Det er også Danmarks problem, når Amazonskoven bliver fældet

Det myldrer med liv i den smukke regnskov i Amazonas. Her hører omkring 80 procent af verdens dyr og planter på land hjemme. I skærende kontrast hertil har store og larmende maskiner i årtier drevet rovdrift på den ellers så fantastiske regnskov. En femtedel af skovens areal er væk, svarende til et areal på størrelse med hele Tyrkiets landareal. Skovrydningen gør ondt i den brasilianske folkesjæl, fordi Amazonskoven har en særlig betydning for dem. Men man må ikke undervurdere, hvor stor betydning det også har for os i Danmark og resten af verden. 

Skovrydningen er problematisk for både biodiversiteten, fordi så mange af verdens dyre- og plantearter hører til i regnskovene, og for verdens klima. Amazonskoven lagrer nemlig store mængder CO2 og er helt afgørende for de regionale klima- og vejrsystemer. Over halvdelen af Brasiliens drivhusgasudledninger stammer fra afskovning, og skovrydning står hvert år for 11 procent af verdens samlede CO2-udledninger. At stoppe skovrydning er derfor et af de vigtigste instrumenter, vi har til at bekæmpe de globale klimaforandringer.

Ud over skovens store betydning for klimaet og biodiversiteten er afskovningen også en trussel mod de oprindelige folk, som lever i og af regnskoven. Disse folk har i tusindvis af år levet i harmoni med regnskoven, og deres livsgrundlag bliver ødelagt, når eksempelvis ulovlige minedriftsselskaber bevæger sig ind på deres territorier og ødelægger dem.

Det har længe set sort ud for Amazonas. Ikke kun på grund af kriminelle, der driver rovdrift på skoven, men også fordi bevarelsen af regnskoven har været nedprioriteret politisk. Særligt den tidligere brasilianske præsident Jair Bolsonaro skar ned på beskyttelsen af Amazonskoven. Men heldigvis blæser der nye politiske vinde. Brasilien har fået en ny regering med høje ambitioner på klimaområdet. Det er rigtig godt nyt for Amazonas og dermed for hele verden. Den nye regering har dog gjort det klart, at Brasilien har brug for verdens hjælp, hvis Amazonskoven skal reddes.

Derfor besøgte jeg i sidste måned Brasilien. Danmark har nemlig besluttet at hjælpe. Hvordan vi bedst gør det, diskuterede jeg med den brasilianske minister for miljø og klimaforandringer, Marina Silva. Jeg fik også mulighed for at tale med ledere af de politistyrker, der bekæmper ulovlig skovrydning i Amazonskoven.

Mit budskab var klart. Verden må stå samme om at redde Amazonskoven, og Danmark er klar til at give vores bidrag. Til det formål har vi i regeringens finanslovsforslag for næste år afsat 150 millioner kroner til bevarelse af Amazonskoven.

Samlet set ønsker vi at afsætte en milliard kroner over de næste fire år til en styrket skov- og naturindsats i hele verden. Det er mange penge. Men det er også helt essentielt i kampen for at sikre vores klima og beskytte miljø og biodiversitet. Hvert år mister verden skov svarende til to gange Danmarks samlede areal, og i perioden mellem 1990 og 2020 er et skovareal større end hele EU forsvundet.

Regeringens nye og styrkede indsats for bevarelsen af skovområder er et godt eksempel på, at vi har en ambition om at tænke udviklingspolitik og klima- og miljøpolitik langt bedre sammen. I 2024 hæver vi andelen af grønne udviklingsmidler fra 30 til 35 procent, så mere end hver tredje krone af bistanden til udviklingslandene fremover vil være grøn. Det er helt nødvendigt i en verden, hvor klima og udvikling hænger mere og mere sammen.

På den måde kan vi både tage kampen op mod klimaforandringerne og hjælpe de allermest sårbare, hvor behovene er størst, og hvor konsekvenserne af klimaforandringerne rammer hårdest. Kampen for at bevare den smukke regnskov i Amazonas er en rigtig vigtig del af den indsats.