Ukrainefond er afgørende for støtte på kort og især lang sigt

Den 24. februar sidste år blev starten på en af de største kriser i Europa i nyere tid. Millioner af mennesker er flygtet ud af Ukraine, mens endnu flere er drevet fra deres hjem og har søgt beskyttelse andre steder i landet. Ødelæggelserne er enorme, og flere steder kæmper ukrainere stadig med ødelagte bygninger uden vand og varme. Behovet for hjælp er skudt i vejret på rekordtid.

Med den nye Ukrainefond afsætter regeringen – sammen med et bredt flertal af Folketingets partier – en markant civil støtte på 1,2 milliarder kroner i 2023 til Ukraine og øvrige østlige nabolande. Lanceringen af fonden kommer ikke alene på det helt rigtige tidspunkt – den er nødvendig og helt afgørende, fordi den giver mulighed for, at vi kan tænke på tværs af de akutte og de mere langsigtede og meget store behov.

Som nødhjælpsorganisation mærker Røde Kors, hvordan krigen har slidt på landet og dets befolkning. Den civile infrastruktur er stærkt beskadiget. Flere steder må folk undvære vand, varme og elektricitet i kortere eller længere perioder, og mange har mistet deres hjem, mens andre opholder sig i utætte bygninger. Konflikten har skabt et enormt behov for humanitær hjælp og affødt udbredt mangel på helt basale nødvendigheder. Mange ukrainere er også påvirket psykisk, fordi de enten har oplevet krigens rædsler selv, er blevet adskilt fra familie og venner, eller lever som fordrevet i eget land. Bare det at leve med den usikkerhed, utryghed og frygt, som krigen medfører for alle i landet, slider på sjælen. Vi skal både støtte det akutte behov for fx at drive mobile sundhedsklinikker og mere langsigtede indsatser, hvor vi hjælper sårbare i deres eget hjem eller sikrer adgang til medicin, mens vi (gen)opbygger apoteker i hårdt ramte områder – med et stærkt samarbejde på tværs af civilsamfund og myndigheder.

Det er tydeligt, at krigen bliver langvarig. Det betyder, at konsekvenserne for civilbefolkningen, den ukrainske økonomi og de sociale systemer, der skal understøtte udsatte mennesker, bliver omfattende mange år frem. Derfor skal vi allerede nu også tænke frem og lægge byggestenene for den langsigtede genopbygning. Og det er netop det, den nye Ukrainefond giver mulighed for. Vi skal have fokus på kritisk infrastruktur som el, varme og vand. Gøre, hvad vi kan i den nuværende situation for, at Ukraine genopbygges bedre og grønnere. Der er behov for lokale løsninger med stærkt ukrainsk ejerskab, så vi bidrager til en bæredygtig genopbygning. Og vi i skal tænke indsatser og partnere på tværs af det akutte og det langsigtede.

Der er mange danske aktører, der yder en stor indsats i Ukraine. Både med fokus på den akutte og langsigtede støtte. Det har gjort os i stand til at sætte ind hurtigt og være til stede der, hvor det er allersværest. En fond som denne vil gøre det nemmere for aktører at agere endnu mere agilt og hurtigt og sætte ind, både hvor der er brug for humanitær assistance og for genopbygning, hvor muligt.

Den danske støtte til Ukraine vil fortsat have et særligt fokus på Mykolaiv regionen. Både ved at imødekomme akutte behov og i støtte til den langsigtede genopbygning af regionen. Mykolaiv har i lang tid ligget tæt på frontlinjen og har behov for både akut støtte og langsigtet genopbygning. Samtidig giver etableringen af fonden mulighed for, at vi kan tilpasse indsatser og støtte til konfliktens udvikling – når frontlinjen rykker sig, og nye behov opstår – eller nye muligheder for mere langsigtet genopbygning åbner sig. Det er helt afgørende, at vi kan det, og det er den rigtige måde at støtte Ukraine på. For krisen og den genopbygning, vi ser ind i, bliver både langstrakt og omfangsrig. Og vi skal være med hele vejen.