Værd at vide
Børn født efter 1. juli 2014 af en udenlandsk mor (fødende) og en dansk medmor (ikke-fødende) opnår dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis medmoderskabet kan anerkendes efter dansk lov. Medmoderskabet skal have samme juridiske gyldighed i Danmark som i det land, hvor barnet er født. Inden der kan udstedes pas skal den danske repræsentation derfor først indhente Familieretshusets vurdering af jeres lokale medmoderskabsaftale.
Du kan altid blive bedt om at vise yderligere dokumentation.
Når I som medmødre søger om dansk pas til jeres barn, skal I på repræsentationen:
- vise den udenlandske medmoderskabsaftale, som skal være på engelsk eller dansk og være legaliseret eller med apostille.
- vise barnets originale fødselsattest. Fødselsattesten skal være på engelsk eller dansk og være legaliseret eller med apostille.
- møde personligt op med barnet. Se repræsentationernes kontaktinformationer og link til repræsentationernes hjemmesider på Find os i verden for at lave en aftale.
- udfylde en pasansøgning, som I begge underskriver foran en medarbejder. I skal også give samtykke til pasudstedelsen.
- medbringe foto for barnet. Se krav til foto på dansk politis hjemmeside.
- vise begge jeres pas eller foto-ID.
- betale gebyr - se gebyrlisten på Udenrigsministeriets hjemmeside