Iflg. tilgængelige oplysninger gælder reglerne nedenfor for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Ruslands ambassade i København, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel.
Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.
Visum
- Visumpligt. Der kan ansøge om visum på den russiske ambassade.
- Transitvisum er nødvendigt i visse tilfælde. Den russiske ambassade i København kan oplyse nærmere.
Pas
- Pas skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed og visummets gyldighed og have mindst 2 blanke sider.
- Passet må ikke være beskadiget.
- Danske forlængede pas anerkendes ved ind- og udrejse.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse.
- EU-nødpas: Ingen information: Kontakt den russiske ambassade i København.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Ruslands ambassade i København.
Andre krav
- Gyldige russiske visa accepteres ikke i pas, der enten er udløbet eller blevet annulleret.
- Du kan blive afvist ved grænsen fra Belarus til Rusland, hvis du ikke har russisk eller belarussisk statsborgerskab.
- BEMÆRK! Har du "æ", "ø" eller "å" i dit navn, er det vigtigt, at navneoplysningerne i E-visum-ansøgningen er 100% identiske med navneoplysningerne i passet. For- og efternavn skal derfor udfyldes nøjagtigt, som de vises i den første maskinlæsbare linje i passet. Er de ikke det, kan du blive afvist ved den russiske grænse.
- Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt på russisk fra indehaverne af forældremyndigheden. Denne fuldmagt skal stemples af en notar og efterfølgende apostille-stemples i Udenrigsministeriet. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
- Du kan bliv nægtet indrejse, såfremt du ikke er i besiddelse af en gyldig rejseforsikring.
Spørgsmål
Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Ruslands ambassade.
Senest opdateret: 5. juni 2026