Myndighederne i Singapore har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Singapores ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel.
Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.
Visum
- Visumfri for turisme og forretningsrejser (ophold i maks. 90 dage).
- Andre formål med indrejsen kræver visum eller opholdstilladelse. Du kan søge om visum hos Singapores ambassade.
Pas
- Pas skal være gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Læs mere her
- Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse. Hvis man mister sit pas i Singapore, skal dette meldes til politiet mhp. at få en politirapport. Ved udrejse fra Singapore vil man blive bedt om at fremvise både det danske nødpas og politirapporten.
- EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Hvis man mister sit pas i Singapore, skal dette meldes til politiet mhp. at få en politirapport. Ved udrejse fra Singapore vil man blive bedt om at fremvise både EU nødpas og politirapporten.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Singapores ambassade.
Andre krav
Spørgsmål
Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Singapores ambassade.
Senest opdateret: 22. august 2025