Tale til lancering af Verdensmålsfond II 20.november 2024

Kære alle sammen

Det er en stor fornøjelse at stå her i dag.

I 2018 lancerede jeg som statsminister den første verdensmålsfond. Takket være mange af jer. I dag lancerer vi den anden verdensmålsfond. Også takket være mange af jer.

I var fremsynede dengang. Og I er fremsynede i dag.

Selv bliver jeg mere fremsynet med alderen – det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg bliver mere opsat på, hvordan verden vil se ud, når jeg ikke er her længere.

Fremgang er en del af vores selvforståelse – nogle gange i så høj grad, at man får fornemmelsen af, at det er helt naturgivet, at vi bliver rigere i Danmark.

At vi selvfølgelig får flere, bedre muligheder. At vores børn får flere – og endnu bedre – muligheder.

Selvfølgelig.

Sådan har det været fra generation til generation.

Lad mig bare tage min egen familie som eksempel: Min mor blev født i 1936. Hun gik ud af skolen i 7. klasse. Det gjorde mange dengang.

Hun fik aldrig en uddannelse, men hun var nu alligevel den klogeste, jeg har kendt. Det meste af sit voksne liv arbejdede hun i hjemmet – min far arbejdede ude. Hun sørgede for, at vi fik læst lektier, hun smurte madpakker, hun lavede aftensmad.

Det var en helt almindelig arbejdsdeling dengang.

Min mor havde et stort ønske for os børn, nemlig at vi fik de muligheder, hun ikke selv havde haft.

Hvorfor fortæller jeg jer det?

Fordi min mor næppe var alene med sit ønske for os børn. Et ønske, som på mange måder er gået i opfyldelse:

Jeg står her i dag. Bedre uddannet end mine forældre. Med en – forhåbentlig – højere levealder. Med et liv bygget på frie valg.

Generation efter generation har vi i Danmark lagt til, så dem efter os fik lidt mere. Lagt til, så vores samfund blev lidt friere, lidt rigere. Lagt til, så vilkårene for de næste blev lidt bedre.

Sådan skulle det også gerne være i fremtiden.

Den fremtidstro kan godt føles fjernere i dag – med krig i Europa, med krig i Mellemøsten, med en ubegribelig, omfattende klimakrise. Men for mig gør krige og kriser kun, at det bliver tvingende nødvendigt at holde fast i håbet om en bedre fremtid. Troen på, at vi kan gøre noget.

I gør noget.

En stor del af den fremgang, Danmark har oplevet gennem generationer, er jeres fortjeneste. I Danmark har vi en stærk tradition for offentlige-private samarbejder – båret frem af jer.

Verdensmålsfonden er på mange måder et forsøg på at eksportere vores model til udlandet. Vores tilgang til det privat-offentlige samarbejde. Og her har I vist, at det kan lade sig gøre.

Da jeg lancerede den første verdensmålsfond i 2018, var det med ordene ”Livet handler om valg”. Nogle vil mene, at vi har fået for mange valg… Min mor havde nok været uenig.

Men med valg følger ansvar. I traf et modigt valg, da I lagde penge i den første verdensmålsfond.

Målet med fonden var at tilføre kapital til den private sektor i dele af verden, som bliver regnet for risikofyldte. For risikofyldte.

Afrika, Asien og Latinamerika.

Investeringerne skal støtte selskaber, som skaber økonomisk og bæredygtig fremgang i deres egne lande.

Det er en ny måde at tænke udviklingsbistand på.

Vi giver ikke en hjælpende hånd, som det lød i den famøse støtte-sang ”Afrika” fra 1980erne. Vi giver et gensidigt håndtryk, når vi investerer i landenes virksomheder.

Høj risiko kan afskrække investorer. Måske særligt pensionskasserne, der sidder med danskernes opsparinger. I har et særligt ansvar for at investere vores hårdt opsparede pensionsmidler forsvarligt.

Det er klart.

Målet med fonden er derfor at tage en del af risikoen. Det er lykkedes: Vores første fond har foretaget 27 investeringer, seks realiserede frasalg og et forventet tocifret afkast til investorerne.

Det kan vi godt være stolte af. Det kan I være stolte af.

Investeringerne har ført til, at mere end én million mennesker har fået adgang til sundhedsydelser. Særligt i Afrika.

Det kan vi – og I – være endnu stoltere af.

Investeringerne har skabt vækst og jobs lokalt.

Skal vi ikke også være ret stolte af det?

Og så har investeringerne tilført midler til virksomheder, som gør kloden grønnere. Lad mig give tre eksempler.

Virksomheden Suminter i Indien:
Suminter hjælper 90.000 små landmænd med at konvertere til økologisk landbrug. Virksomheden aftager deres fødevarer, forarbejder dem lokalt – så jobs og indtjening bliver på lokale hænder – og eksporterer derefter varerne til det globale marked.

CBI i Ghana:
Virksomheden gør cement grønnere ved at erstatte cementklinker med lokal ler. Det reducerer CO2-udslippet fra produktionen med 20 procent.

JCM Power i Malawi:
Virksomheden har etableret to store solparker i et af verdens fattigste lande. Kun omkring 15 procent af befolkningen i Malawi har adgang til elektricitet. De to solparker alene kan levere elektricitet til 1,5 millioner mennesker – cirka fem procent af Malawis befolkning.

Alt det er en realitet på grund af pensionskassernes investeringer – vores pensionsopsparinger – og på grund af IFU’s aktive rolle som investor.

Modellen er egentlig simpel – I kender den:

De private investorer får deres afkast først. På den måde skærer vi toppen af risikoen. Så flere kan investere i lande, hvor risikoen er høj. Men hvor afkastet kan blive tilsvarende stort.

Så flere gør som jer.

Det er også derfor, at vi nu lancerer en ny Verdensmålsfond.

Hvorfor dog en til?

Fordi udfordringerne er store. Fordi der er brug for flere investeringer. Fordi klimakrisen er verdensomspændende.

Det nytter ikke, at vi kun investerer i vindmølleparker i Vesten – vi skal også investere i grønne projekter i Pakistan, i Kenya, i Indien.

Vi har brug for investeringerne. Offentlig kapital kan ikke stå alene. Heldigvis er vi i Danmark ikke de eneste, der synes, at verdensmålsfonden er en virkelig god ide.

EU stiller nu med en tabsgaranti på 535 millioner kroner til den nye fond. For verden er anderledes end i 2018. Og derfor er det også godt, at vi gennem vores samarbejde med EU kan stille en ekstra sikkerhed til private investorer.

Danmark er en del af verden på godt og ondt. Jeg tror på, at udsyn giver indsigt – og gør os klogere på den verden, vi er dybt afhængige af.

Den unge generation har ikke helt samme tro på fremskridtet som tidligere generationer.

Tidsskriftet – The Lancet – publicerede i 2021 en undersøgelse af unge fra 10 forskellige lande – fra Indien til USA. Undersøgelsen viste, at to tredjedele var triste eller nervøse, når de tænkte på fremtiden.

Herhjemme har journalist Christian Bennike endda udgivet en bog med den sigende titel Engang troede vi på fremtiden.

Thomas Vinterbergs nye dramaserie handler om et Danmark, der må lukke og slukke og sende sine borgere på flugt til Rumænien.

Uvirkeligt?

Når man tænder for radioen om morgenen, er der ofte indslag om de stigende verdenshave. En morgenlytter er igennem og fortæller om, hvordan parcelhuset bliver beskyttet af sandsække.

Det er virkeligheden.

Verden er blevet mere usikker. Mindre forudsigelig.

For en generation siden udgjorde Europas økonomi knap 30 procent af verdens BNP. I dag er vores andel af verdensøkonomien næsten halveret, skåret ned til 16 procent. Om et par årtier vil den være nede på 12 procent.

I 2050 vil hvert fjerde menneske i verden bo i Afrika. Hvert fjerde. Og hver tredje ung.

I august lancerede vi i regeringen en ny Afrika-strategi, fordi vi ønsker et tættere samarbejde med landene i Afrika. Vi ønsker flere investeringer.

Med Verdensmålsfonden har vi skabt en ny dansk model. Og i virkeligheden noget meget dansk.

Et samarbejde mellem det offentlige og private.

Danske lønmodtagere kan gennem deres pensionsselskab tage et tydeligt og direkte medansvar for at skabe en bedre verden.

Samtidig med, at de sparer op til alderdommen.

Jeg er selv optimistisk af natur. Jeg er fortrøstningsfuld på de kommende generationers vegne. Jeg tror på fremskridtet.

Men problemet ved at bevæge sig fremad er, at man sommetider taber sammenligningsgrundlaget undervejs. Så de forbedringer, man sigter efter, synes naturlige – ja nærmest naturgivne – når først de er opnået. Men fremskridt er ikke naturgivent. Det er skabt af vores fælles beslutninger og indsats.

Af de valg, vi har truffet.

Vi skal være taknemmelige for det, vores forældre har lagt til. Nu lægger vi noget nyt til for vores børn og børnebørn.

Og der er endnu en vigtig grund til, at vi skal engagere os i verden.

Den geopolitiske situation.

I år mødte jeg en ung mand i Sydafrika. Han hedder Philani. Philani sagde til mig: ”Når vi taler med Vesten, får vi retorisk støtte. Når vi taler med andre, kommer der konkret handling.”

De andre, han talte om, var selvfølgelig Kina og Rusland.

Da jeg senere på samme rejse sad i den internationale lufthavn i Addis Ababa i Etiopien, lagde jeg mærke til lystavlen over flyafgange. Slående mange fly havde kurs mod øst – mod Beijing, Shanghai, Mumbai, Dubai.

Et eksempel på indflydelsen fra Kina og andre lande. Det er virkeligheden. Det bør optage os i Vesten.

Og det er også derfor, at jeres arbejde er så vigtigt. I handler. I investerer. I forandrer verden.

Til gavn for os, Danmark og resten af verden.

Stort tillykke med Verdensmålsfond II!