Migraternes rute mod Europa er kynisk ogdysfunktionel. Derfor skal dansk bistand skabe håb og fremtid i nærområderne

Danmarks udviklingssamarbejde skal bidrage til, at mennesker i nød kan se et håb og en fremtid for sig i deres hjemlande frem for at risikere liv og lemmer på en farlig rejse mod Europa, skriver Dan Jørgensen.

 

Sidste år var antallet af irregulære migranter og flygtninge, der søgte mod Europa på det højeste siden 2016.

Tusinder drukner i Middelhavet, og mange viser sig ikke at have ret til asyl. Det er ikke holdbart.

Vi skal skabe et mere retfærdigt og humant asylsystem og samtidig adressere de underliggende årsager til, at mennesker migrerer irregulært mod Europa i første omgang.

Presset på Europa stiger. I 2023 modtog EU mere end 1,1 millioner asylansøgere, hvilket er det højeste antal siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, hvor vi så strømme af flygtninge gå op langs de danske motorveje på vej mod Sverige.

På kun to år har vi set en stigning på næsten 77 procent i antallet af asylansøgere til EU, og siden 2014 har næsten 30.000 mennesker mistet livet som resultat af menneskesmugling mod EU.

 

Det nuværende asylsystem er simpelthen dybt dysfunktionelt. Hundredetusinder af mennesker tager hvert år den farefulde vej over Middelhavet for at sætte fødderne på europæisk jord og søge om asyl.

Kun de stærkeste og dem med flest midler har mulighed for at kaste sig ud på rejsen, kyniske menneskesmuglere profiterer på deres drømme og sårbarhed, og af de migranter, der når frem, har alt for mange ikke engang ret til asyl.

Det er ikke et system, nogen kan være tjent med. Hverken de europæiske lande eller de lande, de kommer fra.

Det er også et meget dyrt system. Det koster i gennemsnit Danmark omkring 350.000 kroner årligt at huse én asylansøger. De penge kunne vi bruge langt bedre i nærområderne og langs migrationsruterne.

Man kan godt forstå, at rigtig mange mennesker fra verdens fattigste og mest sårbare egne gerne vil til Europa. De flygter blandt andet fra fattigdom, jobusikkerhed, kriser og konflikt – i stigende grad forårsaget af klimaforandringerne.

Men det er ikke nogen holdbar løsning. Europa har ikke mulighed for at modtage og integrere de millioner af mennesker, der kunne ønske sig at komme hertil. Vores folkeskoler, boligområder og velfærdssamfund skal kunne følge med.

Og det skaber også en lang række problemer for oprindelseslandene. Det risikerer at dræne dem for arbejdskraft og kvalificerede hjerner. Og det lægger pres på de lande, som migranterne passerer igennem på vej mod Europa.

 

Derfor gør Danmark rigtig meget for at adressere årsagerne til, at folk irregulært migrerer væk fra deres hjemlande, og vi investerer i rigtig mange indsatser, der skal gøre livet som irregulær migrant mere humant.

I Tyrkiet giver vi gennem UNHCR støtte til en styrket asylregistrering. I Kenya bidrager vi til, at flygtninge kan leve aktive liv som en del af lokalsamfundet gennem økonomisk og social inklusion frem for at ende isolerede i lejre.

Og i flere lande hjælper vi med at få irregulære migranter reintegreret, hvis de vælger at rejse hjem igen.

Senest har Danmark annonceret en stor ny støttepakke, som blandt andet skal hjælpe nordafrikanske lande med at styrke kapaciteten af deres immigrations- og grænsemyndigheder, oplære dem i menneskerettigheder, bekæmpe menneskesmugling og hjælpe skrøbelige migranter langs ruterne.

I 2024 er der afsat 400 millioner til indsatserne, mens det er regeringens intention at afsætte samlet 1,1 milliarder kroner til disse indsatser i perioden 2024-2029.

 

Danmark arbejder for et retfærdigt og humant asylsystem gennem fælles europæiske løsninger.

EU har netop vedtaget en ny migrations- og asylpagt, som blandt andet indebærer, at tredjelandsborgere skal igennem en screening ved EU’s ydre grænser.

Screeningen skal sørge for, at asylansøgere fra lande med en lav anerkendelsesprocent eller ansøgere, som udgør en sikkerhedsrisiko, får behandlet deres ansøgning hurtigt ved grænsen og udsendes, hvis de ikke har ret til asyl.

Derudover har man indført en ny solidaritetsmekanisme, der gør det muligt at hjælpe medlemslande under pres uden at indføre tvungen omfordeling af asylansøgere. Det er meget positivt.

Der er dog behov for at gøre mere. At skabe brede og ligeværdige partnerskaber med afrikanske og mellemøstlige lande for at forebygge irregulær migration.

 

Alle de tiltag, Danmark støtter, skal gøre verden mindre farlig for irregulære migranter, som vælger at forlade deres hjemstavn. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi adresserer alle årsagerne til, at mennesker migrerer irregulært i første omgang.

Uanset om det handler om fattigdom, jobusikkerhed og retssikkerhed. Eller om fødevaremangel, klimaforandringer og sygdomsbekæmpelse. Det danske udviklingssamarbejde bidrager hver dag på en lang række fronter til at skabe bedre fremtidsudsigter for mennesker i udviklingslande.

Vi investerer i mere klimaresistente afgrøder til bønder, der er truet af klimaforandringerne. Vi styrker uddannelse til børn og unge i udviklingslande, så de kan skabe sig en bedre fremtid.

Og vi bidrager med fredsbevarelse i konfliktramte områder, så lokalbefolkningen ikke skal flygte fra uro og vold. Bare for at nævne nogle få eksempler.

Der er mange faktorer, der kan komme til at øge den irregulære migration i de kommende år. 40 procent af klodens befolkning lever i områder, der er meget udsatte for effekten af klimaforandringer, hvilket forventes at medføre op mod 143 millioner klimamigranter i 2050.

Samtidig forventes Afrikas befolkning at fordoble sig til 2,5 milliarder mennesker i 2050, hvilket kan øge migrationen, hvis ikke alle har udsigt til uddannelse, arbejde og bolig i deres hjemlande.

Danmarks udviklingssamarbejde skal bidrage til, at de mennesker kan se et håb og en fremtid for sig i deres hjemlande frem for at risikere liv og lemmer på en farlig rejse mod Europa.

Det er der nemlig ingen, der kan være tjent med.