Blended finance betyder ikke, at vi kan læne os tilbage

Bragt i Altinget Udvikling d. 01.11.2019

Af Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

Vi har meget at byde på fra dansk side. Ikke mindst, når det gælder blended finance, men vi er langtfra i mål, og derfor skal vi bygge videre på de erfaringer, vi allerede nu høster, skriver Rasmus
Prehn.

Langt ude på landet i det nordlige Kenya står der 365 vindmøller. De leverer i gennemsnit 15 procent af
strømmen i de kenyanske stikkontakter.

Vindmøllerne er et symbol på den grønne omstilling, vi stræber efter, hvis vi skal gøre os håb om at nå i mål
med de ambitiøse klimamål, vi har sat. Og de er også et eksempel på en målrettet dansk indsats, der gør en
forskel.

Dansk investering afgørende
Danmarks statsejede Investeringsfond for Udviklingslande (IFU) skød tidligt 88 millioner kroner i ideen. Det
var alt andet end risikofrit.

På det tidspunkt manglede der fortsat meget arbejde med undersøgelser af miljø og sociale konsekvenser.
Ligesom der skulle indgås aftaler med de kenyanske myndigheder og andre investorer. Projektet endte med at
løbe op i cirka 5 milliarder kroner og tog alt i alt 12 år.

Projektet er i dag en stor succes. Men uden risikovillighed og tålmodighed var projektet højst sandsynlig
kuldsejlet eller aldrig kommet i gang. Men nu snurrer møllerne, og kenyanerne betaler for strømmen.
Projektet har været med til at skabe job og bæredygtig vækst i Kenya. Inden for en overskuelig fremtid kan
IFU sælge sin del af projektet og investere afkastet et nyt sted. Det er investerings- og udviklingsarbejde, når
det er bedst.

De danske pensionsselskaber meldte sig tidligt på banen som en medspiller via Klimainvesteringsfonden. Det
samspil skal vi være stolte af og bygge videre på.

Det emmer af potentiale og er et strålende eksempel på, hvordan blended finance virker, og hvordan vi kan
tiltrække private investeringer til udviklingslandene.

Ønskes: Flere og bedre investeringer
Der er brug for investeringer. Både offentlige og private. For behovet er enormt, hvis vi skal nå verdensmålene
og levere på vores klimaambitioner. Der skal investeres massivt i vedvarende energi og energieffektivisering.
Det er en bunden opgave.

IFU har over de seneste år mobiliseret næsten fire milliarder kroner fra danskernes pensionsopsparinger. De
mange penge bliver investeret i udviklingslandene.

Men det sker på en måde, så de både bidrager til udvikling i landet og sikrer et fornuftigt afkast.

Det lyder jo alt sammen herligt. Men udfordringen er, at projekterne ikke altid findes i udviklingslandene.
Sagen er, at det er fyldt med risici og kræver tid at udvikle en vindmøllepark eller et kafferisteri i Kenya.

Det kommer vi til at koncentrere os mere om fremover: Hvordan får vi flere til at turde smide hånden på
kogepladen i lande, hvor de måske ikke har fået det nyeste induktionskomfur endnu?

Fokus på fattigere lande
De private investorer er nødvendige, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og tro, at de løser alle
verdensmålene i Afrika. Her spiller den langsigtede bistand en afgørende rolle.

Vi ønsker flere projekter som vindmølleparken. De skal være realistiske og fordelagtige for både landene og
investorerne. Og vi er gode til det.

Men kunsten er at få det til at ske i de fattigste lande. En ny uafhængig evaluering af IFU viser, at det giver
stor værdi, når IFU deltager i arbejdet med at få gennemført investeringerne i udviklingslandene.

Men evalueringen viser også, at dokumentation af udviklingseffekterne kan forbedres, ligesom IFU kan blive
bedre til at investere i de fattigste lande.

Danmark har i år afsat nye 200 millioner kroner til at styrke IFU’s indsats i netop de fattigste lande med fokus
på udviklingseffekter.

Vi har meget at byde på fra dansk side. Ikke mindst, når det gælder blended finance. Det skyldes vores unikke
erfaring med at skabe offentlig-privat samarbejde.

Vi er ikke i mål. Langtfra. Men vi er på vej og skal bygge videre på de erfaringer, vi allerede nu høster.