Slovenien
Undersøg i god tid før din rejse, hvilke regler der gælder for pas og visum. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. De lokale myndigheder i de enkelte lande fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem.
Myndighederne i Slovenien har oplyst, at reglerne nedenfor gælder for danske statsborgeres ind- og udrejse. Du bør dog altid dobbelttjekke med Sloveniens ambassade, om reglerne stadig gælder. De kan blive ændret med kort varsel.
Udenrigsministeriet kan ikke drages til ansvar for eventuelle problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne her på siden.
Visum
- Visumfri (ophold i maks. 90 dage). Ophold længere end 90 dage kræver registrering i landet.
Pas
- Pas skal være gyldigt under opholdet.
- Danske forlængede pas anerkendes til ind- og udrejse.
- Danske nødpas (provisoriske pas) anerkendes ved ind- og udrejse.
- EU-nødpas anerkendes kun ved udrejse til Danmark.
- Tjek på forhånd om et eventuelt transitland på rejsen anerkender et dansk nødpas eller et EU-nødpas. Kontakt transitlandets ambassade.
- Visse viseringer og stempler i dit pas kan medføre, at du kan blive nægtet indrejse.
- Hvis du har dansk flygtninge- eller fremmedpas, kan der gælde andre regler for ind- og udrejse. Inden du rejser, så kontakt Sloveniens ambassade.
Andre krav
- Rejser du alene med dit barn eller med børn, som ikke er din egne, anbefaler vi, at du får en fuldmagt fra indehaverne af forældremyndigheden. Det samme gælder, hvis du er under 18 år og rejser alene. Læs mere på Børn og unge på rejse.
Spørgsmål
Udenrigsministeriet, danske ambassader og konsulater har ikke yderligere information end dette. Hvis du har spørgsmål, så kontakt Sloveniens ambassade.
Senest opdateret: 21. marts 2023