Handel og udvikling

Handel og udvikling

Danmark prioriterer et tæt samspil mellem udviklings- og handelspolitik i forbindelse med fremme af vækst og beskæftigelse i udviklingslandene.

Gevinsterne ved handelsliberalisering opstår ikke automatisk. Derfor arbejder Danmark både i national kapacitet og via EU for, at markedsadgang og udviklingsindsatsen spiller tæt sammen. Kun på den måde har de fattigste lande en mulighed for at opnå den fulde gevinst ved friere handel.

Toldpræferencer og økonomiske partnerskabsaftaler

Med ændringerne i det globale økonomiske billede er behovet for at målrette indsatsen og arbejdet med partnerlande i det globale syd blevet større. På det handelspolitiske område har EU igangsat flere initiativer:

GSP-forordningen (”Generalised Scheme of Preferences”), som fjerner tolden på import til EU fra sårbare udviklingslande, er et af EU's vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udviklingslandene med at blive integreret i international handel og økonomi. Derved skal ordningen bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion i landene. Ordningen har samtidig til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem en kobling til en række grundlæggende menneskerettigheds-, og arbejdstagerrettigheds- og miljøkonventioner. Derved bidrager instrumentet til at fremme internationalt vedtagne værdier og standarder.

GSP-ordningen består af tre forskellige toldpræferenceordninger:

- Alt-undtagen-våben (”Everything But Arms”, EBA): Herunder tildeles mindst udviklede lande (”least developed countries”, LDC) told- og kvotefri adgang til EU for alle produkter undtagen våben og ammunition.

- GSP (standard GSP): Herunder tildeles lavindkomst og lavere middelindkomst lande toldreduktion eller toldfrihed på ca. 66 % af alle toldlinjer.

- GSP+: Særligt ansporende ordning, der kan tildeles sårbare lavindkomst og lavere middelindkomst-lande, der har ratificeret og implementeret 27 internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og klima.

EU’s nuværende GSP-forordning er blevet forlænget til 2027, mens der forhandles om en revision af ordningen.

EU har desuden indgået økonomiske partnerskabsaftaler (”Economic Partnership Agreements”, EPA) med en række udviklingslande i Afrika, Vestindien og i Stillehavet. EPA er handelsaftaler med et betydeligt udviklingselement, som kobler liberaliseret handel med et bredere partnerskab om udvikling, regional integration og institutionsopbygning. Aftalerne er asymmetriske i den forstand, at EU forpligter sig til at åbne sit marked mere og hurtigere end modparten.

Danmark arbejder for, at EU indgår udviklingsvenlige, fleksible og WTO-medholdelige EPA, særligt med landene i Afrika. For den tætte sammenhæng mellem udvikling og handel er vigtig for, at de fattigste lande kan opnå den fulde gevinst ved handelsliberalisering og øget integration i den globale økonomi. Det flugter med målsætningen i Danmarks nationale strategi for udviklingssamarbejdet fra juli 2025 ”Verden i Opbrud – Partnerskaber i Udvikling” om at sætte fokus på jobskabelse, økonomisk vækst, handel og investeringer i partnerlande.

Desuden har EU i de senere år i erkendelse af behovet for stærkere og mere ligeværdige partnerskaber med lande i det globale syd udvidet sin palet af aftale- og partnerskabsformater. Bl.a. er der indgået råstofpartnerskaber med en række lande, som skal styrke samarbejdet om udvinding og bearbejdning af kritiske råstoffer på en måde, der er bæredygtig og understøtter den grønne omstilling.

EU har også indgået en investeringsfremmeaftale (”sustainable investment facilitation agreement”, SIFA) med Angola og er i dialog med andre udviklingslande om tilsvarende aftaler, som har til formål at fremme forretnings- og investeringsklimaet i de pågældende lande. Senest har EU introduceret grønne handels- og investeringspartnerskaber (”clean trade and investment partnership”, CTIP). Det første CTIP forhandles med Sydafrika.