Asien - lokomotiv for globalisering og global vækst

Asien er hjemsted for ca. 60 pct. af verdens befolkning og er lokomotivet i globaliseringen og for den globale økonomiske vækst. Asien er samtidig den verdensdel, hvor flertallet af verdens fattige bor. Desuden er det et kontinent med store kulturelle, religiøse og sproglige forskelle.

Asien rummer alvorlige og ofte historisk betingede spændinger, herunder mellem Japan og Kina, Sydkorea og Nordkorea, samt Pakistan og Indien, hvor 4 af de 6 lande er atomvåbenmagter. Der er risiko for at både gamle og nye konflikter kan påvirke international stabilitet, samarbejde og samhandel.

Asiens vægt i verdensøkonomien stiger støt
Den asiatiske udviklingsbank (ADB) anslår, at Asiens andel af verdens BNP kan vokse fra knap 30 pct. i dag til over 50 pct. i 2050, forudsat at landene i regionen prioriterer politisk rigtigt. Det handler bl.a. om at investere i uddannelse, infrastruktur og miljørigtige løsninger, at bekæmpe korruption og fortsat løfte store befolkningsgrupper ud af fattigdom.

Asien omfatter både de allerede højt udviklede højindkomstøkonomier Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong, Macau og Brunei samt en større gruppe af hurtigt voksende vækstøkonomier anført af Kina og Indien.

Især syv lande (Asia-7) fylder meget i Asiens vækst: Kina, Indien, Japan, Indonesien, Sydkorea, Malaysia og Thailand. Blandt Asia-7 har alene de fire største lande tilsammen mere end 3,5 mia. indbyggere, og ADB anslår, at Asia-7 i 2050 vil have 90 pct. af regionens BNP og 45 pct. af verdens BNP.

Stigende integration blandt de 11 ASEAN-lande med Indonesien og Filippinerne som de største vil desuden sammen med en mulig frihandelsaftale med EU styrke mulighederne på et marked med 600 mio. mennesker.

Samtidig står en række lande i Asien over for store udfordringer
I flere af de store vækstøkonomier har store dele af den fattige befolkning endnu ikke fået del i udviklingen, og civile og politiske rettigheder har ikke holdt trit med økonomiske og sociale rettigheder.

Potentielle vækstmarkeder som Bangladesh og Pakistan har pæne vækstrater og voksende middelklasser, men udfordres af indre spændinger. Og Afghanistan vil fortsat være en skrøbelig stat, der står over for massive politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udfordringer. Konfliktområder med svag statslig kontrol skaber grobund for terrortrusler på tværs af landegrænser.

Asiens vækst er en politisk ”game-changer” i internationale magtforhold
Med økonomisk tyngde følger politisk magt og indflydelse, såfremt handlerummet udnyttes. Og udviklingen går hurtigt i Asiens favør. Krise og afmatning i vest kombineret med hastig økonomisk vækst i øst udstiller forskydningen i magtforholdet – mest oplagt i forhold til Kina, men også i forhold til de andre store asiatiske økonomier.

De hastige forskydninger i de globale styrkeforhold sætter vante internationale handlemønstre under pres og påvirker beslutningsprocesser og dagsordner i multilaterale fora, herunder FN. Det skaber også politiske og værdibaserede spændinger om bl.a. menneskerettighedsspørgsmål og forventninger (i Vesten) om, at asiatiske lande i højere grad end hidtil påtager sig et ansvar i globale spørgsmål, herunder sikkerhedsmæssige.