Grækenland

  • OBS:

    GRÆKENLAND/NATURBRANDE: Der er sæson for naturbrande i Grækenland indtil slut september. Ved naturbrande kan veje være lukkede. Luftkvaliteten kan være påvirket. I meget alvorlige situationer kan de lokale myndigheder vælge at evakuere berørte borgere. Hvis du opholder dig i et område, hvor der er høj risiko pga. naturbrande eller andre naturkatastrofer, modtager du automatisk en alarmbesked fra de græske beredskabsmyndigheder. Du får den som en notifikation (engelsk/græsk) på din mobiltelefon. Du skal ikke tilmelde dig eller downloade en app, men blot sikre dig, at du har notifikationer og roaming slået til på mobilen. Følg altid de lokale myndigheders anbefalinger. Hold dig løbende opdateret om situationen via medierne, fx https://www.ekathimerini.com/ (eng), de lokale myndigheder, dit hotel, rejsebureau eller flyselskab. Har du spørgsmål vedr. din rejse eller indkvartering, skal de stilles til din rejsearrangør eller dit forsikringsselskab. Ved behov for bistand i en akut nødsituation kontakt Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 på: +45 3392 1112 eller e-mail: [email protected]. Hvis du skal rejse til eller er i Grækenland, så tilmeld dig Danskerlisten via Udenrigsministeriets app Rejseklar eller på https://danskerlisten.um.dk/ Læs Udenrigsministeriets rejsevejledning: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/graekenland/

Rejsevejledning opdateret: 11.05.2026 Kl. 14.14

Gyldig: 24.06.2026

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne i rejsevejledningerne.