Tale ifm. præsident zelenskyys tale til det danske folk

Afholdt d. 04.05.2022

Af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

 

* Det talte ord gælder *

 

I nattens mulm og mørke – for 82 år siden – begyndte angrebet på Danmark.

Omkring kl. 04:15 gik de første soldater ind over den danske grænse ved Padborg og Kruså.

Danmark var nu besat. Af en fremmed magt. Europa var en krigsskueplads og krigen var nu kommet til Danmark.

De ”fem onde år” lå foran det danske folk.

***

Det var også i nattens mørke – den 24. februar i år – at Putin tonede frem på russisk stats-tv og bekendtgjorde, at hans angreb på Ukraine var begyndt.

Missiler, bomber, kampfly, krigsskibe, kampvogne. Alt blev sat ind, da verdens største land overfaldt Ukraine.

Det var – i sandhed – mørkets kræfter, som Putin slap løs den kolde og mørke nat i februar.

Putin troede, at han hurtigt kunne knække det ukrainske folks kampvilje.

Putin troede, at han kunne isolere Ukraine. At Europas lande blot ville se til, mens han overløb vores ukrainske venner.

Putin tog fejl. Hver eneste dag siden den mørke nat, har det ukrainske folk vist, at han tog fejl.

Og det vil vi også vise her – alle os, der er samlet her i aften – i Aarhus, i København og derhjemme bag skærmene.

I aften tænder vi lys, fordi vi forsager mørket og de mørke kræfter, der vil ændre Europas grænser med vold og krig.

I aften er vi samlet, fordi vi tror på sammenhold og solidaritet. Fordi vi ikke vil lade mørkets kræfter splitte os.

Lad hver fakkel vi tænder i aften og hvert stearinlys i vores vinduer være en påmindelse til Putin:

Det ukrainske folk kan ikke besejres. Ukraines kultur, historie og nationale egenart kan ikke fortrænges.

Ukraine står ikke alene. Vi står med Ukraine. Vi står for fred, frihed og selvbestemmelse. Vi står for sammenhold og solidaritet.

Og lad hvert eneste lys være en hjertevarm hilsen til det ukrainske folk fra Danmark.

For de lys vi tænder i aften er håbets lys. Fremtidens lys. Venskabets lys.

Det ukrainske folk skal vide, at Danmark og danskerne står ufravigeligt ved jeres side.

Vi føler med jer. Vi ser den uretfærdighed, der bliver begået mod jer og jeres land. Og vi ønsker at hjælpe. På alle de måder vi kan.

Vi føler et særligt bånd til det ukrainske folk. Et bånd, som nok aldrig har været stærkere end det er netop nu.

Det er også et historisk bånd, som går tilbage til vikingernes tid. Og det er et bånd, som man også i Ukraine sætter pris på.

Lad mig citere Ukraines udenrigsminister, min gode ven Dmytro Kuleba:

”Ukraine og Danmark deler en fælles historisk arv i form af vikingerne. I dag kæmper ukrainere som vikinger på slagmarken mod de russiske invasionsstyrker, mens danskerne kæmper som vikinger for Ukraine i EU og bilateralt”.

Det er et skudsmål vi danskere med rette kan være stolte af. Men det er også ord, der forpligter.

***

Så længe ukrainernes kamp for deres frihed varer ved – lige så længe gør vores pligt til at hjælpe.

Vi skal blive ved med at støtte Ukraine. Med våben, med nødhjælp, med finansiel støtte og med at genopbygge deres byer.

Og vi skal blive ved med at hæve prisen for Putins Rusland, for deres koldblodige overfald på et frit europæisk land.

Danmark vil blive ved med at gå i front i EU og internationalt for de hårdest mulige internationale sanktioner mod Rusland.

 

***

I går kom jeg selv hjem fra Ukraine. Her så jeg med egne øjne de ødelæggelser, som Ruslands krig har påført.

I Irpin – en forstad til Kyiv – var ødelæggelsen nærmest total.

En 9-etagers beboelsesejendom var blevet ramt af raketangreb. En anden udbrændt efter morterangreb.

En 6-etagers bygning var totalt ødelagt efter missilangreb. På den anden side var små parcelhuse faldefærdige efter kampvognsangreb.

Det er en foragt for menneskeliv, som det jo nærmest er umuligt at sætte ord på.

At man kan sidde i en kampvogn. Helt bevidst rette kanonløbet mod en beboelsesejendom. Og trykke på affyringsknappen. Det er ondskab.

Med på vandringen i Irpin var også den lokale borgmester. Mens borgmesteren fortalte om det enorme genoprydningsarbejde var nogle få lokale allerede i gang.

De ville have normaliteten tilbage. Arrene efter russerne skulle væk.

Jeg lovede ham, at han kunne regne med Danmarks fortsatte støtte. Og det kan hele Ukraine.

I mandags, gik Dannebrog til tops i Kyiv. Side om side med det ukrainske flag, da Danmark, som det første nordiske land, genåbnede sin ambassade.

Det var meget følelsesladet for mig, at kunne hejse Dannebrog i Kyiv. Sammen med vores ambassadør og vores ukrainske lokalansatte.

Det var en symbolsk gestus – men med en meget praktisk betydning. Med ambassaden vil Danmark – helt fysisk - være til stede, når ukrainerne genopbygger.

Fordi vi vil påtage os et helt særligt ansvar i deres genopbygning.

Den dag kommer. Men allerede nu gør vi klar. Og samme dag jeg var i Kyiv, gjorde vi klar til at sende entreprenørmaskiner fra Danmark til Ukraine.

Entreprenørmaskiner som kan bruges til at rydde op i russernes ødelæggelse. Til at bygge en ny og lys fremtid for Ukraine.

***

 

Jeg havde også æren af at mødes med præsident Zelenskyy, mens jeg var i Ukraine.

Vi havde meget at tale om. Yderligere hjælp fra Danmark. Den kommer.

Flere sanktioner mod Rusland. Det vil vi kæmpe for.

Men vi talte også om aftenen i aften. Hvordan han så frem til at tale til det danske folk på vores befrielsesdag.

***

For i aften, den 4. maj, er det 77 år siden, de tyske tropper overgav sig. Og Danmark atter var frit.

Mørklægningsgardinerne blev revet ned fra vinduerne og brugt til at tænde fejringsbål i gaderne.

Aftenen i aften minder os om, at selv de mørkeste tider får en ende.

For 77 år siden kunne danskere juble og fejre vores genvundne frihed. Jeg tror af hele mit hjerte og med hver en fiber i min krop, at der kommer en dag, hvor vores ukrainske venner vil føle den samme lykke.

At der kommer en dag, hvor de kan flå mørklægnings-gardinerne af og fjerne de beskyttende sandsække fra deres nationale monumenter.

At der kommer en dag, hvor de kan se hinanden i øjnene og sige ”vi er frie”.

***

Ukraine skal vide, at når den dag kommer, så vil vi danskere juble med jer. Og vi vil stå jer bi.

I aften tænder vi lys for frihed og for sammenhold. For at mindes dem, der blev ofre for overmagtens vold.

For at ære dem, der gav deres liv for frihedens sag og i kampen mod mørket.

Vi må aldrig tage vores frihed for givet. Friheden er ikke gratis. Den må vindes og forsvares igen og igen.

Når Ukraine kæmper mod mørket, kæmper de også for os og for vores værdier.

Hver generation har sin test. Sin prøvelse. Dette er vores. Verden må ikke svigte ukrainerne. Det vil Danmark ikke.