Kan lille Danmark påvirke verdens største CO2-udledere?

Jeg har flere gange oplevet, at folk har set lidt mistroiske på mig, når jeg har fortalt, at Danmark hjælper Kina med at nedbringe deres udledninger af CO2. Og jeg forstår det godt. Mon ikke en enkelt eller to har tænkt på historien om musen og elefanten, der krydser en træbro, hvor musen siger: ”hør hvor vi gungrer”?

For det lyder jo urealistisk, at lille Danmark med under 6 millioner mennesker skulle kunne gøre en forskel for et land som Kina med over 1,4 milliarder indbyggere. Men sandheden er, at det kan vi - og det gør vi. Danmark har i en årrække rådgivet Kina om, hvordan landet kan blive mere energieffektiv og få mere vedvarende energi i sit energisystem. Nu udvides det samarbejde.

I sidste måned var jeg i Beijing. Her mødtes jeg med ministre og andre beslutningstagere fra de kinesiske energi, miljø og planlægningsministerier for at diskutere, hvordan samarbejdet skal se ud i fremtiden. Interessen fra kinesisk side for at bruge danske kernekompetencer er tårnhøj. Konkret kom der en ny aftale ud af besøget. Den betyder, at den danske energistyrelse og medarbejdere på den danske ambassade i Beijing i fremtiden skal dele endnu mere dansk know-how og flere danske løsninger inden for grøn omstilling - og det er der behov for.

Kina er verdens største udleder af CO2. De står for mere end 30% af verdens emissioner. Derfor giver det sig selv, at hvis verden skal have nogen som helst chance for at leve op til målet om at begrænse temperaturstigningerne til mindre end 1,5 grader, så skal Kina være en del af løsningen.

Kina har sat mål op for deres klimapolitik, der betyder, at de skal toppe deres udledninger inden 2030 og være CO2-neutrale inden 2060. Det er en svær opgave i så stort et land. Alligevel er den nedslående analyse fra FN’s klimapanel, at det næppe er ambitiøst nok, hvis temperaturstigningerne i verden skal holdes under nævnte 1,5 grader.

Opgaven bliver derfor ikke bare at hjælpe kineserne med at nå deres mål. Faktisk skal vi helst påvirke dem i retning af at hæve målsætningerne. Som FN’s generalsekretær António Guterres sagde det forleden, så skal hele verden helst toppe vores udledninger i 2025 og være CO2-neutrale i 2050. Altså henholdsvis fem og 10 år, før Kina har planlagt det.

Der er allerede mange eksempler på, at Danmark har gjort en konkret forskel i Kina. Vi rådgav verdens største fjernvarmeselskab, der leverer varme til tre mio. hustande i Beijing om energieffektivitet. Tænk engang. Dygtige danske ingeniører har været med til at sikre, at Hr og Fru Wang får billig og grøn varme i radiatorerne. Det er da ret fantastisk. At en del af rørene og teknikken i systemerne er leveret af Grundfos og Danfoss gør kun historien endnu bedre.

Det måske mest effektfulde samarbejde har vi haft på havvind. Her har danske eksperter været med til at integrere løsninger, der skal sikre, at den grønne strøm mest effektivt og uden spild integreres i det kinesiske energisystem. Ikke nogen nem opgave. Men noget vi har årtiers erfaring med i Danmark. Derfor kunne vi hjælpe og den indsats alene vurderes af Energistyrelsen at have ført til CO2 besparelser på omkring 22 mio. ton CO2. Det svarer til 70% af Danmarks CO2-udledning i 2019.

Et land der snart (nogen siger det allerede er sket) overgår Kina i størrelsen på befolkningen er Indien. De er ikke lige så store udledere som deres store nabo i øst. Endnu. Men det er klart, at et land med så stor en befolkning som hvert år vækster økonomisk, selvsagt også skal være en del af den grønne omstilling, hvis vi skal bekæmpe klimaforandringerne effektivt.

Også her har Danmark en særlig rolle. Vi har som det første land i verden indgået et strategisk grønt partnerskab med Indien. Et samarbejde der i den grad giver mening. Som landets premierminister Modi udtrykte det: ”Danmark har ekspertisen. Indien har størrelsen”. Som en udløber af det samarbejde er vi nu blevet bedt om at træde ind i arbejdet med G20 under Indiens nuværende G20-formandskab og biddrage med vores ekspertise på miljø, klima og energiomstilling.

Tænk sig at vores lille land kan få lov at sidde med ved bordet, når de 20 største økonomier i verden mødes. Fordi de faktisk gerne vil have os med på råd.

Danmark er nemlig et lille land. Også når det kommer til klimapolitik. Vi står for omkring 0,1 % af verdens drivhusgasudledninger. Derfor betyder det ikke så meget for klimaet direkte, hvad vi gør i Danmark. Men hvis vi formår at udvikle løsninger som andre – langt større udledere – kan bruge, så giver det mening.

Jeg tænker nogle gange på min gamle mentor Svend Auken, når disse ting sker for Danmark. Han sagde altid til mig: ”Husk vi kan ikke tvinge andre lande til noget som helst. Vi kan kun påvirke dem ved at gå forrest og være det gode eksempel”. Hvor havde han ret. Og hvor ville jeg ønske han stadig levede og kunne se, hvordan mange af de ting han satte i gang i 1990’erne gør en forskel langt uden for landets grænser i dag.