Pas for danskere i udlandet

Forlængelse af pas

Værd at vide

Er du sent ude med bestillingen af dit pas, kan et honorært konsulat, en ambassade eller generalkonsulat forlænge dit pas. Du kan få forlænget dit eksisterende pas én gang, hvis dit pas er udløbet inden for de seneste 3 måneder eller udløber kort tid, før du skal rejse. Men kun i det tilfælde, hvor det ikke er muligt at nå at bestille et nyt pas. Passet kan forlænges i op til et år.

Vær opmærksom på, at ikke alle lande accepterer forlængede pas. Se Udenrigsministeriets hjemmeside for information om de enkelte lande pas og visum til udlandet.

Vær opmærksom på, at et honorært konsulat kan have begrænset åbningstid, da konsulen ikke er ansat eller udsendt af Udenrigsministeriet.

Ambassaden/konsulatet kan efter behov bede dig om at vise yderligere dokumentation.