Gå til indhold

Rusland

Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. 

Iflg. tilgængelige oplysninger gælder reglerne nedenfor for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Ruslands ambassade i København, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel.

Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.

 

Visum

  • Visumpligt. Det er p.t. ikke muligt at ansøge om visum på den russiske ambassade i København. Det er dog muligt at ansøge om e-visum til ophold i max. 16 dage.
  • Transitvisum er nødvendigt i visse tilfælde. Den russiske ambassade i København kan oplyse nærmere.

Pas

  • Pas skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdets varighed og visummets gyldighed og have mindst 2 blanke sider.
  • Danske forlængede pas anerkendes ved ind- og udrejse.
  • Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse.
  • EU-nødpas: Ingen information: Kontakt den russiske ambassade i København.
  • Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade. 
  • Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
  • Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Ruslands ambassade i København. 

Andre krav

  • Under henvisning til den russiske ambassades hjemmeside er det siden september 2023 ikke muligt at ansøge om visum på deres ambassade i København. Der henvises til e-visum og andre russiske ambassader i nabolande.
  • Gyldige russiske visa accepteres ikke i pas, der enten er udløbet eller blevet annulleret.
  • Du kan blive afvist ved grænsen fra Belarus til Rusland, hvis du ikke har russisk eller belarussisk statsborgerskab. 
  • BEMÆRK! Har du "æ", "ø" eller "å" i dit navn, er det vigtigt, at navneoplysningerne i E-visum-ansøgningen er 100% identiske med navneoplysningerne i passet. For- og efternavn skal derfor udfyldes nøjagtigt, som de vises i den første maskinlæsbare linje i passet. Er de ikke det, kan du blive afvist ved den russiske grænse.
  • Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt på russisk fra indehaverne af forældremyndigheden. Denne fuldmagt skal stemples af en notar og efterfølgende apostille-stemples i Udenrigsministeriet. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
  • Du kan bliv nægtet indrejse, såfremt du ikke er i besiddelse af en gyldig rejseforsikring.

Spørgsmål

Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Ruslands ambassade.

 

Senest opdateret: 10. juni 2024