Gå til indhold

EU-muligheder som studerende

EU-Karriereambassadører  

EU-Karriereambassadørerne er studerende, der er blevet udvalgt af deres universitet eller højere læreanstalt til at give information til medstuderende og kandidater om job- og praktikmuligheder i EU. Man vælges i udgangspunkt for en 1 til 2 årig periode. 

Dette EU-program administreres af European Personnel Selection Office (EPSO), EU’s rekrutteringstjeneste. I Danmark varetages programmet i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og Finansministeriet og med hjælp fra universiteternes og de højere læreanstalternes karrieretjenester.

Læs mere om hvornår du har mulighed for at deltage i programmet her: EU Careers Student Ambassadors | EU Careers. 

 

Læs på Europakollegiet

Europakollegiet er et eliteuniversitet med hovedsæde i Brügge (Belgien), Natolin (Polen) og Tirana (Albanien). Der tilbyder et etårigt masterprogram inden for statskundskab, jura og økonomi og er kendt for blandt andet at levere medarbejdere til EU's institutioner.

Europakollegiet blev oprettet i 1949 Belgien i den historiske by Brügge. I dag er der cirka 350 studerende og over 50 forskellige nationaliteter på skolen. Uddannelsen anses som et godt springbræt til en diplomatisk karriere f.eks. i EU. Undervisningssprogene er for de fleste områder engelsk og fransk.

Europakollegiet i den polske by Natolin blev oprettet i 1992 på et gammelt jagtslot i udkanten af Warszawa og anses for at være et af de smukkeste campus i Europa med en slotspark på 120 hektarer. Som i Brügge fører en uddannelse på campus i Natolin til en MA-grad. Her er desuden gode muligheder for at udvikle en sproglig kompetence i østeuropæiske sprog og mulighed for at deltage på spændende studieture i Østeuropa.

Du kan læse meget mere om Europakollegiet på Europabevægelsens hjemmeside.

Flere oplysninger findes på: europeanmovement.ie

Betingelser og ansøgningsprocedure

Få dækket dine udgifter til Europakollegiet

Praktik i EU?

Læs mere om mulighederne for EU-praktikophold på denne side