Sagsbehandling og kommunikation

Din henvendelse behandles af betroede medarbejdere i vores whistleblowerenhed. Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles.  Såfremt du har indberettet gennem vores digitale whistleblowerportal vil efterfølgende kommunikation med dig som udgangspunkt alene foregå via whistleblowerportalen. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på evt. spørgsmål fra os.

Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16 cifret kode. Denne kode skal du anvende for at tilgå din indberetning, og det er derfor vigtigt, at du gemmer koden.

Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig. I værste fald kan det betyde, at vi ikke har mulighed for at gå videre med sagen.