne foregår på internettet. Demokratikampen er blevet digital. 

Civilsamfundsorganisationen CIVICUS anslår, at kun tre procent af verdens befolkning lever i samfund med fulde demokratiske rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.

Kampen for demokrati foregår i stigende grad digitalt.  Derfor er jeg glad for, at regeringen lancerer et nyt udviklingsprogram, Det Digitale Demokrati-Initiativ med 300 mio. kr. til indsatser i 2023-2026. Det sker ifm. den amerikanske præsident Joe Bidens globale demokratitopmøde, Summit for Democracy II. Programmet skal gavne dér, hvor det kan gøre en reel forskel. Det skal styrke og beskytte de lokale demokratiske græsrødder, som tager kampen op mod verdens undertrykkende magthavere.

Der er brug for det. I 2022 udførte regeringer i 35 lande internet-nedlukninger mere end 187 gange for bl.a. at kvæle demonstrationer og lukke munden på regimekritikere. I Myanmar har adgangen til sociale medieplatforme været blokeret i godt og vel to år for at undertrykke landets voksende protestbevægelse.

Det er desuden almindeligt kendt, at autoritære regimer verden over holder tæt øje med kritikere og demonstranters gøren og laden, ikke kun på gaden men også på internettet. Det har vi bl.a. set i forbindelse med de seneste protester i Iran, og de løbende rapporter om digital overvågning af demonstranterne er dybt bekymrende.

Et tredje foruroligende eksempel er den stærkt tiltagende tendens blandt verdens autoritære regimer til at sprede desinformation. Vi behøver kun vende blikket mod Ukraine for at blive bekræftet i, at krigens slag ikke kun udkæmpes på slagmarken, men også i de digitale skyttegrave på russiske internetfora, hvor der groft manipuleres med sandheden som del af Putins propaganda-offensiv mod den russiske befolkning.

Set i det lys kan det måske lyde overraskende, at Internettet også er vores stærkeste kort til at skabe en mere demokratisk verden. Men det er det. De digitale teknologier indeholder et stort og til tider uudnyttet potentiale til at styrke demokratiske bevægelser.

Aktivister i Iran bruger Whatsapp-grupper til at dele dokumentation for overgreb og tortur via digitale medier. Protesterne i det arabiske forår ville næppe have spredt sig som en steppebrand på tværs af Mellemøsten, hvis det ikke havde været for dengang helt nye sociale medieplatforme. Demokratibevægelsen i Myanmar ville sandsynligvis ikke have mobiliseret landsdækkende protester i landet to år tilbage, hvis befolkningen ikke havde haft mulighed for at søge uvildig information fra uafhængige medier online.

Digitale teknologier gør det med andre ord muligt at omgå censur og udtrykke kritik på en måde, som fjerner de umiddelbare fysiske farer ved at protestere i autoritære samfund. For de modige aktivister, der tager chancen og mødes fysisk, kan teknologierne være en vigtig hjælp til at organisere demonstrationer. Teknologierne er samtidig et helt uvurderligt værktøj til at dele bevismateriale om menneskerettighedskrænkelser med resten af verden.

Danmark hjælper allerede disse kræfter. I Den Demokratiske Republik Congo har miljøaktivister, takket være videotræning og teknologistøtte, bidraget til retsforfølgelse af en militærleder, der ulovligt drev miner i nationalparker. I krigsramte Yemen har vores støtte gjort det muligt for lokale journalister at fortsætte arbejdet med at dokumentere udviklingen gennem adgang til satellitinternet. I Uganda har unge demokratiske aktivister fået digital sikkerhedstræning mod hacking og overvågning, så de kan fortsætte deres kamp for basale rettigheder.

Vi skal handle nu og styrke civilsamfundets kamp for demokrati i den digitale tidsalder. Teknologi skal understøtte og ikke undergrave demokratiske samfund. Det støtter regeringen op om med Det Digitale Demokrati-Initiativ.