Rejse til danmark
På denne og de efterfølgende sider kan du læse om reglerne for at søge visum, arbejds- og opholdstilladelser i Danmark.
Formålet med et visum er, at man kan besøge Danmark og/eller de andre Schengenlande i en kortere periode.
Som visumfri statsborger, kan man opholde sig i Schengenområdet i op til 90 dage inden for en periode på 180 dage. De 90 dage kan enten bruges til ét sammenhængende ophold eller til flere kortere ophold.
Ved længerevarende ophold og i forbindelse med arbejde og studier kræves en opholds- og/eller arbejdstilladelse, også ved ansættelse som au-pair. I de nordiske lande og i EU-landene har danskere dog ret til at tage arbejde.
Befinder du dig allerede i Danmark, skal du kontakte Udlændingestyrelsen. Se deres Hjemmeside for yderligere information.
-
Visum til Danmark
Read moreLæs mere om ansøgningsprocessen for visum her.
I takt med at verdenen åbnes mere og mere op, betyder det også at antallet af visumansøgninger til Danmark er stigende. Dette kan betyde længere sagsbehandlingstider på visum ansøgninger. For oplysning om sagsbehandlingstider anbefales det derfor at besøge hjemmesiden Where to apply og vælge det land du skal ansøge fra/er bosiddende i.
-
Arbejds- og opholdstilladelser til Danmark
På Udlændingestyrelsens hjemmeside NyiDanmark.dk kan du finde oplysninger om betingelserne for at opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Der er også information om den dokumentation, du skal aflevere i forbindelse med en ansøgning.Read more -
Indlevering af ansøgning
Read moreHvis du ønsker at søge om visum eller opholdstilladelse til Danmark se da venligst listen i linket nedenfor. Listen refererer til de steder i regionen, hvor du kan indlevere din ansøgning. Som hovedregel skal ansøgning indleveres på et dansk outsourcing kontor, idet indlevering af ansøgning på en dansk repræsentation alene er muligt på danske repræsentationer i Europa. Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller outsourcing kontor i regionen, refererer listen til det land, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eksempelvis Norge, Sverige etc. Hvis der ikke er nogen repræsentationsaftale refererer listen til den nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen.
Et dansk outsourcing kontor varetager udelukkende opgaven med at modtage og registrere en ansøgning om visum (bl.a. optagelse af personfotografi og fingeraftryk) for et fastlagt gebyr. Outsourcing kontoret videregiver visumansøgningen til den relevante danske repræsentation, som har ansvaret for at sagsbehandle visumansøgningen på baggrund i den indleverede dokumentation
Listen over indleveringsteder vedr. visum og opholdsansøgninger samt repræsentationsaftaler findes kun på engelsk. For at se listen skal du klikke her.
-
Udlændinges køb af fast ejendom i Danmark
Hvis du ikke har bopæl i Danmark og heller ikke tidligere har haft det i sammenlagt 5 år, så kan du som udgangspunkt kun købe fast ejendom her i landet med tilladelse fra Justitsministeren. Tilladelse søges gennem Civilstyrelsen.Read more