Pituffik/Thulebasen - USA's tilstedeværelse i Grønland

Militær tilstedeværelse

USA har siden Anden Verdenskrig haft en militær tilstedeværelse i Grønland. Tilstedeværelsen reguleres af forsvarsaftalen af 1951 med efterfølgende tilføjelser og justeringer, bl.a. som følge af noteudvekslinger og tillægsaftaler. Tilsammen udgør dokumenterne det såkaldte forsvarsaftalekompleks. Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) udarbejdede i 1997, efter kommissorium fra den daværende regering, en udførlig historisk udredning om den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland i perioden 1945-1968 med titlen ”Grønland under den kolde krig”. Udredningen kan lånes på flere biblioteker.

Pituffik/Thulebasen er det eneste tilbageværende amerikanske forsvarsområde i Grønland, men den amerikanske militære tilstedeværelse har tidligere også omfattet andre forsvarsområder. Udenrigsministeriet har som svar på GRU alm. del - spm. 28 (samling 2017-18) gennemført en omfattende arkivundersøgelse af udviklingen i de amerikanske forsvarsområder i Grønland fra 1945 til 2019.

Regeringen og Naalakkersuisut har et løbende, fortroligt samarbejde med den amerikanske regering om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland. Samarbejdet mellem USA og Kongeriget Danmark/Grønland sker først og fremmest i rammen af Det Permanente Udvalg (Permanent Committee), hvor repræsentanter fra både Naalakkersuisut, regeringen og amerikanske myndigheder er repræsenteret. I udvalget udveksles der bl.a. oplysninger om USA’s aktiviteter på Pituffik/Thulebasen, jf. tillægsaftalen fra 1991.

Ligeledes har USA med Igaliku-aftalen fra 2004 bekræftet, at man vil konsultere og informere Kongeriget Danmarks regering og Naalakkersuisut forud for enhver væsentlig ændring af USA’s militære operationer eller faciliteter i Grønland.

Kontrakter og arbejdskraft på Pituffik/Thulebasen

Kongeriget Danmark/Grønland arbejder for, at Grønland i bred forstand får størst mulig gavn af den amerikanske tilstedeværelse. Forsvarsaftalekomplekset indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at civile opgaver på basen i videst muligt omfang udføres af grønlandsk/dansk arbejdskraft og grønlandske/danske virksomheder.

Tildelingen af servicekontrakten – som omfatter vedligeholdelsesopgaver, byggeri og kantinedrift m.m. på Pituffik/Thulebasen – til et amerikansk selskab i 2014 gav derfor anledning til efterfølgende forhandlinger mellem USA og Kongeriget Danmark/Grønland.

Servicekontrakten havde, jf. forsvarsaftalekomplekset, i mange år været tildelt til dansk-grønlandske virksomheder, og tildelingen var derfor efter Kongeriget Danmarks opfattelse i strid med gældende aftaler mellem Kongeriget og USA.

Den 28. oktober 2020 blev forhandlingerne om servicekontrakten på Pituffik/Thule Air Base afsluttet med enighed om en samlet løsningspakke.

Løsningspakken bestod dels af nye udbudskriterier, der skal bidrage til, at fremtidige servicekontraker på Pituffik/Thulebasen tildeles grønlandske/danske selskaber, dels af en række tiltag, der sigter på øget grønlandsk forankring og nytte i bred forstand.

Civilt samarbejde

I løsningspakken til servicekontraktsagen indgik en fælles plan for styrket samarbejde inden for en række sektorer, herunder handel, investeringer, uddannelse, energi og minedrift samt turisme. USA og Naalakkersuisut indgik i 2019 og i 2020 hensigtserklæringer om samarbejde på hhv. energi- og råstofområdet.

Samarbejdet omkring initiativerne på det civile område sker bl.a. gennem Det Fælles Udvalg (”Joint Committee”), hvor repræsentanter fra Naalakkersuisut, regeringen og amerikanske myndigheder deltager. Udvalget blev nedsat på baggrund af en fælleserklæring til Igaliku-aftalen og har til formål at styrke båndene mellem befolkningerne i USA og Grønland inden for fire primære områder: handel og investeringer, samarbejde inden for energi- og minesektoren, uddannelses- og kultursamarbejde, samt videnskabeligt og miljømæssigt samarbejde.

Møderne i Det Fælles Udvalg blev i 2021 genstartet, efter at møderækken i 2015 blev sat i bero som følge af de oven for nævnte forhandlinger i relation til servicekontrakten på Pituffik/Thulebasen.

Camp Century

Ved nedlukningen af den amerikanske videnskabelige militærlejr Camp Century ca. 225 km øst for Pituffik/Thulebasen i 1966 blev en del materiale fra lejren efterladt i indlandsisen.

Den 4. august 2016 udkom en videnskabelig artikel, der pegede på, at det efterladte materiale risikerede at blive blotlagt om ca. 150 år, idet isen ville smelte på grund af klimaforandringer. Desuden var der ifølge artiklen risiko for udsivning om ca. 50 år. Artiklen byggede ikke på konkrete målinger eller undersøgelser fra området.

På baggrund af den videnskabelige artikel igangsatte den daværende regering derfor i 2017 – efter aftale med Naalakkersuisut – en række klima­-, miljø- og radiologiske undersøgelser ved Camp Century. Formålet var at vurdere omfanget og karakteren af det efterladte materiale samt mere præcist at afklare, hvorvidt materialet risikerede at blive blotlagt eller at sive ud med smeltevandet som følge af klimaforandringer.

Resultater fra de radiologiske undersøgelser fremgår af en rapport fra DTU Nutech og viser, at der ikke er indikationer på, at anvendelsen af en atomreaktor på Camp Century, som blev fjernet ved nedlukningen, har medført radioaktiv forurening af strålebeskyttelsesmæssig betydning.

Resultaterne fra klimaundersøgelserne viser desuden, at affaldet ved Camp Century med al sandsynlighed vil forblive begravet i den aktuelle dybde på ca. 50 meter eller dybere frem til år 2100, ligesom det i samme periode vurderes usandsynligt, at smeltevand vil trænge ned til efterladenskaberne. GEUS udfører dog fortsat klimamonitorering i området.