Gå til indhold

Ombejlede afrikanske borgere foretrækker Kina frem for EU. Det har uheldige konsekvenser

Bragt i Altinget 07.06.24

Af Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik

Det nytter ikke noget, at Kina løber med hele opmærksomheden, når EU faktisk bidrager mest. EU og de europæiske lande har i mange år været med til at forbedre levevilkår og velfærden i flere Afrikanske lande, men det afspejler sig ikke i vores politiske kapital. I Marokko, Benin, Mali og Burkina Faso har flertallet et positivt syn på Kina. Tallene for Europas popularitet er meget lavere, skriver Dan Jørgensen.


Desværre har udviklingspolitikken ikke fyldt særligt meget i valgkampen.

Det har snarere været store dagsordener som klima, sikkerhed, og stigende migrationspres, der har fyldt – og selvfølgelig med rette.

Men det er ærgerligt, at udviklingspolitikken ikke fylder mere. For EU’s udviklingspolitik er faktisk værd at skæve til, når det handler om, hvordan vi løser store globale udfordringer som klimakrisen, sikkerhedsudfordringer og migrationspresset.

 

Det er nok de færreste, der er klar over det, men EU er samlet set verdens største donor af udviklingsbistand.

I 2023 gav EU hele 714 milliarder kroner til udviklingslande i hele verden. Det svarer til cirka 42 procent af verdens samlede udviklingsbistand.

Problemet ved den historie er, at alt for få kender til den. Det skal vi gøre noget ved, for støtten skal i langt højere grad omsættes til politisk kapital i en geopolitisk brydningstid.

Det nytter ikke noget, at andre lande som Kina løber med hele opmærksomheden, når EU faktisk bidrager mest. Vi skal også engagere os mere.

Ellers kommer Kina og deres interesser til at fylde alt for meget på det afrikanske kontinent – og vores for lidt.

EU og de europæiske lande har i mange år været med til at reducere fattigdom, øge uddannelsesniveauet, sikre større ligestilling og bidrage til den grønne omstilling. Ikke mindst i Afrika.

Men det er ikke altid, det afspejler sig i vores politiske kapital.

Målinger viser, at befolkningerne i Afrika er mere positivt stemt over for Kina sammenlignet med alle andre kontinenter.

I Benin, Mali, Burkina Faso og Marokko har mere end 80 procent af befolkningen et positivt syn på Kinas økonomiske og politiske indflydelse i landene.

Desværre er tallene for Europas popularitet langt lavere.

 

Afrika er fremtidens kontinent med voksende økonomier, voksende middelklasser og en voksende geopolitisk selvforståelse. Så det er kun naturligt, at de afrikanske lande er ombejlede.

Kina har længe investeret målrettet i Afrika, og Rusland har stødt øget den militære tilstedeværelse med Wagner-gruppen.

I den sammenhæng kan det godt ærgre mig, at vi i EU ikke kommer klart nok ud med budskabet om, hvad der leveres gennem vores udviklingsengagement i de afrikanske lande.

EU skal have mere ligeværdige og tillidsfulde partnerskaber med de lande, vi laver udviklingssamarbejde i.

 

I 2021 iværksatte EU det såkaldte Global Gateway-initiativ på tværs af over 80 partnerlande i Latinamerika, Caribien, Mellemøsten, Asien, Stillehavsregionen og Afrika med et budget på over 2,2 billioner kroner.

Ambitionen er at skabe løsninger med investeringer i blandt andet klima, energi, digital infrastruktur, transport, sundhed og uddannelse.

Det handler både om at skubbe på for den grønne omstilling globalt, gøre EU mindre afhængig af tredjelande i forhold til energi og teknologi og fremme EU’s geopolitiske interesser.

Gennem initiativet investerer EU i solcelleparker i Ghana, Elfenbenskysten og Niger. I vandkraftværker i Nigeria og Den Demokratiske Republik Congo. Og i infrastruktur som motorveje, broer og tunneler i en lang række andre afrikanske lande.

Investeringerne støtter op om vores gensidige interesser med de afrikanske lande og knytter os tættere sammen. For eksempel investeringer i det første højspændingskabel under havet mellem Italien og Tunesien. Eller etableringen af en ny korridor mellem den portugisiske havn i Porto de Recreio de Sines og havnen i Barra do Danda i Angola, som skal fokusere på nye digitale løsninger og grøn omstilling.

 

I alt investerer EU i mere en 240 flagskibsprojekter på det afrikanske kontinent.