Rådsformationer

Rådet for almindelige anliggender (eller GAC, General Affairs Council) varetager en række tværgående og samordnende funktioner. Rådet koordinerer forberedelsen af og opfølgningen på møder i Det Europæiske Råd og dækker en række sager af tværgående karakter. Af sådanne sager kan fremhæves forhandlinger om EU’s udvidelse, forberedelse af EU’s flerårige finansielle rammer (MFF) samt institutionelle og administrative sager.

Rådsmøderne finder sted ca. én gang om måneden oftest i tilknytning til Udenrigsrådet (FAC). Medlemslandene repræsenteres af deres udenrigsministre eller europaministre. Danmark repræsenteres ved rådsmøderne af udenrigsministeren. Ud over de formelle møder i Rådet mødes ministrene lejlighedsvist også uformelt.

Rådet for udenrigsanliggender (eller FAC, Foreign Affairs Council) træffer beslutninger om bl.a. EU’s optræden udadtil, herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, det sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, handelspolitik og udviklingspolitik, og sikrer sammenhæng i EU’s udenrigspolitiske indsats.

Rådet har siden Lissabon-traktatens ikrafttræden været ledet af EU’s udenrigsrepræsentant og mødes ca. én gang om måneden. Danmark repræsenteres af udenrigsministeren, og afhængigt af dagsordenen også af forsvarsministeren og handels- og udviklingsministeren.

Rådet for det økonomiske og finansielle (eller ECOFIN) arbejder generelt med koordination af den økonomiske politik i EU. Rådet træffer afgørelser om finanspolitik, anbefalinger til forbedringer i medlemslandenes økonomiske strukturer, samarbejde om skatte- og afgiftspolitik, samarbejde om finansielle markeder, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), euroen samt de økonomiske forbindelser med tredjelande. Fx er det ECOFIN, der har truffet beslutning om iværksættelse af det Europæiske Semester, det styrkede banksamarbejde (bankunion) og initiativer til bekæmpelse af skatteunddragelse. ECOFIN forbereder og vedtager også hvert år sammen med Europa-Parlamentet budgettet for EU, der i perioden 2014-2020 forventes at ligge på godt 1.000 mia. kr. årligt.

Medlemsstater med euroen som valuta (Eurogruppen) mødes normalt dagen inden samlingen i ECOFIN og behandler spørgsmål, der har med ØMU’en at gøre. Når ECOFIN behandler spørgsmål, der vedrører ØMU’en og euroen, deltager repræsentanterne for ikke-eurolande (det gælder Danmark) ikke i Rådets afstemninger.

ECOFIN-møder finder som regel sted én gang om måneden og medlemslandene er typisk repræsenteret ved de enkelte landes finans- eller økonomiministre. Danmark er repræsenteret ved finansministeren.

Rådsformationen for retlige og indre anliggender (eller RIA) har til formål at gennemføre politik, der sigter efter at fremme retfærdighed, frihed og sikkerhed, og som skal sikre den frie bevægelighed for personer samt garantere EU-borgerne et højt beskyttelsesniveau. RIA-området dækker en række forskellige politikområder lige fra forvaltning af EU's ydre grænser til civilretligt og strafferetligt samarbejde. Området dækker endvidere samarbejde om asyl og indvandring, politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet (terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, narkotika osv.).
Som et resultat af det danske nej til Maastricht-traktaten den 2. juni 1992, blev der med Edinburgh-aftalen indført et forbehold for Danmarks deltagelse i det overstatslige EU-samarbejde indenfor området for retlige og indre anliggender. Med Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, blev hele RIA-samarbejdet gjort overstatsligt, hvorfor Danmark ikke deltager i nye lovgivningsinitiativer på området. Danmark deltager dog fuldt ud i dele af visumsamarbejdet og har derudover mulighed for at tilslutte sig retsakter, der udgør en videreudvikling af Schengen-samarbejdet. Danmark har desuden i enkelte tilfælde kunnet tilslutte sig RIA-samarbejdet efterfølgende gennem en mellemstatslig aftale (såkaldt parallelaftale).

Et eksempel på en aktuel vigtig sag indenfor RIA-området er den nye forordning om Europol-samarbejdet, som skal erstatte den gældende rammeafgørelse om Europol fra 2009. Forslaget styrker generelt Europol’s arbejde med at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, ligesom der foreslås en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol og en øget beskyttelse af persondata.

Rådsformationen for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse (eller EPSCO) sikrer bl.a., at EU-samarbejdet også indeholder en social dimension og dermed understøtter de europæiske velfærdssamfund. På områderne beskæftigelse og social beskyttelse er ansvaret primært forankret i medlemslandene, og EU’s bidrag er derfor begrænset til bl.a. opstilling af fælles mål, analyser af nationale tiltag samt vedtagelse af henstillinger. Rådsarbejdet skaber mulighed for at føre en indbyrdes dialog, hvor medlemslandene kan udveksle nationale erfaringer.

Rådsformationen har de senere år bl.a. arbejdet med spørgsmål om ligebehandling, arbejdstidsregler, muligheden for at gøre brug af sundhedsydelser i andre EU-lande samt forbrugerbeskyttelse. Et centralt element i rådsarbejdet omhandler udmøntningen af Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, som har til formål at skabe flere jobs og vækst, styrke økonomiske reformer og sikre social sammenhørighed i Europa frem mod 2020 (læs mere på temasiden om Europa2020-strategien).

Rådsformationen samles typisk fire gange årligt og Danmark repræsenteres normalt af Sundheds- og Ældreministeren, Beskæftigelsesministeren, Social- og Indenrigsministeren eller Ministeren for Børn, Unge og Ligestilling. Rådet mødes desuden uformelt en eller to gange om året. Der træffes oftest afgørelse med kvalificeret flertal og ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet, undtagen dog på området social sikring, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed.

Rådet (konkurrenceevne) spiller en væsentlig rolle i indsatsen for at fremme konkurrenceevne og vækst i Europa. Rådet er ansvarligt for at videreudvikle EU’s indre marked og sikre fremtidsorienterede rammebetingelser for europæisk industri og forskning.

Rådet har de seneste år bl.a. haft fokus på at reducere de administrative byrder for erhvervslivet, sikre et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne, forenkle EU-lovgivningen samt forbedre rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder. I forhold til det indre marked er der især fokus på en relancering af det indre marked, herunder ift. digitalisering og grøn vækst, samt på områder som tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, selskabsret og offentlige indkøb. Et eksempel på en sag er enhedspatentet (vedtaget i 2013), som er en fælles patentbeskyttelse og et harmoniseret system til bilæggelse af tvister. På forskningsområdet er målsætningen oprettelsen af et europæisk forskningsrum, som gennem øget samarbejde og etablering af netværk mellem medlemsstaterne på alle niveauer skal fremme europæisk forskning, udvikling og innovation og derved skabe økonomisk vækst og nye arbejdspladser i Europa. Et af hovedinstrumenterne er Horisont 2020 programmet, som er det hidtil største EU forsknings- og innovationsprogram, med næsten 80 milliarder Euro, som fordeles til både offentlige og private forsknings- og innovationsprojekter over en periode på 7 år (2014-2020).

Rådet (konkurrenceevne) består af EU-landenes ministre for industri og forskning. Danmark repræsenteres i rådsmøderne ved Erhvervs- og Vækstministeren (indre marked- og industridelen) samt Uddannelses- og Forskningsministeren (forskningsdelen). Rådet mødes typisk formelt to gange hvert halve år samt uformelt et par gange om året, hvor der ikke tages beslutninger.

I Rådet for landbrug og fiskeri mødes EU’s ministre for landbrug og fiskeri ca. 11 gange årligt. Fra dansk side deltager Miljø- og Fødevareministeren. Rådsformationen varetager et af de mest lovgivnings- og budgettunge områder af EU-politikken, nemlig EU’s fælles landbrugspolitik og med Lissabon-traktaten har Europa-Parlamentet fået betydelig indflydelse på landbrugspolitikken.

I 2013 opnåede EU enighed om en reformeret EU-landbrugspolitik. Den indebærer bl.a. en mere miljøvenlig, effektiv og gennemsigtig fælles landbrugspolitik, hvor landbrugsstøtten bliver mere fair fordelt, sådan at nye EU-lande overordnet får mere i støtte end de gamle EU-lande. Danmark arbejder generelt for en afvikling af landbrugsstøtten, men ønsker at fastholde den del af landbrugspolitikken, der sikrer, at alle europæiske landmænd skal overholde de samme regler til miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd.

Endvidere fastlægger Rådet også EU's politik indenfor fødevareområdet. Det meste af fødevareområdet er reguleret af fælles EU-regler, der skal sikre, at forbrugerne får den samme fødevaresikkerhed, uanset hvor maden er produceret. Den i medierne omtalte såkaldte ”hestekødssag” fra 2013 har bl.a. været drøftet indgående i Rådet for landbrug og fiskeri med fokus på, hvordan man fra europæisk hold fremover kan forhindre snyd og svig med oprindelsesmærkning af fødevarer.

Fiskeripolitikken er ligeledes et område, der reguleres i fællesskab af EU-landene. Fisk respekterer ikke nationale grænser, hvorfor det kræver en fælles indsats at sikre et bæredygtigt fiskeri, hvor fiskerflådens størrelse er tilpasset havets ressourcer. Rådet har bl.a. i 2013 forhandlet en reform af den fælles fiskeripolitik på plads, hvor et udsmidsforbud gradvist vil blive indført og hvor der fokuseres yderligere på at stoppe overfiskeri. Endvidere indgår Rådet fiskeripartnerskabsaftaler med en række tredjelande og forhandler den interne fiskekvotefordeling mellem EU-landene.

I miljørådet samles EU’s miljø- og klimaministre ca. fire gange om året. Rådsmøderne er typisk delt op i to sessioner, hvor den ene handler og miljøspørgsmål og den anden handler om klimaspørgsmål. Da vi i Danmark har både en Miljø- og Fødevareminister og en Energi-, Klima- og Forsyningsminister deltager disse to i hver deres del af mødet.

EU's miljøpolitik sigter på at skabe et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til de forskelligartede forhold, der gør sig gældende i de forskellige EU-lande. Den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler. Miljøministrene i Miljø-Ministerrådet drøfter f.eks. om medlemslandene skal have mulighed for at forbyde dyrkning af genmodificerede afgrøder på deres eget territorium, eller om dyrkningen skal tillades i hele EU på én gang. Et andet eksempel på en sag er de fælles EU-regler for luftkvalitet, hvor miljøministrene drøfter hvilke partikler og stoffer der skal være grænseværdier for, og hvad grænseværdierne skal være.

EU’s klimapolitik drøftes også i Miljø-Ministerrådet. Her drøfter medlemslandenes klimaministre hvilke fælles klimamålsætninger EU skal have – f.eks. om CO2-udslippet i EU skal nedbringes med 30 eller 40 procent inden 2030. Det er også her klimaministrene drøfter, hvordan EU skal forhandle med f.eks. USA og Kina under internationale klimaforhandlinger i FN-regi.

Rådet for transport, telekommunikation og energi arbejder bl.a. med at forbedre transporten, at liberalisere markederne for IT- og telekommunikation samt med at fremme en pålidelig og klimavenlig energiforsyning til rimelige priser.
På transportområdet samarbejder EU-landene om at fremme transport og infrastruktur på lands, til vands og i luften. EU’s politikker fokuserer på styrket konkurrence, øget sikkerhed og bedre miljø. EU arbejder bl.a. på at sikre udbygningen af grænseoverskridende infrastruktur og på at afhjælpe flaskehalse, der besværliggør trafikken. Der arbejdes også på at udvikle rammerne for et fælles europæisk luftrum. Målet er en bedre, renere og mere smidig lufttrafik i Europa. Et eksempel på en sag på luftfartsområdet er revisionen af rettighederne for flypassagerer ved forsinkelser og aflysninger. Revisionen skal bl.a. skabe mere klarhed om passagerernes rettigheder samtidig med at håndhævelsen af rettighederne forbedres. EU-landene har også besluttet at sætte fokus på skibsfart af høj kvalitet, som bl.a. øger sikkerheden for passagerer og besætning til søs. Der afholdes normalt fire årlige møder om transportsager, hvor Danmark repræsenteres af transportministeren.

IT- og telekommunikationsområdet er en hjørnesten i den økonomiske vækst og beskæftigelse, og Europas Digitale Dagsorden indgår som et af flagskibene i Europa 2020-strategien. EU-landene samarbejder om at liberalisere markederne for IT- og telekommunikation, så viden og informationer kan flyde uhindret gennem Europa. Samtidig står forbrugerbeskyttelse også centralt i samarbejdet. Et af de forslag der p.t. behandles i rådet er telekompakken, som bl.a. skal gøre det lettere for teleudbydere at udbyde tjenester på paneuropæisk plan samt yderligere harmonisere forbrugernes rettigheder. Et centralt element i telekompakken er roaming, hvor EU arbejder på at reducere roamingafgifterne for sms, telefonopkald og data. Der afholdes normalt to årlige møder om IT- og telekommunikationssager, hvor Danmark repræsenteres af erhvervs- og vækstministeren.

På energiområdet samarbejder EU-landene om at sikre adgang til sikker og bæredygtig energiforsyning til konkurrencedygtige priser. Samarbejdet i EU sigter bl.a. på at sikre et velfungerende indre marked for energi, hvor el og gas let kan handles og flyttes rundt mellem de forskellige dele af EU afhængig af, hvor der er brug for den. Samtidig har EU-landene fastsat flere ambitiøse mål på energiområdet, herunder at andelen af vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 procent og at energieffektiviteten skal øges med 20 procent inden 2020. Danmark repræsenteres på de normalt fire årlige møder om energiemner af Energi-, Klima- og Forsyningsministeriet.

Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport arbejder bl.a. med at sætte fælles mål på uddannelsesområdet, fremme kulturel mangfoldighed og fremme samarbejdet mellem organisationer og myndigheder på sportsområdet.
På uddannelsesområdet fastlægger hvert enkelt EU-land sin egen politik, men landene går sammen om at sætte sig fælles mål og udveksle erfaringer med hinanden via den åbne koordinationsmetode. Desuden arbejder EU for at fremme den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder og EU finansierer en lang række programmer, som f.eks. Erasmus + programmet, der giver borgerne muligheder for at studere, uddanne sig eller udføre frivilligt arbejde i andre lande.

På kulturområdet er det EU’s mål at bevare og fremme sin kulturelle mangfoldighed. En række initiativer søger at bidrage til at øge kendskabet og lette EU-borgernes adgang til kulturen i de forskellige medlemslande. Det sker med fuld respekt for, at ansvaret for den nationale og regionale kulturelle mangfoldighed ligger hos medlemsstaterne.
EU bidrager til at fremme sport i Europa under hensyntagen til de særlige forhold, der kendetegner sporten, herunder frivillighed, og under hensyntagen til sportens sociale og uddannende funktion. Målet er at fremme retfærdighed og åbenhed i konkurrencer, at fremme samarbejde mellem organisationer og myndigheder, at beskytte sportsudøveres fysiske og moralske integritet samt at fremme samarbejde med lande uden for EU og med internationale organisationer.
Ungdomsområdet er ligeledes et nationalt ansvar, og samarbejdet foregår også her inden for den åbne koordinationsmetode. Det sker i perioder af 18 måneder, hvor de tre formandskabslande fastlægger en overordnet prioritet for deres indsats, og hver især fastlægger individuelle mål. Dette sker i en tæt dialog med de unge selv og deres organisationer via høringsrunder blandt Europas unge om de temaer, som man i fællesskab har sat på dagsordenen.

EU-landenes ministre med ansvar for uddannelse, kultur, sport og ungdomsanliggender deltager i møderne i rådsformationen afhængigt dagsordenen. Fra Danmark deltager undervisningsministeren og/eller kulturministeren og ministrene samles 3-4 gange om året.