EU-samarbejdet er afgørende for Danmark

Jeg voksede op i et Europa før Murens fald og kan huske fattigdommen og tyranniet i det gamle øst. Jeg husker også de helt fysiske bobler af glæde indeni, da det gik op for mig, at Muren var faldet. Årene efter var fantastiske. Én af Danmarks største udenrigspolitiske bedrifter var vores store engagement i de baltiske lande. Vi støttede utrætteligt deres kamp for frihed. Mit mål som udenrigsminister er, at Ukraine bliver lige så frit, som de baltiske lande blev. Det er også i det historiske lys, at Danmarks store donationer til Ukraine skal ses.

 

Det er Europadag i dag. Jeg bliver lidt berørt. 2023 er nemlig et særligt europæisk år. Det er 50-året for dansk EU-medlemskab, 30-året for etableringen af det indre marked og 30-året for de såkaldte ’københavnskriterier’, der fastlægger betingelserne for medlemskab af EU. Samtidig er 2023 også 1-året for Ruslands invasion af Ukraine og dermed for krigens tragiske tilbagevenden til det europæiske kontinent. Det er virkelig store ting, der har haft og har meget store konsekvenser for os alle.

 

En vigtig udvidelsesdagsorden

EU besluttede sidste år at tildele Ukraine, Moldova og Bosnien kandidatstatus. Det sender et klart signal til Putin og Rusland om, at Ukraine er en del af Europa. Og om at Europa står sammen. Nye medlemslande skal leve fuldt op til kriterierne for EU-medlemskab – københavnskriterierne – men vi skal engagere os i at hjælpe dem med at blive klar til medlemskab.

 

Scenariet med et geografisk større EU med flere medlemmer rejser en række spørgsmål. Hvad vil en udvidelse betyde for EU’s evne til at træffe beslutninger? Hvad vil et udvidet EU betyde for EU’s økonomi og for EU’s- budget? Og hvilke konsekvenser vil en udvidelse have for f.eks. EU's landbrugspolitik? Vi skal sikre, at vi kan nå frem til ordentlige løsninger på de spørgsmål, så vi en dag kan byde nye lande velkommen i EU. Vi skal derfor deltage aktivt i overvejelserne om, hvordan EU’s politikker og spilleregler skal tilpasses, så også EU bliver klar til udvidelsen.

 

EU må udvikle sig i takt med realiteterne. Det er derfor også vigtigt, at vi fra dansk side har modet til at gentænke vores positioner og engagere os endnu mere i samarbejdet. Vi sikrer bedst danske aftryk, hvis vi går konstruktivt til drøftelser af, hvordan EU skal udvikle sig i lyset af de nye udfordringer.

 

Uforudsigelig geopolitisk virkelighed

EU er udfordret. Den globale virkelighed er en anden i dag en for bare få år siden. Men vi ved hver især, at vi klarer udfordringerne bedst sammen. At det er nødvendigt at finde fælles løsninger, når vi f.eks. bliver ramt af en pandemi, en energikrise, og når de globale konkurrencevilkår ændrer sig. EU har bevist at kunne levere i krisetider. Også selv om det ofte tager tid for EU-landene at blive enige. Der er ikke noget godt alternativ til et tæt europæisk samarbejde.

 

Det har også været afgørende i forhold til krigen i Ukraine og dens mange afledte konsekvenser. Ukrainerne har kæmpet heroisk imod Ruslands ulovlige og uprovokerede aggression. EU – og NATO – har udvist beslutsomhed og sammenhold. Vi har indført omfattende sanktioner mod Rusland og ydet afgørende politisk, militær, finansiel og humanitær støtte til Ukraine. EU har desuden sat skub på den grønne omstilling og udfasningen af russiske fossile brændsler. Samtidig er det transatlantiske bånd blevet endnu stærkere.

 

Det er samtidigt blevet tydeligt, at Europa i højere grad skal være parat til at konkurrere og forsvare sine interesser globalt, ikke mindst i forhold til vores forsyningssikkerhed og vores handels- og industripolitiske interesser. Vi skal have en fortsat åben tilgang til international handel. Det er det, vores virksomheder lever af, og det er det, som finansierer vores velfærdssamfund. Men vi er også nødt til at anlægge en mere robust og strategisk tilgang, når vores sikkerhed er på spil, og når andre lande ikke spiller efter reglerne. Det står klart efter de senere års kriser.  Vi så det, da vores forsyningskæder kom under pres under COVID-19-pandemien. Vi ser det efter Ruslands invasion i Ukraine, og vi oplever det, når vi står over for et stadigt mere selvbevidst Kina. Samtidig har USA’s Inflation Reduction Act vist, at europæisk konkurrenceevne også kan blive udfordret fra andre sider – uagtet det positive i, at USA nu investerer massivt i den grønne omstilling.

 

Europa fylder mindre end førhen

Europa er stadig et rigt og stærkt kontinent, men globalt fylder vi relativt mindre end tidligere. I 1990 stod EU for mere end 27 procent af verdens bruttonationalprodukt. USA stod for 26 procent og Kina for blot 1,6 procent. I 2019 var billedet ændret fundamentalt. EU og USA stod med hhv. 18 og 23 procent, mens Kina fyldte markant mere med hele 17 procent. Det er en tendens, som umiddelbart forventes at fortsætte. Derfor er et stærkt EU – og et tæt sammenhold mellem dets 27 medlemslande – endnu vigtigere i fremtiden. EU skal være i stand til at forsvare europæiske interesser og værdier globalt. De økonomiske sanktioner mod Rusland er et eksempel på, at EU kan og skal bruge sin økonomiske styrke til udenrigspolitiske mål.

 

Vi skal i Danmark løfte vores del af ansvaret og medvirke til, at EU-samarbejdet bliver stærkere. Vi skal udvise mod og beslutsomhed, når det kræves. Den beslutsomhed så vi, da et flertal af danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.  Her vurderede danskerne, at Danmark burde tage mere ansvar. Det betyder, at Danmark nu har mulighed for at deltage fuldt ud i EU’s samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det er i Danmarks interesse at bidrage aktivt til et øget forsvarssamarbejde i EU i samspil og komplementaritet med NATO. Vores nordiske naboer har udvist tilsvarende beslutsomhed, og snart står de nordiske EU-lande også sammen i NATO. Sammen med vores nordiske naboer har Danmark et særligt ansvar for sikkerheden i Østersøregionen, som har fået stigende betydning. Det gælder ikke mindst i forhold til de baltiske lande, der dagligt mærker den militære og hybride trussel fra Rusland.  

 

Et stærkt EU

Kriserne har i de seneste 15 år nærmest stået i kø: Fra finans- og gældskrise til migrationskrise. Fra Brexit til en pandemi. Og med Ruslands invasion af Ukraine nu den største sikkerhedspolitiske krise i årtier med afledte konsekvenser for alle i form af stigende energi- og fødevarepriser og generel usikkerhed. Vi havde ikke alene kunnet håndtere de mange kriser, hvis vi havde stået uden for EU-samarbejdet.

 

Danmark havde i det hele taget været et andet land uden vores EU-medlemskab. Det har været afgørende for udviklingen af vores velfærdssamfund. Danmarks økonomi i 2020 var ifølge en analyse fra Kraka og Deloitte 140 mia. kr. større, end den ville havde været, hvis vi havde stået uden for EU. Det svarer til en ekstra indtægt på 47.500 kr. årligt pr. beskæftiget. Samtidig sikrer det indre marked, at vi kan rejse og handle på tværs af grænser uden hindringer og bureaukrati. Det er fordele, som mange af os nok havde glemt indtil briternes valgte at vende EU ryggen.

 

Vi vil også fremover være afhængige af et stærkt og slagkraftigt EU, som fortsat imødegår Ruslands invasion af Ukraine, konkurrerer på den globale scene og går forrest i håndteringen af klimakrisen.

Danmark skal også i de næste 50 år være med til at forme EU. Der er valg til Europa-Parlamentet i 2024 og der skal udpeges en ny Kommission. Det danske EU-formandskab i 2025 bliver en vigtig mulighed for at sikre stærke danske aftryk og bidrage til, at EU fortsætter den nødvendige udvikling. EU-samarbejdet er den vigtigste platform for dansk udenrigspolitik og afgørende for vores velstand, sikkerhed og tryghed. Vi har brug for et stærkt EU-samarbejde til at sikre danske og europæiske interesser i en ny geopolitisk virkelighed. Det er jeg personligt slet ikke i tvivl om på denne Europadag. Vi skal fortsætte arbejdet for et endnu bedre Europa, der ikke igen må underlægges den grå kulde af adskillelse og undertrykkelse, som jeg voksede op med.