Rejsevejledninger
REJSEVEJLEDNING:
Rejser i en tid med COVID-19
Udenrigsministeriet farver rejsevejledningerne efter, om det er sikkert at rejse ift. konflikt, uro, kriminalitet, terror mv., og ikke længere efter COVID-19 smittesituationen.
Du skal være opmærksom på, at der er risiko for smitte med COVID-19 i hele verden.
Du bør læse om indrejseregler, karantæne- og testkrav for din rejsedestination, på ambassadernes COVID-19-sider. Find din rejsedestination øverst i søgefeltet her. Mange lande har fortsat helt eller delvist indrejseforbud for nogle rejsende
Undersøg om din rejseforsikring dækker COVID-19 relaterede udgifter inden du rejser.
Om rejsevejledningerne generelt
Vores rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.
Vi laver rejsevejledninger for alle lande, hvor Danmark har en ambassade eller væsentlige interesser. Vi laver også vejledninger til lande, hvor der både er mange rejsende fra Danmark og en særlig sikkerhedsrisiko. F.eks. på grund af krig, fare for terrorisme, uroligheder, naturkatastrofer, kriminalitet eller lignende.
Hvis du skal rejse til et land, som vi ikke laver en rejsevejledning for, kan du finde informationer i rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier.
Du kan abonnere på vores rejsevejledninger. Klik på ”Abonner” i toppen af den relevante vejledning. Vi sender dig en e-mail, hvis vi ændrer vigtige oplysninger i vejledningen.
Har du coronarelaterede spørgsmål til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål her.
Har du andre spørgsmål til Udenrigsministeriets rejsevejledninger, kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål her.
Læs mere om farverne i Udenrigsministeriets rejsevejledninger her.
Du anbefales endvidere at tilmelde dig Danskerlisten. Så kan du modtage information om ændringer i rejsevejledningen eller i sikkerhedssituationen i det land, du rejser til.
Før du rejser, bør du altid søge opdateret information om de enkelte lande på de danske ambassaders hjemmesider. Det kan være information om rejserestriktioner og andre tiltag fra de lokale myndigheder for at bremse udbredelsen af smitten.
Danmark har ikke ambassader i alle lande. Nogle ambassader dækker derfor flere lande. Du kan finde den ambassade, der er relevant for dig, ved at indtaste landets navn her.