Dansk udviklingsbistand

Danmark har i mere end 70 år været aktivt engageret i verdens udviklingslande. Fra den spæde start efter Anden Verdenskrig, hvor dansk udviklingspolitik primært fandt sted gennem FNs udviklingsprogram, til etableringen af det første bilaterale bistandsprogram med udviklingslande i 1962 og den formelle vedtagelse af den første lov om dansk udviklingssamarbejde samme år. 

I 1972 blev det, der dengang var kendt som Danmarks ”u-landshjælp” formelt forankret i Udenrigsministeriet med etableringen af Danida (oprindeligt en forkortelse for Danish International Development Agency) og med ambassaderne som Udenrigsministeriets forlængede arme i udviklingslandene. 

I 1978 nåede Danmark en milepæl som global udviklingsaktør, da den danske udviklingsbistand nåede op på 0,7% af Danmarks bruttonationalindkomst, som også i dag er FNs formelle mål for rige lande. Danmark har, som et af få lande i verden, levet op til 0.7-målsætningen lige siden. 

Danmarks støtte til udviklingslandene var i starten primært fokuseret på fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst for at forbedre befolkningernes levevilkår. 

Et af midlerne var eksport af dansk viden om landbrug til f.eks. Indien, hvor der blev etableret andelsbevægelser og demonstrations-gårde, der skulle lære lokalbefolkningen om kvægavl og landbrug efter dansk model. Samtidig blev lokale studerende sendt til Danmark på studieture for at tage viden og praktiske færdigheder med hjem. Med blandede resultater til følge. 

Se hvordan grundstenen til dansk udviklingsbistand blev lagt for over 50 år siden i denne video:

I de næste årtier blev Danmarks engagement i udviklingslandene gradvist geografisk og tematisk udvidet til også at omfatte humanitær assistance i akutte kriser (f.eks. hungersnøden i Etiopien i 1980erne), miljø, ligestilling, infrastruktur, uddannelse, menneskerettigheder og sundhed. For at nævne blot nogle af Danmarks udviklingspolitiske prioriteter gennem tiden. 

Efter år 2000 blev dansk udviklingsbistand udvidet med omfattende indsatser i konfliktområder på blandt andet Balkan og i Afghanistan og Irak. Her anvendes udviklingsbistanden som instrument i konfliktløsning og til at fremme stabilitet og god regeringsførelse i skrøbelige stater.

I dag er FNs 17 verdensmål (Sustainable Development Goals) fundamentet for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Gennem verdensmålene har det internationale samfund sat en global ambition for, hvordan verden skal udvikle sig frem mod år 2030.

Målet er en verden i balance uden ekstrem fattigdom og i bæredygtig vækst og udvikling – økonomisk, socialt, miljømæssigt – hvor ingen lades i stikken. 

I dag er hovedprioriteterne for Danmarks engagement i udviklingslandene blandt andet at investere i uddannelse, jobskabelse, fred og stabilitet i udviklingslandene. Det skal bidrage til at skabe bedre fremtidsudsigter for ikke mindst de unge, og adressere de grundlæggende årsager til migration. 

Derudover er der fortsat fokus på at skabe bæredygtig økonomisk vækst, fremme grøn omstilling og klimainvesteringer. I modsætning til i 1960erne arbejder Udenrigsministeriet i dag i langt højere grad i tæt partnerskab med civilsamfundet, private organisationer og erhvervslivet for at skabe resultater i udviklingslandene. 

Video: Hør ambassadør Karin Poulsen og Trine Louise Mågård Hansen fra ambassaden i Addis Ababa fortælle om Danmarks brede udviklingssamarbejde med Etiopien.