Dagbog 3: Ungdommen er fremtiden - særligt i Mali

Bragt i Nordjyske d. 05.02.2020

Af Rasmus Prehn, minister for udviklingssamarbejde

Jeg er taget videre til hovedstaden i Mali, Bamako, hvor jeg bruger min sidste rejsedag. Kontrasterne slår en,
så snart man lander. I gaderne er der pyntet op med nytårspynt – store farverige lysfigurer i alverdens farver.
Samtidig er man ikke i tvivl om, at det er et land præget af krig. Vi kører tværs gennem byen i skudsikre biler
med bevæbnede vagter og ankommer til hotellet efter en halv times tid. Hele vejen rundt om bygningen er der
en høj mur af sandsække med pigtråd på toppen.

Mali står med række udfordringer, og det virker umuligt at danne sig et overblik. Siden 2012 er det kun gået i
den helt forkerte retning med sikkerhedssituationen. Mali er nu et land, hvor befolkningen jævnligt oplever
massakrer, henrettelser og overfald fra blandt andet jihadister og kriminelle grupper. Halvdelen af landets
befolkning lever i ekstrem fattigdom. Over 640.000 maliere lever i usikkerhed for ikke at have mad nok til
deres familier. Til sommer forventer man, at det tal vil eksplodere, så det rammer over 1 million mennesker.
2020 ser derfor ud til at blive den værste fødevarekrise for Mali siden 2014.

Men midt i de mange dystre tal og forfærdelige historier, så er der også et håb. Som vi også ofte taler om i
Danmark, så er ungdommen fremtiden. Det gælder særligt i et land som Mali, hvor 80% af befolkningen er
under 35 år. Det er derfor vigtigt for mig at mødes med den maliske ungdom. Hvad er deres perspektiver?
Hvad håber de på? Hvordan kan vi bedst hjælpe dem til at skabe en fremtid for Mali?
Fra morgenstunden møder jeg et ungepanel, som den danske ambassade i Bamako arbejder sammen med. Det
består af unge fra civilsamfundet og den private sektor. De unge er med til at sikre, at vi hele tiden har
fingeren på pulsen i vores udviklingssamarbejde.

Det første, de unge nævner, er behovet for at kunne tage en uddannelse og få et job. En stor udfordring i Mali
er de ca. 300.000 unge, der hvert år strømmer ud på arbejdsmarkedet uden de store chancer for at få et job. De
unge vil gerne uddannes i noget praktisk, så de kan skabe deres egne job. De bad os om at uddanne færre
embedsmænd. Flere af de unge i ungepanelet er iværksættere. Præcis ligesom i Danmark fylder iværksætteri
en stor rolle i Mali - særligt blandt de unge. Men de har brug for træning, midler og hjælp til at komme godt
for start. Om eftermiddagen havde jeg mulighed for at besøge nogle af de unge iværksættere, som Danmark
har været med til at støtte. Unge ildsjæle, der har skabt deres egne virksomheder og arbejder med alt fra 3Dprintning
til produktion af bæredygtige cremer.

De unge, jeg har mødt, fortalte også om de konsekvenser frustrationer i værste tilfælde kan have -
radikalisering. De siger, at der er dele af det maliske samfund, der er blevet glemt. De dele bliver nu tiltrukket
af jihadister. Det gælder særligt børnetiggerne på gaderne. Børn, der er blevet udnyttet og efterfølgende
efterladt på gaden til sig selv. Terrorgrupper ved, at børnene er sårbare og forstår at udnytte det til at
rekruttere. Det skal vi for alt i verden arbejde for ikke sker!

Hvem end jeg mødte - om det var ungepanelet eller de unge iværksætter med nye idéer, var beskeden klar. Der
er behov for at tage ungdommen alvorlig. Den besked tog jeg med videre, da jeg mødtes med Malis
premierminister. Vi talte også om det vigtige emne, at kvinderne i Mali får seks børn hver i gennemsnit. Det er
ikke holdbart, og de maliske kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Hvis vi vil sikre den
bedste fremtid for Mali, opnå fred og bæredygtig udvikling, så er den kommende generation afgørende. Første
skridt er at lytte til de unge selv.