Marokko

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem.

Myndighederne i Marokko har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Marokkos ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel. 

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

Pas

  • Det anbefales, at passets gyldighed som minimum dækker perioden for visumfrihed, dvs. 90 dage fra udrejsedatoen.
  • Passet må ikke være beskadiget.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes kun ved udrejse.
  • Udrejse kræver en politirapport, om at passet er mistet, eller at du kan vise, det ordinære pas er udløbet under dit ophold.
  • Forlænget pas anerkendes kun ved hjemrejse til Danmark.
  • EU-nødpas anerkendes ikke.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas.  Kontakt transitlandets ambassade. 
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Marokkos ambassade. 

Andre krav

  • Du kan blive bedt om at fremvise din returbillet ved indrejse.
  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Marokkos ambassade.

 

Senest opdateret: 6. maj 2026