Jeppe Kofod og Rasmus Prehn: Vi kæmper hårdt for menneskerettighederne - også under krisen

Bragt i Information d. 16.05.2020

Af Jeppe Kofod (S), udenrigsminister, og Rasmus Prehn (S), udviklingsminister

Vi arbejder hårdt for, at pandemien ikke bruges som skalkeskjul for undertrykkelse af menneskerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati. Både i FN- og i EU-regi og direkte over for blandt andre Ungarns og Ugandas premierministre, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod og udviklingsminister Rasmus Prehn i dette debatindlæg

COVID-19-pandemien må ikke bruges som skalkeskjul for undertrykkelse af menneskerettigheder,
retsstatsprincipper og demokrati. Men det sker desværre i alt for mange lande. Her har Danmark en
forpligtelse til at råbe op, sige fra og handle. Det er essensen i kronikken fra DIGNITY – Dansk Institut mod
Tortur, som blev bragt her i avisen 12. maj. Lad os sige det klart og simpelt: Vi kunne ikke være mere enige.
For situationen er, globalt set, dybt bekymrende.

Vi ser, at parlamenter sendes hjem, og enevældige ledere regerer per dekret. At ytrings- og
forsamlingsfriheden sættes ud af kraft. At adgangen til sikker abort begrænses. At seksuelle minoriteter
undertrykkes. For blot at nævne nogle af udfordringerne. Det bekymrer os stærkt.

Derfor har vi reageret løbende og konsekvent. To aktuelle eksempler: I sidste uge adresserede
Udviklingsministeren menneskerettigheder og retsforhold over for Ugandas premierminister, mens
Udenrigsministeren tog initiativ til en fællesnordisk markering af bekymringen over udviklingen i Ungarn i
Europarådet. En kritik, der også er blevet rejst direkte over for Orbáns regering i Ungarn.

I mange lande vil vi se de særlige juridiske COVID-19-tiltag rullet tilbage, når sundhedssituationen
normaliserer sig. Men i nogle lande vil det ikke ske. Derfor er vores arbejde kun lige begyndt.

Vi og det internationale samfund har en vigtig opgave i at holde regeringer til ansvar for, at demokrati og
retssikkerhed ikke sættes over styr.

Vi vil styrke FN’s fokus på problemet
FN’s generalsekretær har med opfordringen ’We are all in this together’ sat fokus på menneskerettighederne i
regi af COVID-19. Med indsatsen understreger FN, at menneskerettighederne skal være i centrum for
effektive og ikkediskriminerende løsninger på krisen.

Vi ønsker ligesom DIGNITY særligt fokus på Covid-19 og menneskerettigheder. Danmark arbejder derfor i
FN’s Menneskerettighedsråd i disse dage aktivt for, at FN’s Menneskerettighedskommissær får mandat til at
overvåge den globale menneskerettighedssituation og rapportere om menneskerettighedskrænkelser afledt af
COVID-19-krisen. Et sådant mandat vil styrke FN’s arbejde med at hjælpe de undertrykte.

50 specialrapportører og uafhængige eksperter bidrager allerede i dag til en kortlægning af krisens
menneskeretlige konsekvenser og gode praksisser. Det har indtil nu medført mere end 50 COVID-19-
relaterede erklæringer og pressemeddelelser samt retningslinjer om blandt andet forsamlingsfrihed og
racediskrimination i adgangen til sundhedsydelser. Danmark arbejder desuden for, at FN-rapportørerne sættes
i stand til at agere på udviklingen og forholdet mellem menneskerettigheder og foranstaltninger mod
smittespredning.

Vi vil på den kommende junisamling i FN’s Menneskerettighedsråd kaste lys på det øgede pres på
menneskerettighederne foranlediget af COVID-19. Vi forbereder en særlig indsats med fokus på ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed, kvinder og pigers rettigheder, civilsamfundsråderum og menneskerettigheder online.

Blik for de sårbare
Vi arbejder også på landeniveau. Vi har givet ekstra midler gennem den første COVID-19-hjælpepakke og
fremrykket udbetalinger til partnerorganisationer, så de kan fortsætte deres vigtige arbejde under krisen. Vi
bidrager til at styrke civilsamfundet, så lokale aktivister er klædt på til at modstå angreb og til at skabe nye
rum for deltagelse og borgerinddragelse. I Uganda støtter vi for eksempel organisationer, der fungerer som
vagthund for menneskerettigheder og demokrati – også under COVID-19.

Endnu et initiativ: Vi ser desværre et kendt mønster. Det er de sårbare grupper, der rammes hårdest. Først af
pandemiens sundhedskonsekvenser og siden af de afledte menneskeretlige konsekvenser. Særligt kvinder og
piger, religiøse og etniske minoriteter, oprindelige folk og LGBT+-personers rettigheder knægtes.

Pandemiens foruroligende indvirkning på kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop er stærkt
bekymrende. Kvinder rammes i stigende grad af vold i hjemmet verden over. Og adgangen til livsnødvendige
seksuelle og reproduktive sundhedsydelser – blandt andet til sikker abort – begrænses. Det har katastrofale
konsekvenser for den enkelte. Det vil vi også tage op på den kommende samling i FN’s
Menneskerettighedsråd. Vi arbejder på flere landes tilslutning til et indlæg om pandemiens konsekvenser for
kvinder og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Når verden en dag er på den anden side af de værste konsekvenser af pandemien, så skal vi lukke samfund op.
Samfund, der er mindst lige så frie og demokratiske, som de var før COVID-19. Det kræver, at alle gode
kræfter tager fat. I FN. I EU. I civilsamfundene og i de frie medier.

Vi arbejder, som det fremgår hårdt for menneskerettighederne. Det lover vi at blive ved med.