Zelenskyj vil med i EU - det burde havde fortalt Eva Selsing ét eller andet

Bragt i Berlingske d. 28.03.2022

Af Jeppe Kofod, udenrigsminister (S)

Da Putin angreb Ukraine for en måned siden, var en af de første reaktioner fra Ukraines præsident Zelenskyj at bede om hasteoptagelse i EU. Det burde havde fortalt Eva Selsing ét eller andet, før hun i nærværende avis, (d. 24.03) fremturer med fordrejninger om EU og Ukraines og Zelenskyjs kamp for fortsat selvstændighed.

Hvorfor vil Zelenskyj have sit land med i det EU, som Eva Selsing ser som nationernes endeligt? Det vil han, fordi Putins umotiverede angrebskrig så tydeligt viser, at vi som demokratier må stå side om side overfor demokratifjendske autokrater som Putin. Ukraines kamp er alle demokratiers kamp. Det er derfor, at langt de fleste partier i Folketinget med regeringen i spidsen arbejder for et stærkere samarbejde om sikkerhed i EU, mere NATO og mere nationalt forsvar. Danmark – og Europa – må tage større ansvar for tryghed og sikkerhed i vores eget nærområde. Forudsætningen for fredelige og trygge nationalstater er, at der også er fredeligt og trygt i Europa. Det er tid til sammenhold og samarbejde.

Dén logik – og det faktum, at Zelenskyj vil med i EU – lader til at være gået hen over hovedet på Selsing. Dermed falder bunden ud af Selsings analyse. For ukrainernes kamp for retten til selv at bestemme deres fremtid – og deres erklærede ønske om at komme fuldt og helt med i EU – viser jo netop, at man både kan stå fuldt og helt vagt om sin nationale suverænitet og identitet og samtidig være en del af internationale samarbejder som f.eks. EU. 

Det er åbenbart også endnu en gang nødvendigt at slå fast, at der ikke eksisterer nogen ’EU-hær’ som EU kan råde over, uden at de enkelte EU-lande har noget at skulle have sagt. Og det kommer der heller ikke til at gøre. At Danmark, forhåbentligt, snart også kan deltage i det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde vil ganske enkelt betyde, at Danmark fremover kan være med i de fælles, militære missioner, hvor vi selv ønsker det – og at vi kan sige nej, hvis vi ikke vil være med. Sådan er det med alle EU’s fælles militære missioner. Sådan er det i øvrigt også i NATO, FN og i de øvrige koalitioner, Danmark har bidraget til. 

Det er op til de enkelte lande helt suverænt og frivilligt at beslutte, om man vil deltage. Med den krølle, at Danmark netop ikke frit selv kan bestemme lige nu. På grund af forsvarsforbeholdet er vi helt automatisk udelukket fra at være med. Udelukket fra at tage ansvar og bidrage til det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Selvfølgelig skal vi lave om på det. Derfor skal vi af med forsvarsforbeholdet.

Selsing formår også at påstå, at der ville være tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark deltog i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Med en behændig formulering får hun nævnt, at der godt nok ikke er noget juridisk belæg for den påstand, men det kommer Selsing så uden om ved at lave sin egen definition af suverænitet. Og vupti, så kan der argumenteres mod bedrevidende og mod fakta. Hvis man vil hylde demokratiets forkæmpere, så synes jeg, man burde holde sig for god til den slags.