Danmark i spidsen for grøn genopbygning i Afrika efter COVID-19

Bragt i Jordjyske Stiftstidende d. 30.08.2020

Af Rasmus Prehn, udviklingsminister (S)

Konsekvenserne af COVID-19 har ramt verdens fattigste lande som en steppebrand. Hele 265 millioner
mennesker verden over har nu akut brug for fødevarer. Mere end en fordobling på blot få måneder. 55 millioner
flere mennesker er skubbet ud i ekstrem fattigdom og lever for under to dollars om dagen, hvoraf særligt
kvinderne er de mest udsatte. Og hele det afrikanske kontinent vil opleve sin første recession i 25 år med
stigende arbejdsløshed og medicinpriser.

Økonomierne i verdens fattigste lande har brug for en genstart, og andre lande står på spring for fyre op for
kulkraftværkerne og den sorte energi. Det er nu, vi skal vise verden, at vi ikke bare formår at genopbygge
landene på en bedre måde, men at det også sker på en grønnere måde. Kan vi se mulighederne i problemerne og
bruge dem til at skabe noget bedre end det, der var? Der er hårdt brug for det. De seneste års fremskridt inden
for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse er desværre på vej i bakgear. Coronakrisen trækker lange
skygger.

Efter tsunami-katastrofen i 2004 opstod idéen om, at vi måtte 'genopbygge bedre', hvilket også Joe Biden har
taget til sig og bruger i sin valgkampagne. Nu har Danmark og de nordiske lande tilføjet 'og grønnere'. FN har
bedt os om at brede 'build-back-better-and-greener' ud til hele verden. Det er en tillidserklæring og et ansvar, vi
selvfølgelig reagerer positivt på. Derfor samlede Danmark i onsdags en række ledende FN-chefer og centrale
afrikanske og nordiske partnere til et virtuelt højniveaumøde for at drøfte situationen og finde fælles løsninger
på krisen. Blandt andre deltog FNs vicegeneralsekretær Amina J. Mohammed og WHO´s generalsekretær
Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Vores ambition med mødet er at styrke den globale COVID-19-respons ved at give centrale afrikanske partnere
mulighed for, at tale direkte til FN-ledere og ministre om de enorme behov, de oplever lokalt. De nordiske
landes rolle her er at mobilisere støtte og opbygge momentum for et fælles, koordineret svar på krisen. Det
handler om en åben, aktiv og konkret dialog om behov, muligheder og udfordringer inden for særligt tre
områder: Et fremtidssikret globalt sundhedssystem, en grøn og bæredygtig genopretning – der samtidig skaber
ordentlige jobs til de mange unge, så de kan se en fremtid for sig i Afrika, og sidst men ikke mindst sikring af
ligestilling og kvinders rettigheder, der er kommet endnu mere under pres i forbindelse med COVID-19 krisen.
Grundlæggende handler det om at skabe håb og muligheder for særligt Afrikas unge i Afrika.

De nordiske lande har en fælles ambition om at få skabt en udviklingspolitik, der genopbygger bedre og
grønnere i Afrika. Den igangværende socioøkonomiske krise, som udviklingslande over hele verden står
overfor, kræver et meget stærkt svar. Et fælles svar. Et solidarisk svar. Krisen er samtidig en enestående
mulighed for at gentænke vores indsats. For at sikre os, at vi gør det rigtige helt fra starten. For at lykkes med
det, vil det være helt afgørende, at de løsninger vi identificerer på ét område også bidrager til løsninger på andre
områder.

Vi må gøre alt, hvad vi kan for at vores svar på den umiddelbare krise er med til at sikre social, økonomisk og
miljømæssig bæredygtig udvikling, skabe anstændige job, og afbøde og tilpasse os til klimaforandringerne. Det
gælder verden over. Men det er især vigtigt i de mange berørte lande på det afrikanske kontinent. Stærk
international solidaritet og fælles respons blandt andet gennem FN-systemet vil være altafgørende for at få skabt
en bedre, mere lige og grønnere genopbygning. FN har rakt ud til Danmark og de andre nordiske lande for at
tage lederskab for den opgave. Det påtager vi os – for vores alles fremtids skyld.